Temadrøftelse om ernæring, mad og måltider

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte fokusområder og fremtidige indsatser og tilbud på området for ernæring, mad og måltider.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om ernæringsproblematikker på ældreområdet til efterretning og drøfter fremtidige indsatser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på området.

Problemstilling

Mad, ernæring, sundhed og livskvalitet går hånd i hånd. Derfor har Sundheds- og Omsorgsudvalget løbende haft fokus på kvaliteten af mad og måltider til ældre i Københavns Kommune. Senest i arbejdet med Københavns Kommunes nye mad- og måltidsstrategi og besøget på Københavns Madservice. 

Mad og måltider er ikke kun et spørgsmål om nydelse og livskvalitet, men også om ernæring og sundhed. Dette gælder ikke mindst for ældre, hvor en god ernæringstilstand spiller en stor rolle i forhold til at modstå og overkomme aldersrelateret sygdom og funktionsnedsættelse. 

Aktuelle tal for borgere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens målgrupper viser imidlertid, at en stor gruppe borgere har eller er i risiko for at få ernæringsproblematikker, der har negativ effekt på funktionsevne, sundhed og livskvalitet.

Forvaltningen indstiller på den baggrund, at udvalget orienteres om de nye data på området og drøfter, hvorvidt, hvordan og i hvilket omfang udviklingen af indsatserne på ernæringsområdet skal prioriteres i den kommende periode, herunder i tilrettelæggelsen af fremtidige indsatser, udmøntning af eksterne midler, dataindsamling, budgetforhandlinger mv.

Løsning

Underernæring blandt ældre borgere
I de seneste år, har der været skærpet fokus på ernæring og ikke mindst risiko for underernæring blandt ældre, både på den nationale dagsorden og i SUF. For at få et retvisende grundlag, har forvaltningen indhentet data på risiko for underernæring blandt ældre i SUF.

BDO har i 2019 udarbejdet rapporten Ernæringsscreening af borgere i hjemmeplejen/hjemmesyge-plejen for forvaltningen (bilag 1). Rapporten viser, at samlet set er 36% af borgerne, som modtager hjemmepleje i risiko for underernæring. For borgere på plejehjem og på rehabiliteringscentre viser forvaltningens egne data, at 46% af de borgere, der er ernæringsscreenede, er i risiko for underernæring. 

Det bemærkes, at data fra BDO-rapporten viser også, at 13% af de hjemmeboende borgere er overvægtige med BMI over 29. Selvom overvægt betragtes som en generel sundhedsmæssig problemstilling i befolkningen, så vurderer forvaltningen, at overvægt blandt ældre borgere ikke har samme påvirkning af livskvalitet og funktionsevne, som undervægt har. Indsatsen over for ældre, overvægtige borgere handler primært om rette hjælp og hjælpemidler. Denne indstilling fokuserer derfor på borgere med risiko for undervægt.

En ældre vurderes at være i høj risiko for underernæring, hvis personen har: 

- Tygge-synkebesvær/dysfagi
- Behov for hjælp til at spise
- Akut sygdom
- Akut forværring af kronisk sygdom

Andre risikofaktorer er utilsigtet vægttab samt appetittab og lav BMI.

Ernæringsscreeningsresultaterne viser, at mænd har en større risiko for underernæring ligesom der er en markant forskel mellem de fem lokalområder, hvor Vanløse/Brønshøj/Husum placerer sig i toppen med flest borgere i risikogruppen. Endelig viser rapporten, at borgere, som modtager mest pleje også udviser størst risiko for underernæring.

BDO-rapporten viser sammen med forvaltningens egne tal for plejehjem, at risiko for underernæring er en udbredt problematik blandt ældre i København.

