Nye principper for fremtidens plejeboliger
Indstilling og beslutning
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter overordnede principper for fremtidens plejeboliger, herunder de oplistede dilemmaer, for at sætte retning for den videre udvikling af nye principper for fremtidens plejeboliger.
Problemstilling
Formålet med de nye principper er, at de skal danne grundlag for beslutninger ved fremtidige ændringer i plejeboliger og nybyggerier. Principperne skal have beboerne i fokus og understøtte et godt hverdagsliv på plejehjem for beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. Samtidig skal principperne kunne anvendes som udgangspunkt for udbudsmateriale for nye plejeboligbebyggelser. Således beskrives rammen for den gode fremtidige plejebolig og de muligheder for udfoldelse, samvær og omsorg, der er for beboerne på plejehjemmet.
Løsning
Beboere med behov for en plejebolig har erfaringer og historier fra et langt levet liv, og hverdagen i plejeboligen skal give plads til, at beboernes personlighed kan udfoldes. Gode liv på plejehjem er båret af, at en plejebolig først og fremmest er den enkelte beboers hjem, og at pleje, omsorg og aktiviteter skal imødekomme beboerens ønsker og behov. Beboerne er forskellige, og hverdagen skal i videst mulige omfang tage højde for og respektere denne forskellighed.
Hverdagen i plejeboligerne skal også give plads til og understøtte sociale relationer, både blandt beboerne på plejecentret, mellem beboerne og deres pårørende, familie, venner og frivillige samt mellem beboere og medarbejdere. Der skal være fleksible rammer for at imødekomme forskellige behov, og plejecentrene skal virke inviterende, så det også opleves som mere attraktivt at flytte på plejehjem. Plejecentrene skal være tilgængelige for både beboere og pårørende samt være i samspil med lokalområdet.
Beboere i en plejebolig har behov for omfattende hjælp og pleje. Det er derfor vigtigt, at boligerne har en indretning, som understøtter, at medarbejderne kan udføre pleje og omsorg på en værdig og tryg måde for beboerne, og som kan rumme, at beboernes behov kan ændre sig over tid. Boligerne skal tage højde for, at beboerne generelt er fysisk og/eller kognitivt alderssvækkede, og at medarbejderne skal have det rette arbejdsmiljø.
I forbindelse med camp om hverdagsliv i plejehjem i januar 2013 blev der udtrykt ønske om at revidere de nuværende principper. Desuden ønsker også Ældrerådet, at principperne fornyes. For inspiration og for at kvalificere arbejdet med udvikling af nye principper har forvaltningen gennemført en proces med inddragelse af repræsentanter for medarbejdere, ledere, konsulenter fra lokalområderne, repræsentanter fra de faglige organisationer samt ældreråd og ældreorganisationer.
Gennem processen er det blevet klart, at der er mange forskellige - og til tider modstridende ønsker og forventninger - til fremtidens plejeboliger. Nedenfor er nogle af disse forskelligheder beskrevet i en række dilemmaer til drøftelse.
a. Variation i boligstørrelsen og differentieret husleje
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bygger i dag nye plejeboliger med et bruttoareal på 65-70 m2. Grænsen for hvor stor en bolig, man som beboer kan få boligstøtte til, er på 65 m2 for enlige. Det betyder, at beboerne ikke modtager noget tilskud til husleje for kvadratmeter ud over de 65. Større boliger vil således medføre en relativt større huslejeudgift for beboerne.
Nogle borgere efterspørger større – og dermed dyrere – boliger, og nogle efterspørger billigere boliger, begrundet i særlige socioøkonomiske forhold eller i et ønske om at bibeholde et højere rådighedsbeløb. Efterspørgslen på større plejeboliger vil muligvis stige i takt med, at nye generationer får behov for plejeboliger.
Større og dyrere plejeboliger vil kunne bygges fx i en sektion af et nyt plejeboligbyggeri. Omvendt vil nye mindre almene plejeboliger med en lavere husleje end i dag, som stadig opfylder arbejdsmiljøreglementet, kunne opnås enten ved at bygge en sektion med mindre boliger, fx et-rumsboliger, eller ved at reducere fællesarealerne, således at bruttoarealet for boligerne i denne sektion mindskes. Mindre fællesarealer vil betyde, at fælles ophold for beboerne i sektionen ikke nødvendigvis er muligt.
En konsekvens af at bygge differentieret kan være en øget ventelisteproblematik med øget risiko for udgifter til tomgangshusleje til følge, og kommunen vil derudover få en større afledt udgift i anlægsprocessen ved at bygge større boliger.
b. Skal der opretholdes kommunale plejehjem med små lejligheder?
