Mødedato: 15.05.2003, kl. 15:00

Kostpolitik

Kostpolitik

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 15. maj 2003

 

11. Kostpolitik

SOU 119/2003 J.nr. 46/2002

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til kostpolitik for ældreområdet.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen udarbejder plan for implementering af kostpolitikken for ældreområdet, der sendes til politisk godkendelse inden udgangen af 2003, som tidligere forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU 71/2003).

 

RESUME

På udvalgsmøde den 13. marts 2003 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at sende forslag til kostpolitik for ældreområdet i høring hos relevante høringsparter. Kostpolitik for ældreområdet blev efterfølgende sendt i høring med frist til den 17. april 2003.

Høringssvarene foreligger nu. Indstillingen til Sundheds- og Omsorgsudvalget indeholder forslag til kostpolitik for ældreområdet med 14 begrundede målsætninger (bilag 1), sammendrag af kortlægning af kostområdet for ældre (bilag 2), liste over høringsparter (bilag 3), resumé af høringssvar (bilag 4) samt kopi af høringssvar (bilag 5).

Samtlige høringsparter hilser kommunens initiativ til en kostpolitik for ældreområdet velkommen og udtrykker tilfredshed og enighed med det fremsendte forslag til kostpolitik. Under henvisning til den nyeste viden om ernæring, mad og måltider for ældre udtrykker flere høringssvar tilfredshed med, at der er særligt fokus på småtspisende ældre, og at gode sociale rammer om måltider for både ældre i plejebolig og hjemmepleje prioriteres højt for at fremme livskvalitet og trivsel hos de ældre borgere i kommunen. En række høringssvar efterlyser synlighed af fremme af økologi og af vigtigheden af at koble fysisk aktivitet til ernæring.

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af høringssvarene ikke fundet anledning til at ændre i forslag til kostpolitik for ældreområdet, der derfor fremsendes til politisk godkendelse (bilag 1).

Forslag til kostpolitik for ældreområdet indeholder 14 begrundede målsætninger, der samlet har til formål at bidrage til øget livskvalitet og flere gode leveår for ældre i kommunen. Kostpolitikken for ældreområdet understøtter Sundhedsforvaltningens mission om at bidrage til at skabe vilkår for en godt, sundt og langt liv for københavnerne med respekt for det hele menneske. Med en kostpolitik for ældreområdet bliver det muligt at synliggøre kommunens prioritet af de ældres sundhed og livskvalitet internt i organisationen såvel som eksternt til borgere og samarbejdsparter.

Målgruppen for kostpolitikken er ældre i plejebolig, ældre i hjemmeplejen samt ældre der modtager forebyggende hjemmebesøg. I det følgende benævnt "ældre".

Kostpolitikken indeholder 14 begrundede målsætninger (fremgår af bilag 1). Målene er tematiseret i tre afsnit:

  • Mål for mad og måltider integreret i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling.
  • Mål for varieret mad- og måltidstilbud.
  • Mål for kvalitet.

Kostpolitikken vil synliggøre, at mad og måltider er en fælles opgave for alle faggrupper på ældreområdet. Kostpolitikken lægger op til, at der etableres et tværfagligt samarbejde på ældreområdet, som vil integrere mad og måltider i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling for at sikre, at de ældre oplever omsorg og velvære i forbindelse med mad og måltider. Et tværfagligt samarbejde, hvor mad og måltider har høj prioritet, vil dels nedbringe antallet af ældre i dårlig ernæringstilstand, dels fremme god almentilstand, vedligehold af funktionsevner og livskvalitet hos kommunens ældre.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 24. april 2003 Delplan for kost og motion 2003 – 2005 (313/2002). I delplanen er et af indsatsområderne, at der udarbejdes en overordnet kostpolitik for Købehavns Kommunes institutioner, som kan medvirke til at sikre, at mad og måltider har et sundhedsfremmende og forebyggende sigte, der hvor kommunen møder borgerne. Herunder skal der udarbejdes kostpolitikker for de respektive områder: pasningstilbud, ældreområdet og skoler. Med forslag til kostpolitik for ældreområdet har Sundhedsforvaltningen netop taget fat på et af indsatsområderne i delplanen for kost og motion.

