Realisering af strukturelt mindreforbrug i 2014
Indstilling og beslutning
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender følgende forslag til realisering af 19,7 mio. kr. i strukturelt mindreforbrug på følgende områder, jf. bilag 1,
a) Vederlagsfri fysioterapi (1,0 mio. kr.)
b) Individuel handicapkørsel (2,0 mio. kr.)
c) Uddannelsesbudget på lokalområdekontorer (1,0 mio. kr.)
d) Effektivisering som følge af indførsel af KOS2 (1,0 mio. kr.)
e) Hjemmepleje (4,0 mio. kr.)
f) Specialiseret ambulant genoptræning (1,0 mio. kr.)
g) Frigørelse af midler fra lukningsdriften ved salg af Danske Handelsrejsendes Plejehjem (1,7 mio.
kr.)
h) Ydelsesstøtte (8,0 mio. kr.)
og
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at de frigjorte midler indgår i,
a) Budgetforhandlingerne, eller
b) Udvalgets interne omstilling til dækning af strukturelle merforbrug
Problemstilling
Løsning
De forventede strukturelle mindre- og merforbrug i 2014 er vist i tabellen nedenfor. Forvaltningen har ud fra et konservativt skøn, estimeret, at der kan frigøres 19,7 mio. kr. som følge af strukturelt mindreforbrug i 2014. Samtidig forventes strukturelle merforbrug i 2014 på i alt 30,8 mio. kr., såfremt de ændrede budgetforudsætninger vedrørende høreapparater, finansiering af de dimensionerede uddannelser ved bortfald af bonus- og præmieordningen og aflevering af overhead i forbindelse med samlingen af de administrative opgaver i Koncernservice ikke håndteres.
På bundlinjen er der i forhold til princippet om rammestyring derfor ikke noget strukturelt mindreforbrug at aflevere i 2014, da det modsvares af forventede strukturelle merforbrug. Det vil være en udfordring at skulle finde midler til de strukturelle merforbrug, uden at det medfører serviceforringelser, såfremt hele det strukturelle mindreforbrug indgår i budgetforhandlingerne.
|
2014 (1.000 kr.) |
Status pr. 30. juni 2013 på forventede mer-/mindre forbrug |
Allerede indmeldte bidrag til prioriterings-rummet |
Estimerede frie midler |
|
Strukturelt mindreforbrug: |
|
|
|
|
Vederlagsfri fysioterapi |
1.500 |
|
1.000 |
|
Individuel handicapkørsel |
4.450 |
2.000 |
2.000 |
|
Uddannelsesbudget på lokalområdekontorer |
200 |
|
1.000 |
|
Effektivisering som følge af indførsel af KOS2 |
- |
|
1.000 |
|
Hjemmepleje |
0 |
3.000 |
4.000 |
|
Ordninger (indkøb og tøjvask) |
2.200 |
5.500* |
0 |
|
Specialiseret ambulant genoptræning |
320 |
|
1.000 |
|
Frigørelse af midler fra lukningsdriften ved salg af Danske Handelsrejsendes Plejehjem |
- |
|
1.700 |
|
Ydelsesstøtte |
10.680 |
|
8.000 |
|
Subtotal |
|
|
19.700 |
|
Strukturelt merforbrug: |
|
|
|
|
DUT-sag vedr. flytning af finansierings- og myndighedsansvar for høreapparater til regionerne |
-19.000 |
|
|
|
Overhead ifm. samling af administrative opgaver |
-5.900 |
|
|
|
Dækning af merforbrug til dimensionerede SOSU-uddannelser ifm. afvikling af præmie-/bonusordningen |
-5.900 |
|
|
|
Subtotal |
30.800 |
|
|
Forventede strukturelle mindreforbrug i 2014
Der kan realiseres en række strukturelle mindreforbrug på sundheds- og ældreområdet, blandt andet som følge af udviklingstendenser i efterspørgslen koblet til sund aldring og hverdagsrehabilitering, opgaveophør og mindre aktivitet i regionen mv. Enkelte af de strukturelle mindreforbrug i tabellen ovenfor berøres af flere af disse udviklingstendenser. Det er for tilfældet for hjemmeplejen og tøjvask- og indkøbsordningerne, der både berøres af sund aldring og hverdagsrehabilitering.
Sund aldring
I hjemmeplejen ses en tendens til faldende efterspørgsel på praktisk hjælp og personlig pleje som følge af sund aldring. Efterspørgslen på sygeplejeydelser er dog stigende. Dette strukturelle mindreforbrug er i 2013 brugt på implementeringen af KOS2, men forvaltningen vurderer, at der fra 2014 kan frigøres 4 mio. kr.
