Høring - Supplement af politik for Københavns Kommunes samarbejde med frivillige og almennyttige organisationer
Høring - Supplement af politik for Københavns Kommunes samarbejde med frivillige og almennyttige organisationer
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 15. september 2005
Sager til beslutning
7. Høring - Supplement af politik for Københavns Kommunes samarbejde med frivillige og almennyttige organisationer
SOU 277/2005 J.nr. 25/2000
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen
indstiller,
at Sundheds- og
Omsorgsudvalget godkender, at indstillingen fremsendes som udvalgets
høringssvar.
RESUME
Økonomiforvaltningen har den 1. juli sendt udkast til indstilling vedrørende supplement af frivillighedspolitikken til høring i Sundhedsforvaltningen og bedt om et svar senest den 22. september. Økonomiforvaltningen udarbejder endelig indstilling med høringssvar medio oktober og straks derefter forelægges denne for Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningens indstilling er det foreløbige resultat af et samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om at udforme et supplement til den eksisterende frivillighedspolitik fra år 2000.
Formålet var at udarbejde en politik, der gør sig gældende for både det frivillige sociale arbejde og det frivillige foreningsarbejde. Frivillighedspolitikken er suppleret med følgende punkter:
- At der tillægges de frivillige aktivitetsudøvende foreninger
værdi.
- At de kommunale tilskud gives, så de frivillige foreningers
selvbestemmelse ikke anfægtes.
- At der i forlængelse af Københavns Kommunes overordnede
frivillighedspolitik pålægges de relevante forvaltninger, at udarbejde en
operationalisering af frivillighedspolitikken, som beskriver samarbejde
ml. udvalg/forvaltninger og frivillige organisationer. Herunder at
samtlige udvalg skal overveje, hvordan de frivillige organisationer kan
inddrages i udvalgets opgaveløsning.
· At de forvaltninger, som tildeler midler til de frivillige organisationer, sikrer en koordinering af snitflader, samt en dialog med de frivillige organisationer og forvaltningerne imellem.
Det fælles udkast til ny frivillighedspolitik er vedlagt som bilag 1. Økonomiforvaltningens udkast til indstilling er vedlagt som bilag 2.
Der er generelt stor velvilje overfor samarbejde med frivillige i Sundhedsforvaltningens institutioner og man har i forvaltningen styrket indsatsen for at udvikle og understøtte dialogen med frivillige i kommunen.
Sundhedsforvaltningen gør opmærksom på, at at der i
forlængelse af den overordnede frivillighedspolitik pålægges de relevante
forvaltninger at udarbejde en operationalisering af frivillighedspolitikken og
at de enkelte udvalg skal overveje, hvordan de frivillige organisationer kan
indrages i udvalgets opgaveløsninger.
Sundhedsforvaltningen har hørt relevante parter i sagen og høringssvar er vedlagt i bilag 3. Høringsparterne tilslutter sig alle supplementet til frivillighedspolitikken, men understreger det væsentlige i at bevare frivilliges uafhængighed.
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at denne indstilling fremsendes som udvalgets høringssvar.
SAGSBESKRIVELSE
Samarbejdet med frivillige i kommunen har baggrund i eksisterende politiske beslutninger som f.eks. ældrepolitikken og frivillighedspolitikken i Københavns Kommune samt Folkesundhedsplanen. Der er øget politisk opmærksomhed om samarbejdet mellem civilsamfundet og kommunen.
Sundhedsforvaltningens kontakt til frivillige omfatter primært partnerskabsprojekter, tildeling af § 65 midler og samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om tildeling af § 115 midler.
Revision af og supplement til den eksisterende frivillighedspolitik har baggrund i Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2004 i oktober 2003, hvor en hensigtserklæring om udformning af en ny supplerende frivillighedspolitik blev vedtaget. (Budget 2004, hensigtserklæring 11)
Denne hensigtserklæring har baggrund i et ønske om udover det sociale område, også at dække aktiviteter henvendt til bestemte målgrupper/brugergrupper og arbejdet i de frivillige aktivitetsudøvende foreninger, f.eks. idrætsforeninger. Københavns Kommune ønsker med et supplement til frivillighedspolitikken at skabe de bedst mulige rammer for flere former for frivillighed.
Økonomiforvaltningen har haft formandskabet for en arbejdsgruppe med deltagelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen og har som sådan varetaget høring hos øvrige forvaltninger samt hos Kontaktudvalget i Københavns Kommune. Kontaktudvalgets høringssvar er vedlagt som bilag 4.
Forvaltningerne er blevet enige om at supplere den eksisterende frivillighedspolitik med følgende fire punkter:
At der tillægges de frivillige aktivitetsudøvende foreninger værdi.
At de kommunale tilskud gives, så de frivillige foreningers selvbestemmelse ikke anfægtes.
At der i forlængelse af Københavns Kommunes overordnede frivillighedspolitik pålægges de relev ante forvaltninger, at udarbejde en operationalisering af frivillighedspolitikken, som beskriver samarbejde ml. udvalg/forvaltninger og frivillige organisationer. Herunder at samtlige udvalg skal overveje, hvordan de frivillige organisationer kan inddrages i udvalgets opgaveløsning.
At de forvaltninger, som tildeler midler til de frivillige organisationer, sikrer en koordinering af snitflader, samt en dialog med de frivillige organisationer og forvaltningerne imellem.