På den baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til kostpolitik for ældreområdet.

Som tidligere forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget er projektet med kostpolitik for ældreområdet en to-delt fast, hvor målformuleringen udgør første fase, som afsluttes med politisk godkendelse af en kostpolitik for ældreområdet. I anden fase skal udarbejdes en plan for implementering af kostpolitikkens målsætninger (SOU 71/2003). På den baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen inden udgangen af 2003 udarbejder og foreligger en plan for implementering af kostpolitikken, der bl.a. vil synliggøre de økonomiske konsekvenser, behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling hos personalegrupper og behov for etablering af nye samt ombygning af nuværende køkken- og spisefaciliteter.

 

SAGSBESKRIVELSE

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 20. juni 2002 (SOU-nr. 157/2002) den beskrevne ramme for en kostpolitik for ældreområdet med reference til ældrepolitikkens målsætning 1 og forslag 3 fra Rådgivende Ældreforum om at genindføre køkkenfunktioner på alle plejehjem. Beslutningen om at udarbejde en kostpolitik for ældreområdet er således begrundet i et ønske om at øge opmærksomheden på mad og måltider, som en vigtig del af omsorgen og plejen for at fremme livskvalitet og velvære hos kommunens ældre.

Kostpolitikken indeholder 14 begrundede mål udarbejdet med baggrund i eksisterende viden om ældreplejen i Københavns Kommune, resultater fra kortlægning af kostområdet under Sundhedsforvaltningen gennemført efteråret 2002, tilbagemeldinger fra kostpolitisk temadag afholdt i Sundhedsforvaltningen den 5. december 2002 samt videnskabelige undersøgelser om ernæring, mad og måltider for ældre.

Målgruppen for kostpolitikken er ældre i plejebolig, ældre i hjemmeplejen samt ældre der modtager forebyggende hjemmebesøg. I det følgende benævnt "ældre".

Kostpolitikken har til formål at bidrage til øget livskvalitet og flere gode leveår for kommunens ældre. Modsat velfungerende ældre, er ældre i plejebolig og hjemmepleje en svækket gruppe, der ofte er i dårlig ernæringstilstand og derfor i øget risiko for yderligere vægttab og forringet almentilstand i forbindelse med akut sygdom, traumer o.lign. Kostpolitikken lægger op til, at mad og måltider integreres i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling gennem et tværfagligt samarbejde, hvor alle faggrupper tager (med-)ansvar. Dette vil dels nedbringe antallet af ældre i dårlig ernæringstilstand, dels fremme god almentilstand og vedligehold af funktionsevner hos ældre. Dermed understøtter kostpolitikken for ældreområdet Sundhedsforvaltningens mission om at bidrage til at skabe vilkår for et godt, sundt og langt liv for københavnerne med respekt for det hele menneske. Med kostpolitikken bliver kommunens prioritet af de ældres sundhed og livskvalitet synliggjort både internt i organisationen og eksternt til borgere og samarbejdsparter.

Efter drøftelse besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget på udvalgsmøde den 13. marts 2003 at sende forslag til kostpolitik for ældreområdet i høring hos relevante høringsparter listet i bilag 3. Kostpolitik for ældreområdet blev efterfølgende sendt i høring med frist til den 17. april 2003.

 

Sundhedsforvaltningen har modtaget 17 høringssvar. Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Økonomaforeningen, Øselsgården, Ældresagen - Kreds- og lokalkomiteen for København, Ældrerådenes fællesudvalg for København, Ældrerådet Bispebjerg, Ældremobiliseringen, Sundbyøster Ældreråd, Støttekredsen – NAPS, Pensionisternes Samvirke, Lederrådets forretningsudvalg, Huset William, Hovedsamarbejdsudvalget, Gammel Kloster, Fødevaredirektoratet, Demensteamet, Danske Fysioterapeuter og Benediktehjemmet. Resume af høringssvar er vedlagt som bilag 3 og kopi af høringssvar er vedlagt som bilag 4.

