Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro - lighed i sundhed i København

Godkendelse af vision 2025 og indsatskatalog for ’Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro – lighed i sundhed i København’.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender 2025-visionen og indsatskataloget for 'Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro – lighed i sundhed i København' (bilag 1), og 
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at budgetnotat 'Mere lighed i sundhed – Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro', som udvalget godkendte den 20. juni 2013, opdateres i overensstemmelse med vedlagte bilag 1.

Københavns middellevetid skal løftes op til landsgennemsnittet. Sundhed skal ikke kun være for dem, der selv tager de sunde valg. Alle københavnere skal have mulighed for at leve et sundt og langt liv uden alvorlige livsstilssygdomme, der begrænser deres udfoldelser og livskvalitet.

Beboerne på Nørrebro har den korteste levetid i København. De lever fire år kortere end københavnerne i gennemsnit, mens beboerne på Bispebjerg lever to år kortere. Den kortere levetid skyldes især en større andel af borgere med kort uddannelse og lav indkomst samt mange enlige uden for arbejdsmarkedet. Derfor skal Københavns Kommune gøre mere end der gøres i dag, og der skal tænkes nyt. 

Bispebjerg og Nørrebro er valgt som udviklingszone, hvor nye løsninger kan afprøves og udbredes til resten af byen.

Vision
Visionen i Københavns Kommune er at reducere afstanden i levetid mellem københavnere med kort og lang uddannelse med et år for mænd og et halvt år for kvinder. Mindst lige så vigtigt er, at københavnerne undgår mange år med sygdom samt nedsat livskvalitet og funktionsevne. ’Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro’ understøtter Københavns Kommunes strategiske fokus om Sund Vækst og kommunens fire-årige sundhedspolitik 'Længe leve København 2011 – 2014' og er et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

For at realisere visionen er det nødvendigt, at der samarbejdes på en ny måde, samt at der tænkes nyt. De kommunale institutioner skal aktivt medvirke til at implementere sundhedsfremme i lokalsamfundet og styrke borgernes evne til at leve et sundt liv. Københavns Kommune skal tænke forebyggelse og sundhed ind alle de steder, hvor vi som kommune møder borgerne i hverdagen på Nørrebro og Bispebjerg, eksemplevis i vuggestuen, folkeskolen, jobcentre, fritidstilbud, ældreplejen og der hvor man bor.

Det er afgørende, at der er en lokal opbakning og ejerskab til visionen blandt borgerne på Nørrebro og i Bispebjerg, og det skal derfor være nemt og relevant for borgerne at deltage og udvikle projektet. For at realisere visionen skal vi involvere alle gode kræfter. Der vil blive dannet partnerskaber med mange forskellige relevante aktører, som erhvervslivet, universiteter og forskningsinstitutioner, Region Hovedstaden, hospitalerne, almen praksis, lokaludvalg, foreninger og frivillige, herunder patient- og idrætsforeninger samt boligselskaber og socialøkonomiske virksomheder. Samtidig vil en stærk virksomhedskomponent kunne skabe gevinster og muligheder for private virksomheder og understøtte et stærkere privat-offentligt samarbejde om ulighed i sundhed. I 2013 og 2014 er der indledt en tæt dialog med bl.a. private virksomheder for at udnytte viden og erfaringer samt innovationskraft uden for kommunen. Det er tanken at fortsætte et tæt samarbejde de kommende år med den ambition, at ikke-kommunale aktører indgår i konkrete projekter til gavn for borgerne.     

Indsatskatalog for 'Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro - lighed i sundhed i København'
I indsatskataloget for ’Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro - lighed i sundhed i København’ er der 12 forslag til indsatser (bilag 1). Indsatserne er valgt ud fra, hvor der aktuelt er behov og mulighed for at udvikle nye aktiviteter, som fremmer sundhed og vækst. Indsatserne er første fase af forslag til implementering på Bispebjerg og Nørrebro og vil løbende blive suppleret med nye tiltag frem mod 2025.   

