Kvartalsrapport 2. kvartal 2013

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Kvartalsrapport 2. kvartal 2013 (bilag 1) til efterretning, og

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, om næste kvartalsrapport (3. kvartal 2013) skal gå i dybden med et særligt tema, og hvad temaet i givet fald skal være.

Formålet med kvartals- og årsrapporterne er at give Sundheds- og Omsorgsudvalget en status på politisk fastsatte mål. Udvalget behandlede en sag om målsanering og forenklet rapportering på mødet den 30. maj 2013. De ændringer, der blev beskrevet i den sag, er implementeret i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2013. Det betyder, at nærværende kvartalsrapport er væsentlig kortere end de tidligere kvartalsrapporter, idet der kun afrapporteres på politisk fastlagte mål.

Kvartalsrapporterne vil fremover (fra denne kvartalsrapport) blive behandlet på samme udvalgsmøde som budgetstatus, således at rapporterne kan fungere som vidensgrundlag i forbindelse med budgetdrøftelserne. Udvalget har mulighed for at beslutte, at næste kvartalsrapport - udover den almindelige afrapportering - skal gå i dybden med et bestemt tema, som udvalget ønsker belyst yderligere, jf. 2. at-punkt i indstillingen.

Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2013 er den første rapport, som er baseret på data fra forvaltningens nye omsorgssystem, KOS2. Der er på nuværende tidspunkt enkelte nøgletal, som endnu ikke kan trækkes fra KOS2, og derfor indeholder denne rapport ikke oplysninger om antal forskellige hjælpere i borgernes hjem og ventetider på genoptræning. Disse nøgletal vil indgå i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2013.

Nedenfor gennemgås status på de politiske mål, som indgår i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2013.

FOKUSOMRÅDE: MERE FRIHED
Det er et mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. I 2. kvartal 2013 modtog 9 % af alle borgere med praktisk hjælp hverdagsrehabiliterende ydelser, hvilket er en stigning på 3 %-point siden 2. kvartal 2012. Udviklingen går således i den rigtige retning.  Det er langt fra alle modtagere af praktisk hjælp, som i praksis har potentiale til at kunne deltage i hverdagsrehabiliering,  fx kan sengeliggende borgere som regel ikke modtage hverdagsrehabilitering.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et politisk mål om, at driften af sygeplejeklinikker skal kunne finansieres via sparet vejtid på de besøg, der aflægges i klinikkerne. Der er i 2. kvartal 2013 aflagt 7.257 besøg i sygeplejeklinikkerne, og klinikkerne har derved været fuldt finansieret af driften. Målet er således opfyldt.

FOKUSOMRÅDE: STØRRE TRYGHED
I reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet er der fastsat et mål om, at svage ældre skal flytte tidligere i plejebolig. Inden for det seneste år er 26 % af de borgere, som har mere end 12 timers hjælp om ugen, blevet godkendt til plejebolig. Denne andel har ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden 2011 (løbende år). Visitationerne har i 1. halvår 2013 været særligt udfordrede på grund af implementeringen af det nye omsorgssystem, KOS2, og det har derfor været vanskeligt at sætte særligt fokus på at starte dialogen om plejebolig med borgerne tidligere. Forvaltningen vil endvidere se på, om der skal tages andre initiativer for at motivere de svage ældre til at komme tidligere på plejehjem, herunder om der er behov for en justering af visitationskriterierne.

Ifølge Sundhedsaftalen 2011-2014 skal Københavns Kommune hjemtage færdigbehandlede patienter fra hospitalerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling. 13 borgere – svarende til 4 % af alle ventende borgere – ventede mere end 14 dage i perioden marts-maj 2013. Til sammenligning ventede 9 borgere, svarende til 3 %, mere end 14 dage i samme periode i 2011. I første kvartal 2013 ventede 31 borgere mere end 14 dage på hjemtagning. Der er således sket en forbedring af målopfyldelsen i løbet af de seneste måneder. Det samlede antal ventedage er faldet med 4 % siden marts-maj 2011.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har derudover et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning. I perioden juni 2012-maj 2013 (løbende år) har der i gennemsnit været 37 færdigbehandlede patienter per dag, der ventede på hjemtagning. Heraf var der 26 65+-årige patienter, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for at hjemtage. Antallet af 65+-årige færdigbehandlede patienter er steget fra 20 patienter per dag i 2011 (løbende år) til 26 patienter per dag i 2013 (løbende år). Kommunen lever derved ikke op til målsætningen om maksimalt 11 ventende patienter per dag. Forklaringen på det stigende antal ventedage er bl.a., at der i 2012 som led i moderniseringsplanen var lukket for indtag på nogle plejehjem, uden at de nye plejehjem endnu var åbnet. Dette gav pres på plejeboligpladserne og dermed også på de midlertidige døgnpladser. Der var endvidere i starten af 2013 stor overbelægning på hospitalerne, der havde flere indlæggelser end sædvanligt. Dermed var der også flere færdigbehandlede end sædvanligt, der skulle hjemtages. Det er endvidere en udfordring, at patienterne i nogle tilfælde erklæres færdigbehandlede af sygehusene uden reelt at være det.

