Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 15. september 2005
Sager til beslutning
5. Fællesindstilling: Kapitalbevilling til Ringergården (FAU og SOU)
SOU 292/2005 J.nr. 19/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:
at godkende projekt til omdannelse af 6 ældreboliger til boliger for særligt udsatte grupper.
at bemyndige Plan og Arkitektur til at godkende nedlæggelsen af 7 lejligheder med henblik på at tilvejebringe servicearealer.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, af den afsatte bevilling til nye boliger for psykisk syge og handicappede (Tryghedsplanen) gives en kapitalbevilling på 5.465.300 kr. på "Handicappede" funktion 5.50.3 til finansiering af service- og fællesarealer samt montering af disse.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget af den afsatte bevilling til nye boliger for psykisk syge og handicappede (Tryghedsplanen) på "Handicappede" funktion 5.50.1 anvender til drift 767.000 kr. i 2006 og varigt 2.298.708 kr. årligt fra 2007 og frem.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget af den afsatte bevilling til ældreboliger finansierer tomgangsleje og flytteudgifter svarende til skønsmæssigt 90.000 kr. på funktion 5.30.1.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2005
Indstillingen blev godkendt.
Lise Helweg (V) og Carl Chr. Ebbesen (O) ønskede følgende ført til protokol: Venstre og Dansk Folkeparti tiltræder indstillingen, idet vi forudsætter, at den nye beboergruppes levemåde ikke griber ind i vore ældre beboeres tryghed.
RESUME
Af budgetforliget
for 2005 (BR 369/04) fremgår, at der skal iværksættes en plan for psykisk syge
og handicappede, der medfører en reduktion af ventetiden til boliger på
gennemsnitlig 4 måneder i 2007. Målsætningen er, at der på sigt realiseres en 4
ugers ventetidsgaranti. På den baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
udarbejdet et forslag til opførelse af boliger til psykisk syge og handicappede
– "Tryghedsplanen".
Indstilling om
forslag til implementering af "Tryghedsplanen" blev tiltrådt af Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget den 27. april 2005 (FAU 178/2005) og Borgerrepræsentationen
den 15. juni 2005 (BR 355/05). Forslaget medfører etablering af 80 nye boliger
til psykisk syge og 55 boliger til handicappede. Med tiltrædelse af indstillingen
blev Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilget en samlet anlægsramme på 61,4
mill. kr. samt tilførsel af driftsmidler fra 2006 og frem.
Nærværende
indstilling omhandler udtagning af de 13 boliger i Ringergården til særligt
udsatte grupper, heraf 6 boliger til beboelse og 7 boliger til service- og fællesarealer.
Ringergården er en ældreboligbebyggelse og beslutningen om at inddrage 13 af
boligerne til særligt udsatte grupper skal derfor ikke kun ses som en del af
Tryghedsplanen, men indgår ligeledes i løsningen af behovet for at
nedbringe
antallet af ældreboliger som følge af den demografiske udvikling i Københavns
Kommune.
Borgerrepræsentationen har den 28. oktober 2004 besluttet (BR 476/04), at ældreboligkapaciteten i fremtiden skal tilpasses det reelle behov. Tilpasningen skal ske med udgangspunkt i en langsigtet løsningsstrategi, der tager afsæt i en undersøgelse af omdannelse af de almene ældreboligbebyggelser. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmøderne henholdsvis den 24. august og den 1. september 2005 taget stilling til om udvalgene overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vil anbefale løsningsstrategien.
Som en del af løsningsstrategien for at
tilpasse ældreboligkapaciteten, har Borgerrepræsentationen vedtaget, at to
ældreboligbebyggelser, Ringergården og Tranehavegård, skal være omfattet af en
hurtig udtagning til anden anvendelse (BR 476/04).
Ejendommen Ringergården ejes af det almene boligselskab FSBbolig. Efter aftale med FSBbolig kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forestå ombygningen af servicearealer og indretningen af boliger til særligt udsatte grupper.