 

Sammenfatning af høringssvar

Samtlige høringsparter hilser kommunens initiativ til en kostpolitik for ældreområdet velkommen og udtrykker tilfredshed og enighed med det fremsendte forslag til kostpolitik. Under henvisning til den nyeste viden om ernæring, mad og måltider for ældre udtrykker flere høringssvar tilfredshed med, at der er særligt fokus på småtspisende ældre, og at gode sociale rammer om måltider for både ældre i plejebolig og hjemmepleje prioriteres højt for at fremme livskvalitet og trivsel hos ældre i kommunen. En række høringssvar efterlyser synlighed af fremme af økologi og af vigtigheden af at koble fysisk aktivitet til ernæring.

De indkomne høringssvar har givet Sundhedsforvaltningen anledning til, at tydeliggøre overvejelserne omkring anvendelse af økologisk mad, fysisk aktivitet koblet til ernæring i relation til de formulerede målsætninger i kostpolitikken. Dette vil der blive redegjort for i det følgende.

Økologi er i forslag til kostpolitik for ældreområdet ikke behandlet som et fokusområde. Dette er begrundet i flere forhold. Dels efterspørges økologi overordnet set ikke af de ældre i målgruppen. Ældre efterspørger derimod genkendelig, veltilberedt og velsmagende mad, som kan skæres ud og tygges. Dels viser igangværende forsøg på to plejehjem i kommunen, at omlægning til økologisk produktion er en omkostningsfuld og tidskrævende proces.

Borgerrepræsentationen har med beslutning nr. 24 (BR 262/01) samt med tiltrædelse af "Dogme 2000 for kommuner og amter" besluttet, at fremme af økologi skal prioriteres i kommunen. Sundhedsforvaltningen skal i den forbindelse arbejde for at indføre økologiske fødevarer, miljøstyring og certificering. En række projekter er i gang. Opfølgning har været drøftet med Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU 328/2001). Sundhedsforvaltningen vil vende tilbage vedr. anvendelsen af økologiske fødevarer i plejehjemskøkkerne.

Allerede inden kommunens tiltrædelse af aftalen om Dogme 2000 havde to plejehjem i Sundhedsforvaltningens regi som forsøg omlagt til økologisk produktion i deres køkkener. Køkkenerne er efter forsøgets ophør fortsat med at producere økologisk mad. Erfaringerne herfra viser bl.a., at

  • beboerne generelt er positive over for maden. Dog kan beboernes tilfredshed ikke nødvendigvis tages som indtægt for et ønske om økologi, men må nærmere ses som et kompliment til køkkenets anstrengelser med menuplanlægning mm.,
  • det har været og fortsat er et stort arbejde at sikre den leveringsstabilitet, der er en forudsætning for storkøkkenproduktion,
  • omlægning til økologisk produktion medfører total revurdering og ændring af tilrettelæggelse af produktion og planlægning af arbejdsgange,
  • det har været nødvendigt at sende alle medarbejdere på kursus i anvendelse af økologiske råvarer. Økonomaerne har desuden måttet sætte sig ind i love og bekendtgørelser på området og tilegne sig kendskab til relevante EDB-styringsredskaber,
  • indførelse af økologi medfører merudgifter.

Foruden den økologiske madproduktion på to plejehjem har Centralkøkkenet i Bystævneparken siden 2002 produceret skolemad af overvejende økologiske råvarer til projektet Københavns Økologiske Sunde Skolemad (KØSS), der er forankret i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

En prioritering af økologi som selvstændigt mål i kostpolitikken for ældreområdet vil bevirke, at intentionerne om at integrere mad og måltider i forebyggelse, pleje, omsorg og behandling bliver skubbet i baggrunden. Økologisk mad på tallerkenen er ikke i sig selv udslagsgivende for, om maden bliver til god ernæring. Udslagsgivende er derimod opmærksomhed, hjælp og omsorg fra personalets side, gode spisefællesskaber og tilpassede mad- og måltidstilbud, som indtages i hjemlige omgivelser. Dette fremgår af en lang række nyere undersøgelser og projekter med fokus på mad og måltider for ældre i plejebolig og hjemmepleje.