Det fælles udkast til frivillighedspolitik inklusive de nye punkter er vedlagt som bilag 1.
Økonomiforvaltningens udkast til indstilling til Borgerrepræsentationen er vedlagt som bilag 2.
Økonomiforvaltningen har bedt medlemmerne i arbejdsgruppen om at sende forslag om supplement til den eksisterende frivillighedspolitik til høring hos relevante parter. Sundhedsforvaltningen har således sendt forslaget i høring hos Fællesudvalget for Ældreråd, samarbejdsparter i det Centrale § 65 udvalg og samarbejdsparter i partnerskabsprojektet.
Samtlige høringsparter er positive overfor forslaget og mange af kommentarerne er præciseringer af emner, der har været debatteret i processen. Høringssvar og resumé er vedlagt som bilag 3.
Der er stor velvilje overfor samarbejde med frivillige i de fleste af Sundhedsforvaltningens institutioner samt god kontakt til klubber og foreninger på § 65 området, hvor der er mange aktive frivillige.
Sundhedsforvaltningen ser en klar sammenhæng mellem frivillighedspolitikkens hensigt og forslag om brugerdemokrati og selvforvaltning. De lokale § 65 udvalg ses som væsentlige samarbejdsfora. Der gøres opmærksom på at:
Frivilligheden er mangfoldig i sin organisering, hvilket kan skabe dilemmaer i forhold til krav, kvalitet, effekt, tilfredshed og måling af indsatsen.
Det er ikke omkostningsfrit at samarbejde med frivillige.
Sundhedsforvaltningen gør opmærksom på, at at der i
forlængelse af den overordnede frivillighedspolitik pålægges de relevante
forvaltninger at udarbejde en operationalisering af frivillighedspolitikken og
at de enkelte udvalg skal overveje, hvordan de frivillige organisationer kan
indrages i udvalgets opgaveløsninger.
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at denne indstilling fremsendes som udvalgets høringssvar.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Frivillighedspolitikken
fastlægger overordnede principper for samarbejde med frivillige og indeholder
ikke budget eller økonomi.
HØRING
Økonomiforvaltningen har på vegne af alle forvaltninger sendt forslaget i høring hos Kontaktudvalget i Københavns Kommune.
Sundhedsforvaltningen har sendt forslaget i høring hos Pensionisternes Samvirke, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Ældreråd. De indkomne høringssvar samt resumé er vedlagt som bilag 3.
Der er modtaget høringssvar fra:
Pensionisternes Samvirke
Ældre Sagen
Ældremobiliseringen
Ældrerådenes Fællesudvalg for København
Samtlige høringsparter er positive overfor forslaget og mange af de kommentarer, der er knyttet til høringssvarene er hovedsagelig præciseringer af emner, der har været debatteret i processen.
1. Pensionisternes Samvirke har ingen bemærkninger til
forslaget.
2. Ældre Sagen har følgende kommentarer:
Kommunen må ikke omklamre den frivillige, men lade frivillige være frivillige.
Gensidig respekt mellem den faglige og frivillige er en betingelse for godt samarbejde
Mål og evaluering er godt, men evaluering skal foretages af en uvildig
Man tilslutter sig, at Kontaktudvalget er omdrejningspunkt for samarbejdet bistået af ældrerådene
Man ønsker at ansøgning af § 65 midler kan søges for mere end et år ad gangen.
Sundhedsforvaltningen bør administrere deres andel af § 115 midlerne
Tilskud og lokaler skal gives til alle, der udfører frivilligt arbejde, uafhængigt af medlemskab.
Tilskud skal gives uden at anfægte foreningens selvbestemmelse
De enkelte relevante forvaltninger pålægges at udarbejde en operationalisering af frivillighedspolitikken
At forvaltningerne sikrer en koordinering af snitflader og indgår dialog med frivillige organisationer herom
At kommunen sikrer at der afsættes personaleressourcer især i ældreplejen til samarbejde med frivillige organisationer og at dette ikke vil medføre en reduktion af tilskud.
Ældre Sagen er modstander af partnerskabstanken, fordi ordet "partnerskab" virker alt for forpligtende. Man ønsker ikke en skriftlig partnerskabsaftale, men gerne skriftlige samarbejdsaftaler som i § 65 regi. Det understreges at frivillige kan påtage sig en opgave, de kan ikke pålægges en opgave.
Ønsker ikke at tildeling af tilskud afhænger af om der indgås partnerskab eller anden aftale.
Ældremobiliseringen har ingen kommentarer til forslaget.
Ældrerådene understreger følgende:
- Rådene lægge stor vægt på, at det ikke er de opgaver, der påhviler kommunen at udføre, der søges overført til andre.
- At det er uheldigt, at velfungerende arbejde, der har fået § 115 midler fra
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, kan risikere at skulle ophøre, fordi
Sundhedsforvaltningen ikke har flere midler til en videreførelse efter § 65.
- Såfremt den nye frivillighedspolitik medfører, at endnu flere foreninger m.v.
anses for relevante at yde tilskud, forventes det at der tilføres området yderligere
midler.
BILAG
Frivillighedspolitik
og supplement
Økonomiforvaltningens
udkast til indstilling vedr. frivillighedspolitikken
Resume og kopi af
høringssvar til Sundhedsforvaltningen.
Høringssvar til
Økonomiforvaltningen fra Kontaktudvalget for Københavns Kommune
Ib Haurum
/Kirsten
Lee