Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 15. september 2005
Sager til beslutning
8. Fællesindstilling: Sundhed og økologi på kommunale idrætsanlæg (MFU og SOU)
SOU 278/2005 J.nr. 14/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det skitserede forslag til Dogme Økologi Projekt for sundhed og økologi på idrætsanlæggene: Hyltebjerghallen, Københavns Gokart Bane, Fodboldklubben Skjold samt Atletikklubben Sparta sammen med Østerbro Skøjtehal
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2005
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Dogme 2000 samarbejdet forpligter Københavns Kommune til at indføre 75 % økologiske fødevarer i kommunale køkkener og kantiner inden udgangen af 2008. For at nå målet har Københavns Kommune allerede igangsat en række projekter. Med dette projekt sættes fokus på et nyt delområde: sundhed og økologi på kommunale idrætsanlæg.
Projektforslaget har tidligere været forelagt Kultur- og Fritidsudvalget som har haft bemærkninger til forslaget. Disse bemærkninger er indarbejdet i det foreliggende projektforslag. I det nye projektforslag er der budgetteret med 600.000 kr. til omlægning af køkkener, inklusiv kortlægning af køkkeners økonomi og ernæring samt kortlægning af målgrupper på de enkelte idrætsanlæg. Derudover er der budgetteret med 200.000 til særlige implementeringsaktiviteter.
Projektet finansieres af midler fra Miljøkontrollen. Der anvendes 800.000 kr. til gennemførelse af projektet i 2005 og 2006. Projektets resultater afrapporteres inden udgangen af 2006. Der anvises kassemæssig dækning på Miljøkontrollens budget under funktion 0.80.1, fælles formål.