Det er Sundhedsforvaltningens umiddelbare opfattelse, at en nedbringelse af antallet af underernærede ældre og en styrkelse af de sociale aspekter af måltider bør gå forud for en omfattende omlægning til økologisk produktion på institutionerne på ældreområdet. I kostpolitikken er formuleret mål for gastronomisk kvalitet, ligesom der er formuleret mål for brugerindflydelse og brugertilpassede mad- og måltidstilbud. Inden for rammerne af disse mål vil det være naturligt også at imødekomme ønsker om økologisk mad.

Flere høringssvar efterlyser en tydeligere kobling mellem ernæring og fysisk aktivitet. Kostpolitikken har i formuleringen af flere mål medtænkt, at muligheder for fysisk aktivitet kan skabes eller udnyttes aktivt i relation til mad og måltider. I forlængelse af en målrettet indsats for at forbedre ernæringstilstanden, og dermed også de ældres almentilstand og fysiske formåen vil det være naturligt at koble ernæringsindsatsen med fysisk aktivitet. Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at kostpolitikken hermed kan bruges som løftestang i arbejdet med at forstærke fokus på vigtigheden af, at fysisk aktivitet kombineres med ernæringsinterventioner for med størst mulig udbytte, at kunne bevare og vedligeholde de ældres fysiske, mentale og sociale funktionsevner. Mulighederne for fysisk aktivitet i hverdagen i kombination med øget opmærksomhed på mad og måltider vil blive medtænkt i planen for implementering.

Sundhedsforvaltningen har med baggrund i ovenstående overvejelser ikke fundet anledning til at ændre forslaget til kostpolitik for ældreområdet.

Mål for Kostpolitik for ældreområdet

Kostpolitikkens 14 mål er tematisk struktureret i tre afsnit:

  • Mål for mad og måltider integreret i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling
  • Mål for varieret mad- og måltidstilbud
  • Mål for kvalitet

 

Mål for mad og måltider integreret i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling

God ernæring og gode mad- og måltidsvaner kan udsætte funktionstab og bidrage til bedre trivsel og øget livskvalitet for ældre. Øget fokus på ernæring, mad og måltider i ældreplejen og fremme af sunde kostvaner hos ældre forudsætter et tværsektorielt samarbejde, hvor mange faggrupper påtager sig et ansvar. På ældreområdet er de centrale aktører sundhedsfagligt personale i hjemmeplejen, på plejehjemmene, P&O-kontorerne og i træningscentrene, kostfagligt personale i køkkenerne, de praktiserende læger, sundhedsfagligt personale på hospitalerne og omsorgstandplejen.

Seneste videnskabelige undersøgelser og rapporter fra Fødevaredirektoratet, Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet peger på, at omkring 30% af de ældre i plejebolig og i hjemmepleje er i dårlig ernæringstilstand. På Bispebjergs geriatriske afdeling har man særlig fokus på småtspisende patienter og som følge heraf intensiveret samarbejdet med hjemmeplejen. De ældre screenes ved indlæggelsen, og erfaringerne viser, at op mod 98% af dem, som indlægges fra eget hjem, er småtspisende og derfor har behov for ernæringsterapi både under indlæggelsen og efter udskrivningen.

I Københavns Kommune pågår i dag ikke en systematisk vurdering af de ældres ernæringstilstand. Derfor er der ingen opgørelser over omfang og kompleksitet af ernæringsmæssige problemer blandt kommunens ældre borgere i plejebolig, i hjemmeplejen og blandt de som modtager forebyggende hjemmebesøg.

Kortlægningen af kostområdet (sammendrag vedlagt i bilag 2), tilbagemeldingerne fra kostpolitisk temadag og flere af høringssvarene (der henvises til bilag 4 og bilag 5) peger på, at Københavns Kommune overordnet set ikke har klart definerede ansvarsområder indenfor planlægning og administration af vurdering af ernæringstilstand og -behandling for ældre, at flere personalegrupper mangler den nødvendige viden om ernæring, mad og måltider for ældre og at faggrupperne kun i begrænset omfang samarbejder, koordinerer og deler viden på kostområdet for ældre.

