Mødedato: 15.09.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 15. september 2005

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Principper for modernisering af plejeboliger

 

SOU 264/2005  J.nr. 15/2004

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender 17 principper for fremtidens plejeboliger som grundlag for at modernisere kommunens plejeboliger

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at tjeklisten for plejeboliger revideres, så den afspejler de 17 principper.

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2005

Indstillingen blev godkendt med bemærkninger om,

at i princip 3, 2. linje erstattes "fremmede" med "forskellige" samt sidste sætning i princip 5 " Alle boliger indrettes, så de tager maksimalt hensyn til alle grupper af ældre borgere" slettes.

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 18. november 2004 (SOU 164/04), at der i forbindelse med kommunens plan om at ombygge 1.600 af kommunens utidssvarende plejeboliger til ca. 900 boliger skal udarbejdes nogle principper, som skal være retningsgivende for om- og nybygningerne. Principperne skal tage udgangspunkt i, hvordan de fysiske rammer - også på sigt - kan øge trivslen blandt beboere og ansatte på kommunens plejehjem.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelse på udvalgets temamøde den 3. februar 2005 (SOU 35/2005) har dannet afsæt for det videre arbejde med at identificere og definere principperne i denne indstilling. De foreslåede principper er endvidere et resultat af studier af foreliggende litteratur og forskning på området, af en dialog med en lang række interesserede parter samt drøftelser internt i forvaltningen.

 

 

Princip 1: Variation i boligmassen og relation til lokalmiljøet

Plejeboligbebyggelserne bør tilsammen udgøre en varieret boligmasse. Variationen i byggeriet bør så vidt muligt afspejles i arkitekturen og i bebyggelsens relation til det omkringliggende lokalområde. Der kan etableres centerfunktioner for både beboerne og udefrakommende. Bebyggelsen bør samtidig åbne sig imod lokalsamfundet på en måde, så beboerne tilskyndes til at bruge lokalmiljøets tilbud.

Princip 2: Boenhedernes størrelse

Plejeboligbebyggelsen foreslås opdelt i boenheder med en størrelse på 10 til 15 boliger pr. enhed. Størrelsen på en boenhed bør understøtte muligheden for at etablere en vis grad af intimitet og hjemlighed. De mindre boenheder vil samtidig fremme muligheden for en følelse af ejerskab til boenheden hos personalet og beboerne. Boenhederne  placeres, så de inviterer til fælles ophold ude og inde. Behovet for privatlivets fred skal samtidig tilgodeses og respekteres.

Princip 3: Almene hensyn indtænkes i udstrakt grad

Almene hensyn til personer med alderssvækkelse i forhold til syn, hørelse, bevægelseshæmning og demens bør indtænkes i de fysiske rammer. Endvidere bør generelle hensyn i forhold til psykisk trivsel indgå, så tryghedsfølelse, selvrespekt og selvstændighed fremmes.

Princip 4: Personalets arbejdsvilkår prioriteres højt

Ved alle ny- eller ombygninger af plejeboligbebyggelser bør personalet sikres de mest hensigtsmæssige arbejdsforhold. Risikoen for nedslidning fysisk såvel som psykisk bør minimeres til gavn for personalet og beboernes trivsel.

Princip 5: Boenheder for grupper af ældre med særlige behov

Boligerne bør bygges med stor grad af fleksibilitet, så boligerne etableres med en robusthed overfor udviklinger i behov og sygdomsmønstre, samt fremmede kulturmønstre. Boenheder for særlige grupper skal kunne oprettes, når eller hvis behovet opstår. Alle boliger indrettes, så de tager maksimalt hensyn til alle grupper af ældre borgere.

Princip 6: Plejeboligbebyggelsers mulighed for at udvikle profil i forhold til øn­sker og interesser hos nuværende og kommende beboere

Plejeboligbebyggelserne bør kunne skabe sig en speciel profil på et eller flere områder, tilbud om særlige privilegier, ydelser mv. Det kan eksempelvis være en tilladelse til at holde husdyr, et sted med specielt fokus på haven eller lignende interesser. De særlige tilbud kan indgå i stedets profilering. Den kommende plejebolig-beboer får derved flere kriterier at vælge ud fra.