Sund aldring forventes også at have betydning for udviklingen i efterspørgslen på plejeboliger, hvor der ses en tendens til faldende dækningsgrader og dermed faldende efterspørgsel efter traditionelle plejeboligpladser. Så længe lokalplanen for Sølund ikke er vedtaget, er der imidlertid så stor usikkerhed omkring den tilgængelige plejeboligkapacitet de kommende år, at forvaltningen ikke på nuværende tidspunkt kan estimere mulighederne for kapacitetstilpasning som følge af sund aldring. Pladserne, som er berørt af moderniseringen af Sølund, udgør ca. 10 % af forvaltningens samlede plejeboligkapacitet.
Hverdagsrehabilitering - Fra passiv til aktiv
Der har gennem de senere år været et mindreforbrug på det afsatte budget til tøjvask- og indkøbsordninger. Det afspejler formentlig den fortsatte tilpasning til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens paradigmeskrift fra passiv til aktiv, hvor borgere, som tidligere modtog ydelserne indkøb og tøjvask, overgår til at blive selvhjulpne. Samme udviklingstendens ses i hjemmeplejen som følge af hverdagsrehabilitering. Udvalget har godkendt, at der i 2014 realiseres henholdsvis 5,5 mio. kr. på tøjvask- og indkøbsordninger og 3 mio. kr. i hjemmeplejen som følge af paradigmeskiftet. Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at bidraget fra hverdagsrehabilitering til det strukturelle mindreforbrug er indhentet.
Opgaveophør
Når Økonomiforvaltningen får godkendt salg af Danske Handelsrejsendes Plejehjem i Borgerrepræsentationen vil der blive frigjort centrale midler i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra lukningsdriften for de tomme bygninger. Samtidig frigør forvaltningen ressourcer i 2014, som følge af at implementeringen af it-omsorgssystemet, KOS2, er afsluttet.
Mindre aktivitet i regionen
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har overtaget myndigheds- og finansieringsansvaret for en række opgaver på sundhedsområdet, herunder specialiseret ambulant genoptræning og vederlagsfri fysioterapi, hvor der fortsat ser ud til at være et strukturelt mindreforbrug i forhold til den overførte kompensation i DUT-sagen og den generelle udvikling i aktiviteten. Budgetterne kan derfor reduceres yderligere.
Øvrige
Derudover har forvaltningen identificeret mindreforbrug i forhold til individuel handicapkørsel, uddannelsesbudgettet på lokalområdekontorer og ydelsesstøtte. Mindreforbruget på individuel handicapkørsel er ikke affødt af en serviceforringelse, men skyldes en række driftsoptimeringer i Movia.
Årsagerne til de forventede strukturelle mindreforbrug er uddybende beskrevet i bilag 1.
Forventede strukturelle merforbrug i 2014
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på baggrund af de nuværende rammer og kendte ændringer identificeret tre større strukturelle ubalancer i 2014:
DUT-sag på høreapparater
Det forventede merforbrug på høreapparater skyldes samlingen af høreapparatområdet i regionen pr 1. januar 2013, hvor kommunernes bloktilskud reduceres med 577,5 mio. kr. som følge af opgaveflytningen. Københavns Kommune rammes skævt af DUT-sagen og skal derfor aflevere mere end de budgetterede og faktiske udgifter til opgaven i Københavns Kommune.
Sammenlignet med andre kommuner har Københavns Kommune en større andel af offentligt udleverede høreapparater på grund af et velfungerende samarbejde med og en effektiv indsats på Bispebjerg Hospital. Det reducerer udgifterne på høreapparatområdet, da den gennemsnitlige pris for offentlige indkøbte høreapparater plus kommunale udgifter ved udlevering er lavere end tilskuddet til høreapparater i privat regi. Klinikken på Bispebjerg Hospital har altid været blandt de klinikker i landet, hvor gennemsnitsprisen på udleverede apparater har ligget lavest. København har ligeledes færre borgere i målgruppen på grund af Københavns særlige demografiske profil på ældreområdet, hvilket alt andet lige medfører færre udleverede høreapparater. Antallet af +80-årige har i mange år været aftagende, og det er den gruppe, der repræsenterer flest høreapparatbrugere. Forvaltningen vurderer, at der vil være et strukturelt merforbrug på 19 mio. kr. i 2014 og frem.
Overhead i forbindelse med samling af administrative opgaver
Det forventede merforbrug i forbindelse med samlingen af de administrative opgaver i Koncernservice skyldes, at forudsætningerne for beregningen af overheadudgifterne er meget forskellige fra de reelle overheadudgifter, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har haft før samlingen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen havde forventet at skulle betale et beløb svarende til 30.000 kr. pr. årsværk fra de administrative fællesskaber, men i den nye bevillingsoverførsel er der regnet med et beløb på ca. 126.000 pr. årsværk. Sagen er blandt andet opstået på grund af, at medarbejdere på de administrative fællesskaber i den oprindelige ressourceopgørelse er opgjort som ”distriktsniveau”, hvilket herefter uden Sundheds- og Omsorgsforvaltningens kendskab er ændret til ”centralt niveau” med en højere overheadtakst i business casen fra Koncernservice.