Målene for integration af ernæring, mad og måltider i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling er derfor:

  1. Mad og måltider prioriteres som et af dagens vigtigste højdepunkter.
  2. Positive relationer mellem ældre fremmes og støttes ved måltiderne.
  3. Ældre tilbydes den nødvendige hjælp ved måltiderne samt tilstrækkelig tid og ro til at spise og drikke.
  4. Der indføres metoder til vurdering af ernæringstilstand ved visitation og årlig revisitation til madservice. Dokumentation herfor føres.
  5. Ernæringsterapi indføres.
  6. Ældre kan visiteres til midlertidig hjælp til madlavning i eget hjem eller i tilknytning til spisefællesskaber uden for eget hjem.
  7. Objektiv vurdering af tandsættets funktion og evt. fejlfunktioner i mundhule/svælg foretages ved visitation og revisitation til madservice.

    8. 8. Ved de forebyggende hjemmebesøg tilbydes vurdering af mad og måltidsvaner. Dette suppleres med relevant information om sundhed og ernæring for ældre.

    Mål for varieret mad- og måltidstilbud

    Ældre er forskellige og har derfor også forskellige ønsker og behov for spisetid og -sted, menusammensætning, for spisefællesskab eller ej etc. Mad- og måltidstilbudet skal rumme muligheder for at imødekomme såvel fællesskabets som individuelle behov og ønsker.

    Vaner og traditioner i forbindelse med mad og måltider er en vigtig del af den enkeltes identitet. Samtidig er maden og måltiderne noget, de fleste ældre stadig kan have en mening om og ønske indflydelse på. Forskning i måltidets betydning viser, at ældre nyder maden og måltidet mere, når de spiser sammen med nogle, de kender og synes om. På plejehjemmene i dag er der gode muligheder for at etablere spisefællesskaber. Inddragelse af de ældres egne ressourcer og ønsker blandt andet i forhold til indretning af spisemiljø, spisetider og spisefællesskaber er udviklingsområder, som kan fremme den gode måltidsoplevelse for ældre i plejebolig.

    For hjemmeboende visiteret til madservice findes ikke samme oplagte muligheder for spisefællesskaber. Ikke desto mindre er tætte personlige kontakter og sociale relationer fundet at hænge sammen med vellykket aldring og livskvalitet. Tilbud om spisefællesskab for hjemmeboende kan etableres i samarbejde med frivillige i tilknytning til de ældres nærmiljøer, kobles til træningstilbud i træningscentrene, ligesom det kan bestå i formidling af allerede eksisterende muligheder, som de er præsenteret i pjecen: "Spisesteder for ældre i København".

    Vigtigst er det, at kommunens mad- og måltidstilbud rummer relevante valgmuligheder, som den enkelte ældre kan forholde sig til og ønske indflydelse på. Mulighederne for til- og fravalg, inddragelse og medbestemmelse skal derfor opleves som relevante og vedkommende i indhold, tid og sted.

    Målene for varieret mad- og måltidstilbud er derfor:

  8. Mad- og måltidstilbudet afspejler samfundsudviklingen og er tilpasset brugerønsker, traditioner, kultur og højtider. Dette gælder også indretning af spisemiljøer, spisetidspunkter og menusammensætning.
  9. Mad- og måltidstilbudet rummer relevante muligheder for valg og inddragelse.
  10. Ældre tilbydes mulighed for at spise uden for egen bolig for at understøtte vedligehold af sociale, mentale og fysiske funktionsevner.

    11. Mål for kvalitet

    Energibehovet falder med alderen som følge af ændret kropssammensætning og nedsat fysisk aktivitetsniveau, men næringsbehovet er uændret. Det stiller øgede krav til næringsindholdet af mad og drikk e. Langt de fleste ældre i plejebolig er i ernæringsmæssig risiko – enten ved at være underernærede og/eller småtspisende samt præget af kroniske sygdomme og akutte sygdomsperioder. Nedsat eller manglende appetit, tygge-/synkeproblemer, nedsat fysisk funktionsevne er faktorer, der kræver tilpasning af mad og drikke i volumen og konsistens for, at individuelle behov kan imødekommes.