Der er i januar 2013 åbnet en række pladser, og der er ikke længere samme pres på kapaciteten. Antallet af færdigbehandlede borgere forventes derfor at falde fremover. Størstedelen af de borgere, der har færdigbehandlingsdage, er svage borgere, der venter på en plads på en midlertidig døgnplads. Forvaltningen er i gang med at afdække, hvad der skal til, for at nogle af disse borgere kan udskrives direkte til eget hjem, evt. i en periode, indtil de har kræfter til at gennemføre et genoptræningsforløb. Forvaltningen arbejder endvidere på et forslag om at oprette fleksible døgnpladser i den del af året, hvor der er de største udfordringer med overbelægning og mange færdigbehandlede på hospitalerne, jf redegørelsen om fleksible pladser til hjemtagning af færdigbehandlede på hospitalerne. Der henvises endvidere til det forslag om fælles kommunal-regional løsning til afhjælpning af overbelægning på Region Hovedstadens hospitaler, som udvalget behandlede på mødet den 30. maj 2013.

FOKUSOMRÅDE: ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS
I reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet er der fastsat et mål om, at andelen af mandlige ansatte skal udgøre 20 % i 2015. Ultimo 2. kvartal 2013 udgjorde mænd 16,6 % af alle ansatte inkl. elever. Andelen er steget markant siden ultimo 2. kvartal 2012, men dette skyldes primært, at alle kommunens elever indgår i opgørelsen fra 2013, fordi Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har overtaget administrationen af elever i hele kommunen. Hvis eleverne ikke tælles med, udgør andelen af mænd i forvaltningen kun 15,2 %. Det er på nuværende tidspunkt svært at sige, om målet om 20 % mænd i 2015 kan opnås. Det skal bemærkes, at Økonomiudvalget på deres møde 18. juni 2013 har anbefalet, at der ikke fastsættes måltal for mænd i omsorgsfag, men udelukkende fastsættes måltal for ledere på niveau 1 og 2. Anbefalingen skal behandles af Borgerrepræsentationen den 22. august 2013.

Borgerrepræsentationen har besluttet, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal reducere sygefraværet fra 14,3 dagsværk per fuldtidsansat i 2012 til 13,9 dagsværk per fuldtidsansat i 2013. Forvaltningens samlede sygefravær var 7,3 fraværsdagsværk per fuldtidsansat i 1. halvår 2013, hvilket er et fald på 0,9 fraværsdagsværk siden 1. halvår 2011, men en stigning på 0,2 fraværsdagsværk siden 1. halvår 2012. Med den nuværende udvikling er det tvivlsomt, om forvaltningen kan opfylde målet for sygefraværet i 2013.

Ligeledes har Borgerrepræsentationen fastlagt et mål om, at elevernes sygefravær skal reduceres med 1,8 dagsværk i perioden 2013-2015, hvilket svarer til en reduktion på 0,6 dagsværk per år. I 2013 er målet 15,4 dagsværk per elev. Elevernes sygefravær i Københavns Kommune i alt var 8,4 fraværsdagsværk per elev i 1. halvår 2013, hvilket er et fald på 1,2 fraværsdagsværk siden 1. halvår 2011, men en stigning på 0,7 fraværsdagsværk siden 1. halvår 2012. Også her er det tvivlsomt om forvaltningen kan opfylde målet for elevernes sygefravær i 2013 med den nuværende udvikling.

Det kan overvejes, om sygefravær og forvaltningens indsatser på dette område kunne være et tema for kvartalsrapporten i 3. kvartal 2013, jf. indstillingens 2. at-punkt.

FOKUSOMRÅDE: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt tidsfrister for sagsbehandlingen af ansøgninger om hjemmepleje, hjælpemidler og plejeboliger. I 2. kvartal 2013 blev sagsbehandlingsfristerne overholdt i 83 % af ansøgningerne om hjemmepleje, 85 % af ansøgningerne om tekniske hjælpemidler, 92 % af ansøgningerne om personlige hjælpemidler og 96 % af ansøgningerne om plejebolig. På alle områder er målopfyldelsen højere end det vejledende mål om overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i 80 % af sagerne, som retssikkerhedsloven anbefaler.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har desuden fastsat et mål om, at alle godkendte ansøgere skal have et tilbud om en bolig inden for fire uger (4-ugersgarantien). I perioden marts-maj 2013 blev 4-ugersgarantien overholdt i 98 % af sagerne - en stigning på 6 %-point siden samme periode i 2011. Fra 2012 til 2013 har målopfyldelsen været stort set uændret. 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.


       
         Hanne Baastrup
                                                        /Mette Bergholdt

Udvalget godkendte indstillingen og bad om at sundhedsområdet vægtes højere fremover.  

Udvalget besluttede, at sygefravær/arbejdsmiljø skal være et tema i den kommende kvartalsrapport.

Udvalget efterspurgte en indstilling med forslag til nye initiativer, der kan motivere ældre borgere til at flytte tidligere på plejehjem.