På møde den 20. juni 2013 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget budgetnotatet ’Mere lighed i sundhed – Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro’. Økonomien for tre indsatser er sidenhen justeret, og der er tilføjet fire nye indsatser. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har arbejdet med at skærpe fokus på de enkelte indsatser i relation til regeringens sundhedsudspil ’Mere borger, mindre patient – et stærkt fælles sundhedsvæsen’ – herunder særligt temaet ’Øget lighed i sundhed’ samt i relation til den igangværende proces om øget bloktilskud foranlediget af aftale om økonomi for kommunerne mellem Kommunernes Landsforening og regeringen for 2014 vedrørende snitflader og opgaver under sundhedsaftalerne.

Indsatserne er opdelt efter tre centrale fokusområder, som afspejler tre strategisk vigtige målgrupper for ulighed i sundhed. Tematisk prioriteres indsatser, der især imødegår fysisk inaktivitet og mental mistrivsel, som begge har betydning for ulighed i sundhed, og som ikke løftes i andet regi.

1. Sårbare børn og unge
Det er vigtigt at sætte ind tidligt i barndommen, da helbredspåvirkninger ophobes gennem livsforløbet. Det er derfor centralt at have tilbud, der kan kompensere for svære opvækstbetingelser – eksempelvis inkluderende dagtilbud og skoler samt gode uddannelses-, beskæftigelses- og socialsystemer. Tilbuddene er med til at påvirke børn og unges livschancer og sundhed positivt.

Til forhandlingerne til budget 2014 er der forslag om midler til følgende indsatser: 

• Hjælp til trivsel og mental sundhed i sårbare familier (Nyt indsatselement, som ikke blev forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 20. juni 2013)
• Øget fokus på mental sundhed for unge på Bispebjerg og Nørrebro (Nyt indsatselement, som ikke blev forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 20. juni 2013)
• Bevægelsesklar til skolen
• Motionsnetværk – med fokus på børn og unge (Økonomi ændret efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. juni 2013)

2. Borgere uden for arbejdsmarkedet og med kort uddannelse
Borgere med færre ressourcer lever mere usundt og er mere syge. De ryger mere, flere er overvægtige, og de rammes hyppigere af livsstilssygdomme som diabetes og KOL. Der er behov for at sikre, at disse borgere får en sundere livsstil – fysisk og mentalt – og dermed et større overskud i hverdagen. Der skal sættes ind over for rygning, alkohol og fysisk inaktivitet samt på sundhedsfremme på arbejdspladser med kortuddannet arbejdskraft. 

Til forhandlingerne til budget 2014 er der forslag om midler til følgende indsatser: 

• Sundhedseffekter af Områdefornyelsen Fuglekvarteret – et modelprojekt (Nyt indsatselement som ikke blev forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 20. juni 2013)
• Lige og effektiv adgang til sundhed – styrke borgernes egenomsorg
• Motionsnetværk – med fokus på voksne (Økonomi ændret efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. juni 2013)
• Sundhed på arbejdspladsen
• Sundhedsprofiler og sundhedsanalyser på lokalt niveau
• Mere fællesskab og højere livskvalitet i Mjølnerparken (Nyt indsatselement som ikke blev forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 20. juni 2013)

3. Kronikere og borgere med risiko for livsstilssygdomme
Mere end hver tredje københavner lever med én eller flere kroniske sygdomme, som i større eller mindre grad påvirker deres livskvalitet, og som rammer social skævt. Vigtigheden af at ændre livsstil og evt. behandling af tidlige tegn på sygdom er afgørende for, hvordan sygdomme udvikler sig. Der er derfor behov for at opdage udvikling af kronisk sygdom så hurtigt som muligt og sikre, at borgere med ubehandlet og dårligt reguleret sygdom hjælpes gennem rehabilitering.

Til forhandlingerne til budget 2014 er der forslag om midler til følgende indsatser: 

• Pas godt på borgernes lunger (Økonomi ændret efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. juni 2013)
• Fysisk aktivitet som behandling - holdsport for livet for inaktive ældre og borgere med kroniske sygdomme (Økonomi ændret efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. juni 2013)

Fokusområderne og de konkrete indsatser er nærmere beskrevet i bilag 1.   

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.  

Finansiering af indsatserne under 'Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro - lighed i sundhed i København' vil indgå i forhandlingerne til budget 2014.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forelægges medio 2014 status for implementering af indsatserne under 'Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro - lighed i sundhed i København'.               


Katja Kayser                                                                  
                                                                            /Jens Egsgaard

Indstillingen blev godkendt.