I den endelige (faktiske) indmelding af navne på medarbejdere, der skal overføres, anvendes alene to niveauer, nemlig decentral/central, og her har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen meldt medarbejderne fra de decentrale administrative fællesskaber ind som decentrale. Men Koncernservice har valgt at anvende en fordelingsnøgle, der hedder 99% centrale og 1% decentrale årsværk på baggrund af den tidligere ressourceopgørelse med tre niveauer for placeringen af medarbejdere. Dermed har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i modsætning til de andre forvaltninger, ikke fået den rabat, som er givet til decentrale medarbejdere. Derudover er ledelse nu inkluderet i den højere overheadberegning, selvom Sundheds- og Omsorgsforvaltningen allerede har overført lønudgifterne til de tidligere ledere på de administrative fællesskaber.
Nedenstående tabel viser Koncernservice’s registrering af medarbejdere i deres business case i forhold til den faktiske overførsel. Tabellen nedenfor viser, at SUF betaler den høje overheadtakst for 80 % flere centrale medarbejdere end faktisk overført. De øvrige forvaltninger betaler høje overheadtakst for færre centrale medarbejdere, end de faktisk har overført.
|
|
Oprindelige business case |
Faktisk indmeldt |
Difference |
||||||
|
|
Central |
Decentral |
Total |
Central |
Decentral |
Total |
Central |
Decentral |
Bemærkninger |
|
BIF |
33% |
67% |
100% |
59% |
41% |
100% |
25% |
-25% |
|
|
BUF |
49% |
51% |
100% |
100% |
|
100% |
51% |
-51% |
Afvigelsen skyldes, at decentrale medarb. ikke er indmeldt |
|
SUF |
99% |
1% |
100% |
19% |
81% |
100% |
-80% |
80% |
|
|
SOF |
42% |
58% |
100% |
49% |
51% |
100% |
6% |
-6% |
|
|
KFF |
39% |
61% |
100% |
53% |
47% |
100% |
14% |
-14% |
|
|
TMF |
99% |
1% |
100% |
100% |
0% |
100% |
1% |
-1% |
|
|
ØKF |
100% |
0% |
100% |
100% |
0% |
100% |
0% |
0% |
|
Forvaltningen vurderer, at der vil være et strukturelt merforbrug på 5,9 mio. kr. i 2014 og frem udover den forudsatte effektivisering. Se i øvrigt indstillingen om Forventet regnskab pr. 30. juni 2013 samt halvårsregnskab 2013.
Grunduddannelse København - Økonomiske konsekvenser ved bortfald af præmie-/bonusindtægter for elever
Præmie-/bonusordningen indebærer, at kommunen kan opnå præmie/bonus for elever, der fastholdes i deres uddannelse. Ordningen gælder for elever optaget i perioden 1. juni 2009 til udgangen af 2013. Præmie-/bonusindtægterne er blevet anvendt til at finansiere ekstraoptag af elever i perioden 2010-2013. Sundheds- og Omsorgsudvalget har derfor løbende fået reduceret sin budgetramme for præmie/bonusindtægter for SOSU-elever med henblik på aflønning af de ekstra elever. Beløbene føres successivt tilbage til budgetrammen i takt med udfasningen af de ekstra elever. Bortfaldet af præmie-/bonusordningen vil indebære, at et eventuelt ekstraoptag af elever i 2014 ikke kan finansieres ved hjælp af præmie/bonusmidler. Se i øvrigt indstillingen om Øvrige ønsker til budget 2014 på Sundheds- og ældreområdet, der er også er på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 15. august 2013.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har estimeret, at Sundheds- og Omsorgsudvalget må forventes at få et merforbrug på SOSU-elevlønnen på ca. 5,9 mio. kr. i 2014 og 9,4 mio. kr. i 2015. Dette merforbrug er begrundet i bortfald af refusionsindtægter på grund af præmie-/bonusordningens ophør, og i at der allerede før indførelsen af præmie-/bonusordningen var uoverensstemmelse med elevlønsbudgettet og –udgifterne. Det sidstnævnte strukturelle merforbrug skyldes Trepartsaftalen fra 2007, som pålagde kommunen en overenskomstbestemt voksenelevlønsordning, der kombineret med en meget høj søgning af ansøgere til de dimensionerede pladser på grund af den økonomiske lavkonjunktur, har medført højere elevlønsudgifter.
Økonomi
Videre proces
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget den 21. august 2013, Borgerrepræsentationen 1. behandler budgetforslaget den 29. august og den 2. september 2013. Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget den 24. september 2013, og Borgerrepræsentationen 2. behandler budgetforslaget den 3. oktober 2013.
Hanne Baastrup
/Kristian Fred Jensen