Ifølge Moderniseringsplanen skal kommunens plejeboligtilbud ved udgangen af 2022 udelukkende bestå af moderne plejeboliger, der drives i henhold til almenboliglovgivningen. Derfor skal de traditionelle plejehjemsinstitutioner frem til denne dato ombygges til plejeboliger, lukkes og/eller anvendes til midlertidige pladser.
De traditionelle plejehjem drives i dag efter en midlertidig overgangsbestemmelse i serviceloven, men der er ikke fastsat nogen dato for, hvornår institutionsformen afskaffes.
Almene plejeboliger har typisk en væsentlig bedre boligstandard end traditionelle plejehjem, og plejeboligerne er selvstændige lejemål, hvor beboerne har brugsret til fællesarealer og de rettigheder og pligter, der følger af almenlejeloven.
Beboere i traditionelle plejehjem er ikke omfattet af lejelovgivningen, og betaling for ophold på plejehjem er generelt billigere end lejen for en almen plejebolig. Der betales ikke boligindskud, og boligbetalingen udregnes bl.a. på baggrund af den enkelte beboers indkomstforhold. Sidstnævnte er særlig fordelagtigt for den lille gruppe af ældre borgere, der ikke har optjent ret til folkepension, og som dermed heller ikke har ret til den særlige høje boligstøtte, der ydes til pensionister i plejeboliger.
Boligerne er oftest små, 15-25 m2, typisk etrumsboliger uden tekøkken og med små badeværelser, der ikke er handicapvenlige efter moderne standard.
Kommunens driftsudgifter er stort set ens for de traditionelle plejehjem og plejeboliger, men vedligeholdelses- og energiudgifterne er dog betydeligt lavere i de moderne almene plejeboliger. Til gengæld indebærer de institutionelle regler, der gælder for plejehjemmene, større fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af pleje- og omsorgstilbuddene til beboerne, idet der er lettere adgang til at flytte beboerne internt, fx i forhold til fælles behov og interesser med nærmeste ”medbeboere”. Endvidere er der mere fleksible vilkår for de beboere, som ønsker at flytte til en anden bolig. Sidstnævnte er særlig relevant i de tilfælde, hvor en hospitalsindlagt og svært plejekrævende borger fx er indstillet på at opgive sit hidtidige hjem og flytte ind på et plejehjem, mens pågældende venter på at udnytte retten til frit boligvalg, når ønskeboligen bliver ledig.
c. Etablering af fysiske rammer til fremme af beboernes livskvalitet
Dilemmaet: Drøftelserne af Gode liv på plejehjem har medført nye ønsker til funktioner og faciliteter, fx gæsterum og wellness - skal dette prioriteres i kommende byggeprojekter, og i givet fald hvordan?
Gæsterum på plejecentre vil give beboerne mulighed for at have deres pårørende tæt på uden at skulle sove i samme rum. Dette kan særligt være ønskeligt i tilfælde, hvor beboeren har behov for omfattende pleje, og hvor mere private rammer for plejen kan understøtte hans eller hendes værdighed. Skal ønskerne om gæsterum tilgodeses, og skal det i givet fald tages fra beboernes samlede boligareal, eller skal det resultere i en højere husleje for beboerne?
Wellness-faciliteter, som f.eks. massage, varme bade og andre behandlinger til velbefindende, vil kunne bidrage til at øge borgernes livskvalitet og tilgodese behov for forskellige former for sanseoplevelser. Faciliteter til wellness vil skulle etableres som serviceareal.
Når kommunen i dag bygger et nyt plejecenter, er der en række funktioner og faciliteter, som servicearealerne nødvendigvis skal indeholde, som følge af arbejdsmiljøregler og en fornuftig arbejdstilrettelæggelse, fx omklædningsrum, administrations- og kontorfaciliteter, depotrum og lignende. Derudover er det i dag praksis, at der bygges centerfaciliteter med bl.a. café og produktionskøkken.
Hvis nye funktioner som wellness skal indeholdes i servicearealerne ved fremtidig ny- og ombyggeri af plejecentre, er der behov for en beslutning om at øge mængden af servicearealer til dette formål og derved øge den kommunale lejeudgift.
d. Et trygt og godt hverdagsliv - balancering mellem privatliv og åbne døre til lokalsamfundet
Dilemmaet: Der er ønske om, at plejecentre åbnes op over for lokalsamfundet og frivillige for derved at skabe mere liv i beboernes hverdag. Samtidig bygges plejeboliger til alderssvækkede borgere, som kan have behov for afskærmning. Hvordan kan man balancere herimellem?
En forudsætning for åbne døre til lokalsamfundet er, at kommende plejecentre etableres i bynære områder. Beboere i plejeboliger er som følge af alderssvækkelse ofte hæmmet i forhold til at forlade plejecentret. Det anses i den forbindelse som væsentligt, at etablering af plejeboliger indtænkes i byplanlægningen, hvilke byggegrunde der udstykkes til plejeboliger, hvilke muligheder der er for offentlig transport mv.