Konsekvenser ved underernæring
Underernæring er i høj grad knyttet til sygdom og funktionsnedsættelse, og kræver både en omsorgs- og sundhedsfaglig indsats. Underernæring blandt ældre betyder blandt andet, at ældre medicinske patienter er indlagt i længere tid og oftere genindlægges. Samtidig vokser deres behov for hjemmehjælp og sygepleje. En dårlig ernæringstilstand gør det også vanskeligt at blive rigtig rask eller følge en genoptræningsplan efter indlæggelse, så den ældre borger kan genfinde sit tidligere funktionsniveau og komme tilbage til et godt og aktivt liv efter fx knoglebrud. Samtidig kan den manglende energi betyde mindre overskud til sociale aktiviteter, som øger risikoen for ensomhed.

Dårlig ernæringstilstand knytter sig altså i høj grad til mange af de indsatser og fokusområder, som Sundheds- og omsorgsudvalget arbejder med. SUF’s indsatser og tilbud på mad- måltids- og ernæringsområdet skal derfor have fokus på at forebygge og modvirke netop underernæring, og derigennem mindske funktionstab, mistrivsel og sygdom hos ældre, uanset om de bor i plejebolig eller er hjemmeboende.

Den nuværende indsats

Forvaltningens nuværende indsats omkring mad og ernæring har to primære fokusområder:

1) Fokus på at gøre maden og måltidet attraktivt, for derigennem at stimulere appetit, sundhed og livsglæde

Udvalget har tidligere været omkring disse temaer i forbindelse med gennemførelse af nyt måltidkoncept og emballage til hjemmeboende, besøg på Københavns Madservice samt ved drøftelse af kommunens kommende, nye mad og måltidsstrategi. Det er vigtigt, at de måltider, kommunen serverer til ældre borgere, herunder underernærede borgere og borgere med lille appetit, taler til sanserne og giver lyst til at spise. Dette gælder også, når kosten skal tilpasses individuelle hensyn og ernæringsbehov. 

2) Screeningsredskaber og ernæringsfaglige indsatser, som skal opfange ernæringsproblematikker og kost tilpasset individuelle ernæringsbehov.

Fokus på kost som en del af den samlede sundheds- og plejeindsats, og at medarbejderne  har evne og tid til  fokus på ernæring og vægttab hos ældre. SUF’s eksisterende indsatser på ernæringsområdet er kort beskrevet i nedenstående. For en mere uddybende gennemgang af indsatserne, henvises der til bilag 2.

Tilbud til hjemmeboende borgere

• Nyt måltidskoncept med differentierede kostformer og portionsstørrelser tilpasset borgers ernæringsmæssige behov. 
• Pr. 1. oktober 2019: Tilbud om ernæringsscreening til alle borgere der visiteres til madservice. 
• Specialkost, diæter og dysfagikost produceret hos KMS.
• Ernæringsscreening og ernæringsindsats ved vurderet behov i hjemmesygeplejen.
• Fokus på ernæringstilstand ifm. iværksættelse af genoptræningsplan og træningsforløb efter udskrivelse fra hospital. SUF indgår i øvrigt i projekt, hvor ældre borgere henvises til ernæringsindsats ved bl.a. diætist i sundhedshus Kbh. Syd ved uplanlagt vægttab eller BMI under 20,5. 

Tilbud til borgere på plejehjem og rehabiliteringscentre

• Tilbud om ernæringsscreening og efterfølgende ernæringsindsats ved observeret behov.
• Næringsberegnet kost til borgere.
• Tilbud om konsistensmodificeret kost til borgere med tygge-synkebesvær (dysfagi) og anden diætkost.
  
  

Oplæg til drøftelse: Fremadrettede fokusområder for mad-, måltids- og ernæringsområdet?

Det nye data viser, at der er behov for styrket fokus på ernæring, mad og måltider på ældreområdet, hvis de udfordringer, der tegner sig, skal imødegås. Forvaltningen lægger med denne sag op til en drøftelse i udvalget om, hvordan, i hvilken retning og i hvilket omfang forvaltningen skal arbejde med ernæring som et fremtidigt udviklingsområde i tilrettelæggelsen af fremtidige indsatser, udmøntning af eksterne midler, dataindsamling, budgetforhandlinger mv. Et løft af indsatsen vil kræve politiske prioriteringer, da mange nye indsatser kræver fokusering af medarbejderressourcer, tilførsel af midler eller omprioritering af eksisterende indsatser. Dette kan ske inden for følgende spor:

A) Fokus på ernæring ved rehabilitering og fastholdelse af funktionsniveau:

• Tilbud til borgere om madservice i 14 dage efter hospitalsindlæggelse
  Efter en indlæggelse er det vigtigt, at den ældre får den rette kost og dermed den rette energi til at genvinde helbred og funktionsevne. Derfor ser forvaltningen potentiale i en indsats, hvor ældre, som hjemsendes fra hospitalet med en genoptræningsplan modtager madservice fx i 14 dage. 