    Mad og drikke til ældre skal appellere til sanserne, så appetitten kan skærpes. Maden og måltidet skal komponeres, så det bliver en smuk, afbalanceret oplevelse, uanset om det er hverdag eller fest.

    Alle tilbud skal være energi- og næringsberegnede som dokumentation for, om maden opfylder den ernæringsmæssige kvalitet. Den hygiejniske kvalitet er reguleret via lovgivningen på området.

     

    Målene for kvalitet er derfor:

  11. Maden skal i energi- og næringsindhold følge retningslinierne for Kost til ældre jvf. anbefalinger fra Fødevaredirektoratet. Dokumentation herfor føres.
  12. Maden skal ved serveringen se indbydende ud, dufte godt, være velsmagende og have den rigtige konsistens og temperatur. Dokumentation herfor føres.
  13. Fremstilling, levering og servering af maden skal ske i overensstemmelse med til enhver tid gældende fødevarelovgivning.

Kostpolitikken vil tydeliggøre, at mad og måltider er en fælles opgave for alle faggrupper på ældreområdet. Kostpolitikken lægger op til, at der etableres et tværfagligt samarbejde på ældreområdet, som vil integrere mad og måltider i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling for at sikre at de ældre oplever omsorg og velvære i forbindelse med mad og måltider. Et tværfagligt samarbejde, hvor mad og måltider har høj prioritet, skal dels nedbringe antallet af ældre i dårlig ernæringstilstand, dels fremme god almentilstand, vedligehold af funktionsevner og livskvalitet hos ældre.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det fremsendte forslag til kostpolitik for ældreområdet.

Plan for implementering af kostpolitikken

Som tidligere forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU 71/2003) er projektet med kostpolitik for ældreområdet en to-delt fase, hvor målformuleringen udgør første fase, som afsluttes med politisk godkendelse af en kostpolitik for ældreområdet. I anden fase skal udarbejdes en plan for implementering af kostpolitikkens målsætninger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 24. april 2003 Delplan for kost og motion 2003 – 2005 (313/2002). I delplanen er et af indsatsområderne, at der udarbejdes en overordnet kostpolitik for Købehavns Kommunes institutioner, som kan medvirke til at sikre, at mad og måltider har et sundhedsfremmende og forebyggende sigte, der hvor kommunen møder borgerne. Herunder skal der udarbejdes kostpolitikker for de respektive områder: pasningstilbud, ældreområdet og skoler. Med forslag til kostpolitik for ældreområdet har Sundhedsforvaltningen netop taget fat på et af indsatsområderne i delplanen for kost og motion.

Sundhedsforvaltningen indstiller på den baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen inden udgangen af 2003 udarbejder og forelægger en plan for implementering af kostpolitikken, der bl.a. vil synliggøre de økonomiske konsekvenser, herunder behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling af personalegrupper og behov for etablering af nye og ombygning af nuværende køkken- og spisefaciliteter.

MILJØVURDERING

Kostpolitikken for ældreområdet vil have en positiv effekt på de ældres livskvalitet og trivsel og vil derfor medvirke til at opfylde målsætningerne for sundhedsområdet.

ØKONOMI

De økonomiske konsekvenser af realisering af kostpolitikken for ældreområdet vil fremgå af implementeringsplanen.

HØRING

Forslag til kostpolitik har været sendt i høring i perioden 17. marts til 17. april 2003.

Sundhedsforvaltningen har modtaget 17 høringssvar (vedlagt som resume i bilag 4 samt i kopi som bilag 5).

BILAG

Bilag 1 Forslag til kostpolitik for ældreområdet

Bilag 2 Sammendrag af kostlægning af kostområdet for ældre

Bilag 3 Liste over høringsparter

Bilag 4 Resume af høringssvar

Bilag 5 Kopi af indkomne høringssvar

 

 

 

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

 

 

 

 

 

 
Til top