Mødedato: 15.05.2003, kl. 15:00

Samlet redegørelse over tilsyn på plejehjem 2002

Samlet redegørelse over tilsyn på plejehjem 2002

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 15. maj 2003

 

2. Samlet redegørelse over tilsyn på plejehjem 2002

SOU 117/2003 J.nr. 45/1999 og 17/1999

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at den samlede redegørelse over tilsyn på plejehjemsområdet i 2002, tages til efterretning

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. maj 2003

Redegørelsen blev taget til efterretning, som udtryk for hvad der faktisk er sket.

Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (B) stillede forslag om,

at planen for gennemførelsen af lovpligtige tilsyn på plejehjem i 2003, jf. det eftersendte bilag, godkendes.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede afstemning herom.

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Inger Marie Bruun-Vierø

x

  

Tanwir Ahmad

x

  

Lars Engberg

x

  

Karen Hækkerup

x

  

Johannes Nymark

x

  

Heinrich Metz

x

 

Trine Schaltz

x

 

Bente Møller

x

 

A. Ben Haddou

x

  

Lise Helweg

x

  

Carl Chr. Ebbesen

x

  

Bente Møller (Ø), Heinrich Metz (F) og Trine Schaltz (F) ønskede herefter at gøre brug af standsningsretten, jf. Sundheds- og Omsorgsudvalgets forretningsorden § 9, hvorefter forslaget skal behandles i Borgerrepræsentationen.

Bente Møller (Ø) ønskede ført til protokol, "at Københavns kommune ikke har levet op til hverken lovgivning eller egen beslutning for så vidt angår tilsyn med plejehjem. Dette er naturligvis uacceptabelt, og sagens forløb giver anledning til vigende tillid til direktion og forvaltning".

 

 

RESUME

I maj 2001 beslutter Folketinget at skærpe kommunernes tilsynsforpligtigelse, idet der ved ændringer lovgivningen indføres nye tilsynsbestemmelser på plejehjems- og plejeboligområdet.

Kommunerne skal herefter årligt gennemføre et uanmeldt tilsyn og et anmeldt tilsyn på kommunens plejehjem. Embedslægen skal endvidere årligt gennemføre et uanmeldt sundhedsfagligt tilsyn. Tilsynene skal gennemføres fra januar 2002.

Der skal mindst en gang om året udarbejdes og offentliggøres en samlet redegørelse om de kommunale tilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn på plejehjemsområdet.

Socialministeriet udsendte i maj 2001 en skrivelse med en orientering om ændringerne i lov om social service. Kommunerne har derefter udviklet indholdet i tilsynene. Sundhedsforvaltningen har valgt at udvikle tilsynsredskaberne med bred deltagelse fra organisationen. Dette er sket for at sikre en grundlæggende kvalitet og forskellighed i de to tilsyn.

Formålet med de anmeldte tilsyn er at få en samlet vurdering af plejehjemmets organisering af arbejdet og kvaliteten i den helhed af aktiviteter, som finder sted på institutionen.

Formålet med de uanmeldte er at afdække indhold og kvalitet i tilrettelæggelse og udførelse af plejen og som myndighedshaver, at føre tilsyn med om plejehjemmet leverer den omsorg, som er aftalt med beboeren.

I 2002 har Sundhedsforvaltningen udviklet tilsynsredskaber og arbejdsgange/procedurer for de to kommunale tilsyn indenfor plejehjemsområdet samt foretaget afprøvning heraf via 3 anmeldte og 3 uanmeldte pilottilsyn. Der er således i alt foretaget 6 kommunale tilsyn i 2002. Embedslægeinstitutionen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, har foretaget sundhedsfaglige tilsyn ved samtlige 64 plejehjem i kommunen. De tre delelementer er herefter sammenskrevet i en "Samlet redegørelse over tilsyn indenfor plejehjemsområdet, år 2002", vedlagt som bilag 1, og sendt til høring i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd og de 15 ældreråd i kommunen. Det er således ikke gennemført kommunale tilsyn på alle plejehjemmene i 2002, mens Embedslægeinstitutionen har gennemført samtlige tilsyn.

De anmeldte tilsyn har givet Sundhedsforvaltningen et uddybende indblik i de besøgte plejehjems dagligdag og virke samt indsigt i, hvordan plejehjemmene administrerer deres hverdag og de udmeldinger, der kommer fra centralt hold.