• Faste vejninger som led i styrket opsporing af underernæring i hjemme(syge)plejen Selv mindre, uplanlagte vægttab hos ældre borgere bør give anledning til opmærksomhed. Faste vejninger i hjemme(syge)plejen kan bidrage til at sikre, at mindre vægttab opdages før det påvirker den ældres funktionsevne. Derudover kan systematiske vejninger af borgerne bidrage til at øge hjemme(syge)plejens fokus på ernæring i det daglige møde med borgerne. 

B) Yderligere specialisering og fokus på særlige, individuelle behov hos borgere.

• Øget diætetisk faglighed i hjemme(syge)plejen og på plejehjem
  Øget diætetisk faglighed vil kvalificere eksisterende indsatser på ernæringsområdet bl.a. ved at give mulighed for sparring og støtte til sygepleje- og plejepersonalets arbejde, så de bliver bedre til at identificere problemerne hos borgerne og sætte ind med den rette hjælp.

• Ansættelse af ernæringsfaglige medarbejdere på plejehjem med modtagerkøkkener
  Ansættelse af ernæringsfaglige medarbejdere såsom fx diætister eller prof. bach. i ernæring og sundhed kan være med til at styrke plejepersonalets fokus på ernæring på plejehjem med modtagerkøkkener, samt bidrage til at løse og spotte ernæringsproblematikker blandt borgere såsom fx underernæring og dysfagi. Derudover kan det ernæringsfaglige personale løbende foretage ernæringsscreeninger af borgere ved behov.

• Økonomi til køb af dysfagikost og anden diætkost hos KMS
  Dysfagikost kan betyde en stor forskel for ældre med tygge-synkebesvær, som er i risiko for underernæring, da de ikke kan spise ”almindelig” mad, og måske har mistet appetitten til de umiddelbare alternativer som fx yoghurt og grød. Produktionen af dysfagikost er en ressourcekrævende opgave, som kræver specialiseret faglig viden og maskiner. Produktionsplejehjemmene kan vælge mellem selv at producere dysfagikost eller at købe dysfagikost hos KMS, som har specialiseret sig i denne type produktion.

C) Styrkede rammer det gode måltid på plejehjem:

• Kompetenceløft og øgede ressourcer i måltidssituationer
  Selve måltidssituationen er af stor betydning for borgeres ernæring og lyst til at spise. Mange ældre borgere og særligt demente borgere skal motiveres til at spise. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne har viden om og ressourcerne til at skabe trygge og behagelige måltidssituationer omkring bordet ved at indgå i måltidet. Derudover kan løsninger som fx fleksibel indretning give mulighed for løbende at ændre borddækningen, så den tilpasses borgersammensætningen og det aktuelle måltid.  

• Styrket samarbejde på plejehjem mellem medarbejdere i plejen og køkkenet
  Erfaringer fra produktionsplejehjem viser, at et styrket samarbejde mellem plejen og køkkenet bidrager til, at borgere i højere grad føler inddraget. Ved at køkkenets medarbejdere løbende møder borgere og hører deres kommentarer og ønsker til maden, får køkkenet en bedre forståelse for målgruppen. Derudover ses at et styrket samarbejde mellem køkken og pleje styrker arbejdet med at mindske madspild.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser vil forvaltningen arbejde videre med den langsigtede udvikling af mad-, måltids- og ernæringsindsatser for ældre, herunder evt. mulige ønsker til kommende budgetforhandlinger.

Katja Kayser

                                  /Helle Schnedler