Mødedato: 15.09.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 15. september 2005

 

 

Sager til efterretning

 

9.      Status på hjælpemiddelsystemet

 

SOU 281/2005  J.nr. 14/2002

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

 

at status vedrørende indkøb af nyt hjælpemiddelsystem tages til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2005

Sagen blev udsat.

 

 

RESUME

Hjælpemiddelprojektet blev iværksat med det formål at sikre et synligt og ensartet service- og kvalitetsniveau på området. Projektet er nået til den afsluttende del, nemlig den IT relaterede. Sundhedsforvaltningen har i den forbindelse gennemført et udbud hos de tre leverandører, som vi har rammeaftaler med. De tre firmaer er CSC, CapGemini og Accenture.

 

Med indførelse af det nye system skal sikres en bedre ressourcestyring, hurtig og effektiv bestilling, håndtering af hjælpemidler samt understøtte en ny afregningsmodel. Endvidere skal sikres større økonomisk gennemsigtighed, samt mulighed for budgetopfølgning hos Hjælpemiddelcentret og bestillerne.

 

Da ingen af de indkomne tilbud i forbindelse med udbuddet var tilfredsstillende, har forvaltningen valgt at annullere det igangsatte udbud, og i stedet fortsætte det nuværende samarbejde med KMD og sammen udvikle en ny version af hjælpemiddelsystemet. KMD er fast besluttet på, at kunne leverer det nye hjælpemiddelsystem senest ultimo 2006.

 


 

Til top