De uanmeldte tilsyn har vist sig at give indblik i, hvordan de besøgte plejehjem anvender plejeplaner, kardex, beboerhåndbøger, livshistorier for at kunne planlægge en fleksibel pleje og omsorg, der tager højde for den enkelte beboers særlige ønsker og individuelle behov. Plejehjemmenes skriftlige dokumentation er på de uanmeldte tilsyn blevet sammenholdt med beboernes subjektive oplevelse af plejen og omsorgen. Denne viden er indhentet gennem samtaler med beboerne.

De sundhedsfaglige tilsyn er præciseret i Lov om embedslægeinstitutioner m.v., §6a. I henhold hertil udarbejder Embedslægeinstitutionen årligt et sammendrag af årets tilsynsrapporter. Det vil sige, at kommunen ikke fremover vil modtage en halvårsstatus om de sundhedsfaglige tilsyn på plejehjem, men en årsrapport og de løbende tilsynsrapporter fra de enkelte plejehjem efter hvert tilsynsbesøg.

Den 6. marts 2003 modtog Sundhedsforvaltningen Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuners "Årsrapport vedrørende Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Københavns Kommune i 2002", vedlagt som bilag 2. Årsrapporten omhandler 65 tilsyn (incl. ét opfølgende besøg) på 64 plejehjem.

Samlet konklusion vedr. de sundhedsfaglige tilsyn:

Ingen bemærkninger (ingen eller få mindre mangler)

39 tilsyn

Mangler

25 tilsyn

Alvorlige mangler, kræver opfølgende besøg

1 tilsyn

Meget kritisable forhold, kommunen orienteret

0 tilsyn

I forhold til ovennævnte bemærkninger fra Embedslægeinstitutionen er der i hvert enkelt tilfælde reageret herpå ved at tilsynsrapporten efter modtagelsen er sendt til høring i plejehjemmet med henblik på redegørelse og opfølgende tiltag. Disse er efterfølgende vurderet centralt, og der er ydet konsulentstøtte efter behov med det formål at sikre en passende indsats og forsvarlig kvalitet i plejehjemmet.

Forvaltningens mål er at få antallet af bemærkninger til plejehjemmene nedbragt markant. I denne sammenhæng bemærkes, at Sundhedsforvaltningens generelle instruks i medicinhåndtering, "Sådan håndterer du medicin" er under revidering. Bemærkninger fra Embedslægens tilsyn inddrages ved de fremtidige kommunale tilsyn.

I forhold til plejehjemmet Slottet bemærkes, at det ordinære tilsyn fra Embedslægeinstitutionen i 2002 afslørede en række fejl og mangler vedrørende medicinhåndteringen, som plejehjemmet efterfølgende har rettet op ved at iværksætte en række foranstaltninger. Embedslægeinstitutionen fandt i januar 2003 derfor ikke på det foreliggende grundlag anledning til, at foretage et opfølgende tilsyn på Slottet.

Den samlede redegørelse blev medio marts 2003 sendt til høring i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd og de 15 ældreråd i kommunen med svarfrist 22. april 2003.

Der er indkommet 9 høringssvar.

Ældrerådene er tilfredse med, at der foretages tilsynsbesøg på plejehjemmene og har ikke principielle bemærkninger til den model som anvendes ved både de anmeldte og uanmeldte tilsyn. De henstiller til, at beboere og bruger- og pårørenderådene inddrages mere end hidtil i tilsynene. Ældremobiliseringen har ikke bemærkninger til den samlede redegørelse. Bruger- pårørenderådene finder, at tilsynsrapporterne er en god vejledning og anvendeligt ift. bestyrelsesarbejdet. Et enkelt bruger- og pårørenderåd påpeger, at de har svært ved at kommentere tilsyn og forhold på andre institutioner.

Sundhedsforvaltningen vil gennemføre alle de lovpligtige tilsyn i 2003. Disse vil blive gennemført i et samarbejde mellem Centralforvaltningen og de decentrale myndighedsudøvere Pensions- og Omsorgskontorerne. SOU vil få forelagt en handlingsplan for gennemførelsen af tilsynene i 2003 på mødet d. 15/5 2003.

I forbindelse med offentliggørelse af tilsynsrapporterne arbejdes der på at udvikle en elektronisk løsning så rapporter vil være tilgængelige via Boligkataloget på www.kk.dk På den måde får borgerne via én indgangsport mulighed for at skabe sig et samlet overblik over tilstanden på de københavnske plejehjem, hvor man i dag må rette henvendelse til de enkelte plejehjem for at få kendskab til plejehjemmets tilsynsrapport.

 

Til top