Princip 7: Plejeboligbebyggelsens størrelse

En plejeboligbebyggelse bør som hovedregel have minimum 50 boliger for at sikre en fornuftig drift, med mindre der kan etableres samdrift med tilsvarende plejeboligbebyggelser i lokalområdet.

Princip 8: Udeopholdsarealerne: Tilgængelighed, belysning og variation

Det skal være nemt at komme til udeopholdsarealerne, både indefra og fra gaden. Terrænet bør tilbyde alle former for ophold, så som sol og skygge, læ, plads til at røre sig, evt. sansehave, gadeliv eller stilhed, opholdsmøbler for fælles ophold eller alene-ophold. Arealerne bør rumme mulighed for normale ude-aktiviteter. Den store variation i udeopholdstilbudene bør projekteres på en måde, så området fremstår overskueligt for beboeren. Alle udeopholdsarealerne belyses, så der tages hensyn til svagtseende. Udeopholdsarealerne og bebyggelsen bør betragtes som en helhed, og udeopholdsarealerne bør derfor medtænkes fra starten af projekteringsfasen.

Princip 9: Boligernes størrelse

Der etableres generelt store rummelige boliger med et nettoareal på ca.40-45 m2, bruttoareal 65-70 m2. Særlige hensyn kan tale for andre løsninger, der dog alle bør  indeholde stor fleksibilitet.

Princip 10: Boligens indretning, udstyr, lysforhold og installationer

Boligen indrettes med størst mulig fleksibilitet. I forbindelse med ruminddelinger bør der i vid udstrækning gøres brug af skydedøre og flytbare vægge. Der installeres køkkenfunktion med mulighed for udbygning (se princip nr. 11). Hver bolig udstyres som minimum med en fransk altan. Lysforhold bør have høj prioritet. Boligen bør vende, så der kommer mest muligt dagslys ind, og farverne i boligen bør være lyse på alle overflader.

Princip 11: Køkkenindretning i boligerne

Som standard installeres lille køleskab, lille køkkenvask, skab og en mindre bordplade, som kan varieres i højden. Køkkenet forberedes installationsmæssigt, så mikrobølgeovn, kogeplader, kaffemaskine, el-koger, o. lign., kan tilsluttes. De elektriske installationer i boligens køkkenniche bør kunne betjenes udefra, så der af sikkerhedsmæssige grunde kan slukkes for el-tilførslen ved behov.

Princip 12: Tekniske hjælpemidler

Seneste udvikling inden for teknologien bør så vidt muligt indtænkes i alle om- og nybygningerne. Det drejer sig både om midler, der kan lette beboernes hverdag, samt midler der beskytter personalet imod uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og tunge løft. Det er f.eks. kørestole, installation af loftslifte, alarmer og døråbnere.

Rummene skal indrettes, så der med sædvanligt møblement er god plads til, at en kørestol kan manøvrere rundt i og mellem de enkelte rum.

Køkkennichen indrettes også ud fra princippet om at gøre brug af den nye teknologi, så det er nemmest muligt at betjene (f.eks. hæve/sænkebord) og mindst muligt farligt at betjene.

Der bør installeres netadgang i alle boliger, og kaldeanlægget bør være så fleksibelt som muligt, så det bl.a. gøres uafhængigt af, hvor både afsender og modtager befinder sig.

Boligens låse bør kunne betjenes let af beboerne. Dørene skal kunne låses med nøglekort eller et andet muligt låsesystem, som er let at håndtere, både manuelt og rationelt.

Princip 13: Fælles opholdsarealer, fællestræk

Kommunen bør ved alle om- og nybygninger være "hjemlighedens ambassadør". Der bør vælges løsninger, der fremmer beboerens mulighed for at bevare den personlige integritet og værdighed. De fælles opholdsarealer bør have mest muligt dagslys og udsyn. En god akustik på fællesområderne er væsentlig. Overflader bør være lyse og venlige, gangarealer så vidt muligt brede og korte, fungerende som satellitter i forhold til opholdsrum.

