Tendenser i forhold til unges sundhed og trivsel

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at tage orienteringen om tendenser i forhold til unges sundhed og trivsel til efterretning

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i marts færdiggjort Ungeprofilundersøgelsen 2021/22. Desuden blev resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2021 offentliggjort i marts 2022. Data fra begge undersøgelser giver Københavns Kommune en bred indsigt i, hvordan københavnske unge oplever egen trivsel og sundhed sammenlignet med resten af regionen og landet. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres på den baggrund om tendenser i forhold til unges sundhed og trivsel.

Løsning

Ungeprofilundersøgelsen er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som i København gennemføres i regi af kommunens partnerskab med ungdomsuddannelserne. Ungeprofilen 2021/22 blev gennemført i perioden 1. november til 23. december 2021. I alt har 8.830 unge på tværs af 31 københavnske ungdomsuddannelser deltaget, hvilket er rekordhøjt og svarer til en deltagelsesprocent på 60% af det samlede antal elever på københavnske ungdomsuddannelser. På landsplan har i alt 42.739 deltaget. Københavns Kommune udarbejder skolerapporter med lokale data om sundhed og trivsel blandt skolens elever til de københavnske ungdomsuddannelser, som har deltaget i undersøgelsen. Skolerapporterne er et vigtigt afsæt for den enkelte skoles egne initiativer for at fremme trivsel og sundhed blandt eleverne og for det konkrete samarbejde i regi af partnerskabet.

Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2021 blev offentliggjort 23. marts 2022. Sundhedsprofilen er udarbejdet af Region Hovedstaden og er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som også er grundlag for Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Sundhedsprofilen blev første gang udgivet i 2010 og er efterfølgende gentaget hvert fjerde år og er opgjort på forskellige aldersgrupper fra 16 til 80+ år. I Københavns Kommune har i alt 12.158 borgere deltaget, svarende til en svarprocent på 49,6% af de inviterede. I Region Hovedstaden har i alt 56.245 deltaget. Ungegruppen afgrænses til 16-24 år. Sundhedsprofilen er ligesom Ungeprofilens rapporter anvendelig som planlægningsredskab for politikere og forvaltninger til at prioritere og justere indsatser i kommunen generelt.

De aktuelle data fra Ungeprofilen og Sundhedsprofilen supplerer og understøtter hinanden ved at belyse tendenser i unges sundhed og trivsel over tid. Der er ikke direkte overlap mellem spørgsmålene i de to undersøgelser, og der er store variationer i målgruppe og indsamlingsmetode for de to undersøgelser. Det er blandt andet væsentligt, at Ungeprofilen udelukkende omhandler unge, der går på ungdomsuddannelse, mens Sundhedsprofilen favner unge både under uddannelse, i beskæftigelse samt uden for uddannelse/beskæftigelse. Derfor er resultaterne ikke direkte sammenlignelige.

Hovedresultater – tendenser vedr. unges trivsel og sundhed

Generelt ligger resultaterne fra både Ungeprofilen og Sundhedsprofilen i forlængelse af den udvikling, som har kendetegnet unges trivsel og sundhed de seneste år, og som opleves i forvaltningens borgerrettede tilbud. I Ungeprofilen varierer resultaterne på tværs af skoletyper med en tendens til flest trivsels- og sundhedsmæssige udfordringer blandt elever på FGU (forberedende grunduddannelse) og ungdomsskoler samt visse erhvervsskoler.

I nedenstående fremhæves udvalgte tendenser og resultater fra de to undersøgelser. Et overblik over centrale resultater fra Ungeprofilen 2021/22 er desuden vedlagt som bilag 1, og den fulde rapport for Københavns Kommune er vedlagt som bilag 2. Et faktaark med resultater fra Sundhedsprofilen vedr. 16-34-årige københavnere er vedlagt som bilag 3. Endelig er et notat som uddyber ovennævnte forskelle mellem de to undersøgelser vedlagt som bilag 4.

De fleste har det godt, men andelen, som mistrives, er fortsat stigende

Generelt trives de unge på københavnske ungdomsuddannelser dårligere end deres jævnaldrende på landsplan: 12% er placeret i den laveste ende af WHO-5’s trivselsindeks, hvilket medfører stor risiko for depression og stressbelastning. Flere piger (16%) end drenge (7%) er placeret i den laveste ende af trivselsindekset. Under en tredjedel af de unge på københavnske ungdomsuddannelser føler sig altid som en af del af det sociale fællesskab på skolen. Sundhedsprofilen viser endvidere en stigning i andelen af 16-24-årige københavnere, der oplever vedvarende ensomhed (20%) og føler sig stressede (43%) i 2021 mod henholdsvis 12% og 33% i 2017.

I dialogen med ungdomsuddannelserne hører forvaltningen særligt, at de unge føler sig pressede og har flere bekymringer. Den stigende mistrivsel blandt unge ses i øvrigt også i Center for Mental Sundhed, der modtager stadigt flere henvendelser om unge, der har det svært psykisk. I Ungeprofilen angiver 15% af de unge på københavnske ungdomsuddannelser, at de inden for det seneste år har gjort skade på sig selv mindst én gang. I 2019 og 2020 var det tilsvarende tal henholdsvis 12% og 13%.

