Orientering om status vedrørende aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte
Orientering om status vedrørende aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 15. maj 2003
7. Orientering om status vedrørende aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte
SOU 120/2003 J.nr. 61/1998
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om status vedrørende antallet af færdigbehandlede hospitalsindlagte til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. maj 2003
Orienteringen blev taget til efterretning. Der var pr. 12. maj 2003 31 ventende.
RESUME
Sundhedsforvaltningen arbejder som opfølgning på Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning om sammen med H:S på at udmønte de elementer, som var beskrevet i indstillingen om den reviderede aftale om hospitalernes plejepatienter, som blev tiltrådt ved Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 30. januar 2003 ( SOU 297/2002).
Som bilag er vedlagt månedstal for antal ventende og ventetider m.v. gennem de seneste to år. På mødet forelægges aktuelle ugetal vedrørende antal ventende.
Opgørelsen fremlægges på baggrund af tidligere aftale om månedsvis orientering af udvalget om udviklingen i visitation og anvisning til boliger med særligt fokus på indlagte færdigbehandlede borgere.
Sundhedsforvaltningen er opmærksom på, at denne orientering skal ophøre med henvisning til, at der i juni måned 2003 skal forelægges en model for fremtidig rapportering af ventetider, især med fokus på den vedtagne 4 ugers garanti for indflytning i plejebolig.
Der henvises endvidere til indstillingen om Sundhedsforvaltningens arbejde med indførelsen af 4 ugers garanti for indflytning i plejeboliger, der behandles på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 15. maj 2003.