Mødedato: 15.08.2013, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Budget 2013 - Bevillingsmæssige ændringer

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsudvalget søger om bevillingsmæssige ændringer inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at de foreslåede bevillingsmæssige ændringer godkendes, jf. bilag 1-3.

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i budget 2013. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer af primært teknisk karakter, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetomplaceringer på i alt 15,1 mio. kr. inden for service i budget 2013 har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling og funktion, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets kontoplan. Det skal oplyses, at Borgerrepræsentationens godkendelse kræves ved budgetomplaceringer mellem bevillinger i et udvalg i henhold til kommunens bevillingsregler.

Følgende budgetomplaceringer foretages mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og andre udvalg:
  • -602.000 kr. overførsel af midler til særligt dyre enkeltsager fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Børne- og Ungeudvalget.
  • -66.000 overførsel af midler vedrørende nedjustering af Pris- og lønfremskrivningen på anlæg fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget.
  • -5,1 mio kr. overførsel af midler vedrørende nedjustering af pris- og lønfremskrivning på service fra Sundheds og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget.
  • -8.031.000 kr. nettooverførsel af midler vedrørende samling af administrative opgaver i KoncernService.
  • 60.000 kr. overførsel af midler til Grunduddannelse København fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
  • 24.000 kr. overførsel af midler til Pensionistklubberne fra Kultur- og Fritidsudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

De interne omplaceringer dækker over:
 

  • 978.000 kr. omplacering vedrørende projekt erhvervet hjerneskade med henblik på at sikre, at budgettet konteres på den korrekte bevilling og funktion, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets kontoplan.
  • 2,9 mio. kr. omplacering vedrørende Kompetenceudvikling KOS 2.
  • 6,5 mio. kr. budgettilpasning plejehjem for at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.
  • 3,9 mio. kr. omplaceres fra Moderniseringsplanen til dækning af efterregistrering og midlertidige arbejdsgange.
  • 0,6 mio. kr. budgettilpasning træning for at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.
  • 217.000 omplaceres fra moderniseringsplanen vedrørende rengøringsudgifter for at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Efter behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indstillingen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for godkendelse.



Hanne Baastrup 

                                                                                                    / Kristian Fred Jensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top