En stor andel sover lidt og er generet af søvnproblemer

66% af de unge på københavnske ungdomsuddannelser sover ifølge Ungeprofilen mindre end 8 timer om natten, og 29% sover mindre end 6,5 timer. Andelen, som sover mindre end 8 timer om natten, har været støt stigende i de senere år. Ifølge Sundhedsprofilen er andelen af 16-24-årige københavnere, der oplever at være meget generet af søvnproblemer, steget fra 11% i 2013 til 17% i 2021. Søvnproblematikker er ofte tæt forbundet med mistrivsel, og ligesom mistrivsel kan føre til dårlig søvn, kan søvnproblematikker også være medvirkende til mistrivsel.

Digital adfærd er en anden faktor, som potentielt kan have en negativ indvirkning på søvn. Tal fra Ungeprofilen viser, at 80% af de unge i København har brugt deres mobiltelefon, tablet eller computer lige inden sengetid mindst fem ud af de seneste syv dage, mens halvdelen inden for den seneste uge har fået deres søvn forstyrret mindst én gang af deres mobiltelefon, tablet eller computer.

Fortsat færre daglige rygere, mens brug af røgfri tobak er stigende

Fra sommeren 2021 blev røgfri skoletid et lovkrav på alle ungdomsuddannelser med optag af unge under 18 år. Det betyder, at eleverne ikke længere må bruge nikotinprodukter i skoletiden, heller ikke hvis de forlader skolens område. Blandt unge på de københavnske ungdomsuddannelser er andelen af daglige rygere i 2021 faldet til 7% mod 12% i 2019. Der er flest rygere blandt FGU-elever og erhvervsskoleelever. I Sundhedsprofilen ses samme faldende tendens i andel daglige rygere blandt de 16-24-årige i København.

Samtidig er røgfri tobak blevet mere udbredt blandt de unge. Andelen af unge på de københavnske ungdomsuddannelser, som bruger snus eller tyggetobak, er steget til 9% mod 7% i 2020. Flere drenge (13%) end piger (6%) bruger dagligt snus eller tyggetobak, men den største stigning er sket blandt pigerne, hvor der i de sidste to år er sket mere end en fordobling i daglig brug af snus eller tyggetobak (2% i 2019). Ifølge Ungeprofilen ønsker mere end en tredjedel af de unge på de københavnske ungdomsuddannelser, som bruger snus eller tyggetobak, at holde op.

Alkohol fylder fortsat meget, men indtaget er generelt blevet mindsket

Resultater fra Ungeprofilen viser, at unge i København fortsat drikker mere alkohol end deres jævnaldrende på landsplan: 41% af de unge i København har drukket alkohol én gang om ugen eller oftere de seneste tre måneder. På landsplan er den tilsvarende andel 35%. Cirka hver fjerde ung på københavnske ungdomsuddannelser oplever, at alkohol fylder for meget på skolen i forbindelse med fester, introture, studieture og i samtalen generelt og 8% af de unge, som drikker alkohol, vil gerne drikke mindre.

Uanset at alkohol fylder blandt unge på de københavnske ungdomsuddannelser, viser Sundhedsprofilen en fortsat faldende andel af 16-24-årige i København, der på ugentlig basis rusdrikker (dvs. drikker mere end 4 genstande ved samme lejlighed): 23% af de københavnske 16-24-årige rusdrikker på ugentlig basis i 2021, mens det tilsvarende tal i 2013 og 2017 var henholdsvis 37% og 32%.

Under halvdelen er aktive dagligt

Kun 40% af de unge på københavnske ungdomsuddannelser er fysisk aktive dagligt eller næsten dagligt, så de bliver forpustede. Andelen er større blandt drenge (48%) end piger (34%). Center for Børn og Unges Sundhed erfarer i deres møder med de unge også, at mange bevæger sig for lidt og peger blandt andet på et højt digitalt mediebrug og stillesiddende tid som følge deraf som en del af forklaringen på fysisk inaktivitet blandt unge. Dette kommer også til udtryk i Sundhedsprofilen: i 2021 har 48% af de københavnske 16-24-årige mindst 4 timers skærmtid i fritiden på en typisk hverdag. I 2017 var det tilsvarende tal 38%.

Overvægt er stigende, men i mindre grad end på landsplan

Sundhedsprofilen 2021 viser generelt en stigende andel københavnere med moderat overvægt (BMI: 25,0-29,9): 29% i 2021 mod 27% i 2017. Ser man på de unge er 15% af de 16-24-årige københavnere moderat overvægtige i 2021, hvilket er uændret siden 2017, men en lille stigning siden 2013 (13%). Andelen af moderat overvægtige stiger betydeligt i den lidt ældre gruppe af unge københavnere (25-34 år), hvor en fjerdedel er moderat overvægtige. Center for Børn og Unges Sundhed modtager ofte henvendelser fra unge over 18 år, der ønsker hjælp til deres overvægt, ligesom unge i Sundhedstjek også efterspørger støtte og vejledning. Der er i Københavns Kommune aktuelt ikke tilbud til unge voksne med overvægt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil løbende foretage yderligere analyser af data og benytte resultaterne af ungeprofilundersøgelsen til at målrette og justere sundhedsfremmende indsatser i regi af partnerskabet med de københavnske ungdomsuddannelser. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres på et kommende udvalgsmøde om den konkrete anvendelse af data i partnerskabet. Derudover gennemfører forvaltningen en tilsvarende undersøgelse for unge uden for uddannelse og beskæftigelse i foråret 2022, for at få en bredere indsigt i unge københavneres trivsel og sundhed.