Et øget samarbejde på tværs af forvaltninger i kommunen i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver vil skabe mulighed for i højere grad at integrere offentlige funktioner på tværs af fx ældre-, børne-, kultur- og erhvervsområdet og derved skabe liv på og omkring plejecentret. Udendørsarealer, aulaer, kantiner/køkkener mv. ville kunne deles på tværs af fx plejecenter og børneinstitution eller bibliotek, og der kan således også driftsmæssigt være muligheder for optimering ved et øget samarbejde på tværs af forvaltninger.
Kommunen anlægger i dag kun sjældent bygninger, hvor flere kommunale funktioner er integreret på tværs af forvaltninger, da byggetakt og byggeprocesser har store afvigelser fra forvaltning til forvaltning.
Graden af åbenhed skal dog stadig tilpasses situationen, og det enkelte plejecenter skal finde en balance mellem den ubegrænsede adgang og det faktum, at mange beboere til tider har behov for afskærmning.
Dette rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang tiltag som ovenstående skal tænkes ind i kommende byggeprojekter, og i hvilken grad åbenheden skal formuleres som en overordnet værdi for livet i en plejebolig.
e. Videreudvikling af profilplejehjem
Dilemmaet: Hvor langt skal forvaltningen gå i understøttelse af særlige profilplejehjem, og i hvilket omfang skal plejehjemmene i stedet være "neutral base", hvor alle livsstile og interresser kan rummes?
Sundheds- og Omsorgsudvalget har netop igangsat kommunens første profilplejehjem - et mangfoldighedsplejehjem - og måske er flere profiler på vej. Profilplejehjemmene giver borgerne flere valgmuligheder og tilgodeser, at borgerne kan have særlige ønsker til, hvad der skal præge hverdagen i en plejebolig. Beslutninger om etablering af nye profiler på plejehjemmene er underlagt beboerdemokratiet, og således er det de beboere, der til en hver tid bor på plejehjemmet, der vælger, om en profil skal etableres og på sigt bestå.
Fremtidens ældre forventes at have mere differentierede ønsker til deres bolig og hverdagsliv. Hvor langt skal kommunen gå i forhold til at udvikle nye profilplejehjem, og hvordan sikres en udvikling, der tilgodeser de fremtidige borgere, der måske ikke finder de nuværende tilbud attraktive?
f. Samarbejde med selvejende og private institutioner
Dilemma: I hvilket omfang skal der gøres en indsats for, at de selvejende institutioner eller andre private aktører spiller en større rolle i udviklingen af varierede tilbud til ældre i København?
Cirka halvdelen af kommunens plejecentre drives i dag af selvejende institutioner, og det medvirker til, at kommunen har et varieret udbud af plejeboliger. Alle plejecentrene er omfattet af det politisk vedtagne serviceniveau for hjælp og pleje, men de selvejende institutioner er typisk forankret i et særligt værdigrundlag – eller i en lokal tilknytning – og disse institutioner har dermed potentiale til, at de i endnu højere grad kan bidrage til mere alsidige tilbud.
Kommunens mangeårige samarbejde med de selvejende plejecentre er baseret på, at plejecentrene har samme driftsvilkår og styringsramme som de kommunale plejecentre, ligesom de er en integreret del af de tiltag, som forvaltningen iværksætter eller understøtter som led i udviklingen af kommunens samlede plejeboligtilbud.
Denne samarbejdsform indeholder en række stordriftsfordele, herunder smidighed i forhold til økonomi og kapacitetstilpasning og fordele i forhold til implementering af politiske beslutninger om fx ens opgaveløsning eller fælles udviklingstiltag i kommunen.
Til gengæld indebærer samarbejdsformen sammen med lovgivningen - fx de konkurrenceretlige regler for private aktørers varetagelse af kommunale opgaver - begrænsninger for de selvejende plejecentres egne udviklingsinitiativer.
Spørgsmålet er, hvor langt man vil gå i forhold til at understøtte udviklingsinitiativer fra private aktører på bekostning af kommunens politiske og administrative styringsmuligheder - ikke kun i relation til selvejende institutioner, men også i forhold til andre private aktører, fx private virksomheder eller friplejeboligleverandører uden for den kommunale plejeboligforsyning. Eksempler kunne være:
- Tilskyndelse til bredere samarbejde med bestyrelserne for de selvejende institutioner – også i forhold til initiativer på ældreområdet der ikke direkte omhandler driften af det enkelte selvejende plejecenter.
- Afgrænsning af de kriterier der bør gælde for driftsopgaven for et plejecenter, hvis opgaven sendes i udbud
- Tilskyndelse til at private i højere grad etablerer sig som friplejeboligleverandør i Københavns Kommune
Økonomi
Videre proces
Katja Kayser
/ Nanna Skriver