Status på investeringscasen ’Brug af velfærdsteknologi om natten på mellemstore og store plejecentre’
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status på implementering af kip- og vendesystemer til efterretning.
Problemstilling
Med Budget19 vedtog Borgerrepræsentationen investeringsforslaget ’Brug af velfærdsteknologi om natten på mellemstore og store plejecentre’ (bilag 1), der handler om bruge teknologi til mere nænsomt at flytte/vende borgere i sengen om natten, samtidig med, at det bidrager til en mere effektiv ressourceudnyttelse, da teknologien kan understøtte, at forflytninger af sengeliggende borgere kan foretages af én medarbejder frem for to, dér hvor det er sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.
I forbindelse med behandling af forslaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget bad udvalget om at følge implementeringen af teknologien. Udvalget forelægges derfor en status på implementeringen af projektet.
Løsning
Baggrund
Nogle ældre borgere har brug for hjælp og støtte til at vende sig i sengen, blandt andet for at sikre en bedre pleje, en bedre søvn og undgå tryksår. Det kræver i mange tilfælde to medarbejdere at hjælpe borgeren for at sikre, at det foregår forsvarligt for både borgere og medarbejdere.
Når forflytninger i stedet kan foretages af én medarbejder, skaber det en fleksibilitet over hele døgnet, men særligt om natten kan det omsættes til en mere effektiv ressourceudnyttelse, uden det går ud over den nære kontakt mellem borgere og personale. Samtidig skaber en systematisk brug af forflytningsteknologi et bedre arbejdsmiljø med færre tunge løft og overbelastningssmerter til følge. Yderligere oplever borgerne at få en mere skånsom forflytning, når de selv kan hjælpe til ved forflytningen.
Implementering af projektet
I efteråret 2018 startede implementeringen af kip- og vendesystemer på de første fem ud af i alt 20 mellemstore og store plejecentre plejehjem (dvs. plejehjem med mere end 68 beboere). Der er nu gjort de første erfaringer med implementeringen.
På de fem plejehjem bruger i gennemsnit hver femte borger et kip- eller vendesystem, hvilket stemmer overens med forventningerne fra investeringsforslaget. Nogle plejehjem har ikke bestilt nye teknologier i forbindelse med indsatsen, men har lært at anvende eksisterende teknologier optimalt, mens andre plejehjem har bestilt nye teknologier og har lært at anvende disse som følge af indsatsen.
Indsatsen har stor betydning for medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø, da de via indsatsen bliver bedre rustet til at foretage forflytninger mere hensigtsmæssigt for både dem selv og borgerne. Det er særligt afgørende for de medarbejdere, der arbejder om natten, hvor der er færre på arbejde, hvorfor de ofte foretager forflytninger alene.
Flere forstandere fremhæver, at implementeringen af kip- og vendesystemer er en gevinst både for medarbejderne og borgerne. Forstanderne giver yderligere udtryk for, at den undervisning, som medarbejderne har fået, har været værdifuld. Medarbejderne har især sat pris på et øget kendskab til kip- og vendesystemerne. Dette har styrket medarbejdernes kompetencer i at bruge teknologierne og givet større tryghed i at bruge dem sammen med borgerne.
Som en del af indsatsen samarbejder terapeuter fra Arbejdsmiljø København og Hjælpemiddelcentret med plejehjemmene i forhold til at observere i både dag-, aften og nattevagt for at kunne undervise og understøtte brugen af kip- og vendesystemer. Deres faglige vurdering er, at den systematiske implementeringsunderstøttelse giver et markant kvalitetsløft i forhold til det fysiske arbejdsmiljø, men også i samarbejdet med borgerne, der opnår en mere skånsom og ensartet forflytning. Dette understøttes også i tidligere evalueringer af lignende indsatser i forvaltningen.
Realisering af effektiviseringen
Investeringsforslaget ’Brug af velfærdsteknologi om natten på mellemstore og store plejecentre’ lægger til grund, at man ved brug af forflytningsteknologier forsvarligt kan arbejde med en lavere medarbejdernormering om natten, hvilket giver de mellemstore og store plejehjem en mulighed for at binde færre ressourcer om natten sammenholdt med de mindre plejehjem med op til 68 beboere.
Fire ud af de fem plejehjem, som påbegyndte implementeringen i efteråret 2018, har nu en normering på mellem 34 og 38 beboere pr. medarbejder om natten. Ét plejehjem har dog fortsat en normering på 31 beboere pr. medarbejder om natten. Det skyldes, at de fysiske rammer på stedet umuliggør en højere normering.
Den indlagte effektivisering i investeringscasen er således realiseret for så vidt angår de første fem plejehjem. Plejehjemmene har foretaget en reduktion af natbemandingen ud fra en vurdering af, hvad der er forsvarligt i forhold til borgernes tryghed og medarbejdernes sikkerhed. Plejehjemmene har for nogles vedkommende omlagt natbemandingen forud for denne indsats og har derfor allerede tidligere frigivet midlerne og nu fundet den indlagte effektivisering andre steder i deres budget i tæt samarbejde med deres MED-udvalg og med et særligt hensyn til, at det ikke skal påvirke borgernes hverdag negativt.
De velfærdsteknologier, der hér bliver implementeret, udmærker sig ved at øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen og dermed effektiviteten, som det er beskrevet i investeringsforslaget. Men velfærdsteknologierne er hovedsageligt med til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne og at give borgerne skånsomme forflytninger.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Implementeringsunderstøttelsen er nu i gang på 17 ud af 20 plejehjem – hvoraf nogle plejehjem er i opstartsfasen, mens andre er afsluttet. De resterende tre plejehjem påbegynder planmæssigt implementeringsunderstøttelsen i efteråret 2019. Indsatsen pågår til udgangen af 2019.
Katja Kayser
/Nanna Skriver