Der bør være en høj grad af interaktion imellem ude- og indeliv, dvs. at der bør være flere muligheder for at komme udenfor fra fællesopholdsarealerne. Der bør i alle rum og gange tænkes i mulighed for fælles oplevelser, men også i at etablere små fredelige "nicher". Hver boenhed på 10 – 15 beboere bør kunne være privat og ikke-overvåget fra uvedkommende og fra personer fra andre boenheder.

Princip 14: Køkken og spisestue

Der etableres i hver boenhed et lokale med køkken og spisebord(e) i samme rum. Køkkenet bør være en integreret del af boenheden. Bordene bør kunne opdeles, så beboerne kan vælge at spise i mindre grupper. Principperne for køkkenfunktionen vil blive defineret i detaljer i en senere indstilling.

Princip 15: Opholdsstue

Opholdsstuen bør placeres ved spisestuen, så der gives mulighed for at slå de to rum sammen ved fester o. lign. En stor terrasse eller balkon ud for stuen etableres så vidt muligt i alle boenheder.

Princip 16: Servicearealer, placering, omfang og funktioner

Der indrettes de personalefaciliteter, som er påkrævet (bad og omklædning mv.), samt etableres et arbejdsrum med minimum 1 PC'er  i forbindelse med hver boenhed. Det er vigtigt, at personalefaciliteterne placeres, så de bedst muligt understøtter den gode pleje og arbejdstilrettelæggelsen. Hver boenhed bør have depotrum og, hvis det er muligt, et fælles toilet i tilknytning til fællesrummene.

I hver plejeboligbebyggelse bør der etableres 2 eller flere fleksible rum, som kan anvendes ad hoc af servicevirksomheder som fodplejer og frisør. Også omsorgstandplejen skal tilgodeses på serviceområdet. Et af lokalerne skal også kunne anvendes til religiøse formål. Disse rum kan ligge væk fra boenhederne i mindre attraktive dele af huset. Der indrettes i hver plejeboligbebyggelse større rum til fysisk træning og udfoldelse og rum til samvær om aktiviteter på tværs af boenhederne. Der arbejdes videre med tanken om at realisere et "wellnessrum". Et wellnessrum er et sted, hvor den nære personlige, fysiske omsorg er i fokus. Her kan beboeren få massage, bade osv.

Minimum 1 møderum skal sikre, at Bruger/Pårørenderåd, frivillige, en eventuel bestyrelse og personalet kan holde arbejdsmøder. Endvidere bør der være faciliteter til overnattende pårørende.

Princip 17: Forsknings- og forsøgsplejehjem

Sundhedsforvaltningen vil i samarbejde med interesserede forstandere og forskningsinstitutioner overveje muligheden for at etablere et eller flere forsøgsplejebolig­bebyggelser eller plejeboligenheder, hvor der tilknyttes forskning, og hvor personalet specialuddannes til området.

 

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender 17 principper for fremtidens plejeboliger som grundlag for at modernisere kommunens plejeboliger.

 

Principperne for fremtidens plejebolig skal afspejle sig i den tjekliste, som udleveres til arkitekter, bygherre mv. sammen med de overordnede principper.

 

Der vil blive tale om, at tjeklisten for plejeboliger revideres, så der er overensstemmelse imellem de vedtagne principper og listen. Revisionen vil ske i samarbejde med Plan & Arkitektur.

 

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at tjeklisten for plejeboliger revideres, så den afspejler de 17 principper.

 

Nærværende indstilling har været i høring. Alle høringssvar udtrykker generel tilfredshed med principperne. Der er generelt støtte til forslaget om at kunne skabe særlige profiler i bebyggelserne. Høringspartnerne ønsker generelt en opstramning af anvendelsen af principperne, så de bliver forpligtende og ikke vejledende. Der er generelt opbakning til forskningsprojekter i de ny- og ombyggede plejeboliger, dog under iagttagelse af de etiske regler på området. To af høringspartnerne har ønsk et en mulighed for at fravige den foreslåede grænse på minimum 50 boliger pr. bebyggelse, så det bliver muligt at have plejeboligbebyggelser, som har færre plejeboliger end 50.

 

 


 

Til top