Mødedato: 15.05.2003, kl. 15:00

Sundhedsforvaltningens arbejde med indførelsen af 4 ugers garanti for indflytning i plejeboliger

Sundhedsforvaltningens arbejde med indførelsen af 4 ugers garanti for indflytning i plejeboliger

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 15. maj 2003

 

6. Sundhedsforvaltningens arbejde med indførelsen af 4 ugers garanti for indflytning i plejeboliger

SOU 87/2003 J.nr. 55/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender ny definition og målgruppe for 4 ugers garantien,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for arbejdet med 4 ugers ventetidsgaranti til efterretning og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter Sundhedsforvaltningens overvejelser om en fremtidig model for dataindsamling, bearbejdning og formidling til opfølgning på 4 ugers garantien.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. maj 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte ny definition og målgruppe for 4 ugers garantien.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog status for arbejdet med 4 ugers ventetidsgaranti til efterretning med bemærkning om, at kommunikation til borgerne skal udformes hensigtsmæssigt, således at brugerne kan regne med 4 ugers garanti til plejehjem, såfremt man ikke har specifikke boligønsker.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede Sundhedsforvaltningens overvejelser om en fremtidig model for dataindsamling, bearbejdning og formidling til opfølgning på 4 ugers garantien.

 

RESUME

Ved godkendelse af budget 2002 har Borgerrepræsentationen fastsat et mål for ventetiden til plejeboligpladser til maksimalt 4 uger og besluttet, at der skal arbejdes for, at målsætningen nås i 2003. I den forbindelse blev det besluttet, at Sundhedsforvaltningen i foråret 2002 og foråret 2003 skulle udarbejde oplæg til Sundheds- og Omsorgsudvalget med status på ventelisten samt forslag til eventuelle tiltag, der kan nedbringe ventetiden til plejeboliger.

I forlængelse heraf blev der afsat midler til opførelse af plejeboliger, en styrkelse af rehabiliteringsindsatsen og køb af yderligere udenbys boliger i forhold til budget 2002 og senere også på budget 2003.

I nærværende indstilling anbefales, at 4 ugers garantien fremover forvaltes således, at garantiperioden er den periode, der går fra borgeren godkendes til plejebolig, og indtil der er givet tilbud om plejebolig.

Ventetiden på plejebolig er i dag i gennemsnit 1,6 måned fra godkendelse til indflytningsdagen. Der går erfaringsmæssigt ca. 8-11 dage fra tilbuddet gives og til indflytning finder sted. Når disse dage fraregnes - jævnfør den beskrevne definition - og dataregistreringen forbedres, er det Sundhedsforvaltningens skøn, at 4 ugers garantien for den beskrevne målgruppe vil være opfyldt ved udgangen af 2003.

 

 

Til top