Boligpolitik for ældre - høring

5. Boligpolitik for ældre - høring

SOU 40/2003 J.nr. j.nr. 41/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til boligpolitik for ældre i København,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende "Boligpolitikken for ældre i København".

Spændende boliger i utraditionelle bygninger af høj kvalitet giver ikke i sig selv de ældre et godt liv, men murstene kan og bør fremme det.

Dette forslag til boligpolitik for ældre i København understøtter og bygger videre på de mål og anbefalinger, der er beskrevet i Sundhedsforvaltningens andre politikker for ældre, så som ældrepolitik, demenspolitik og kostpolitik. Forslaget til boligpolitik skal erstatte den tidligere vedtagne plejeboligplan.

Iflg. § 105 i almenboligloven skal "Kommunalbestyrelsen drage[r] omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, herunder plejeboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger."

I boligpolitikken beskrives en række fakta om ældrebefolkningens demografiske udvikling, ældres boligforhold, målgruppernes ønsker og behov og en beskrivelse af Sundhedsforvaltningens boligtilbud og ombygningsforslag. På denne baggrund opstilles denne overordnede vision:

Visionen uddybes med målsætninger indenfor følgende syv områder:

1. Varierede og fleksible boligtilbud
2. Boligens fysiske indretning
3. Lettilgængelige boliger
4. Tilbud til etniske minoriteter
5. Miljø, trivsel og personale
6. Demografi og ombygning
7. Brugerinddragelse og rådgivning

I boligpolitikken gives en række anbefalinger med udgangspunkt i de 7 målsætninger, som sammen med visionen udgør kernen i forslaget til boligpolitik for ældre i København.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede forslag til boligpolitik for ældre i København (SOU 15/2004 J.nr. 41/2002) på mødet den 26. februar 2004 og besluttede at sende forslaget i høring. Der er modtaget 13 høringssvar, der er vedlagt og resumeret.

Høringssvarene giver udtryk for en generel tilfredshed med København Kommunens initiativ til at formulere en boligpolitik for ældre i København og opbakning til kommunens visioner for et godt liv for ældre og deres forskellige boligbehov. Det er bl.a. udtrykt ved, at "forslaget er velskrevet, indholdsrigt og ambitiøst på en konstruktiv måde".

Høringssvaret fra Ældre Sagen giver anledning til at foreslå de to nedennævnte ændringer i boligpolitikken (jf. bilag 1) i forbindelse med boligens fysiske indretning. Ændringerne skal ses i forhold til boligpolitikken, som den blev forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 26. februar 2004, og som den er beskrevet i sagsbeskrivelsen.

For det første er Ældre Sagen enig i at alle nye boliger skal indrettes, så de er fremtidssikrede, fleksible og med god fysisk indretning. De savner dog beskrivelse af boliger til svage (og demente) ældre med understregning af, at boliger og omgivelser skal indrettes, så sanserne stimuleres. Det foreslås, at følgende tilføjes i teksten: "Ved indretning af plejeboliger og deres omgivelser kan der arbejdes med at stimulere sanserne, da disse - også hos demente - bevares helt ind i den sidste livsfase. Det kan fx være indretning med smukke farver og godt lys, samt sansehaver"(jf. bilag 1 - sidst i afsnit 7.1).

Ældre Sagen er for det andet uenig i, at det er dyrt og teknisk vanskeligt at opsætte elevator i den ældre boligmasse, da der foregår projekter med udvikling af prisbillige og skræddersyede elevatorer. Teksten i forslaget til Boligpolitikken for ældre foreslås ændret til: " Det bør undersøges, om det er teknisk og økonomisk muligt at opsætte elevatorer i etagebyggeri for at fremme tilgængeligheden for beboerne"(jf. bilag 1 - sidst i afsnit 5.1).

Iflg. § 105 i almenboligloven skal "Kommunalbestyrelsen drage[r] omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, herunder plejeboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger."

Formålet med Boligpolitikken for ældre er at få et samlet grundlag for udviklingen af boligområdet for ældre i København med særligt fokus på ældre med særlige behov.

Udviklingen i Sundhedsforvaltningens boligtilbud til ældre er gennem de seneste ti år blevet påvirket af flere større reformer og planer. Boligpolitikken for ældre samler forskellige mål og anbefalinger i en samlet vision for udviklingen af boligområdet for ældre i København.

Først i boligpolitikken findes Sundhedsforvaltningens vision for udviklingen af boliger til ældre. Visionen er fulgt af en række målsætninger indenfor syv centrale områder. Målsætningerne er bud på, hvordan den overordnede vision på området kan opfyldes og skal følges op af konkrete aktiviteter.

Plejeboligplanen inddelte plejehjemmene i tre grupper: de fysisk ringeste plejehjem, de fysisk mellemgode plejehjem og de fysisk bedste plejehjem.

Der er 19 plejehjem i gruppen af de fysisk ringeste plejehjem, hvor boligen er uden bad eller har bad under 3 m² og/eller værelse under 15 m². Hertil kommer et antal beskyttede boliger. En række af disse plejehjem er enten ombygget eller nedlagt i de senere år. Der resterer dog fortsat ca. 1400 plejehjemsboliger i kategorien: De fysiske ringeste plejehjem.

Der er 20 plejehjem i gruppen af de fysisk mellemgode plejehjem, hvor der er værelser på 15 m² og/eller bad på 3-4 m². Hertil kommer et antal beskyttede boliger. I denne kategori er der ca. 1850 boliger, og heller ikke disse boliger lever op til dagens standard.

Der er 8 plejehjem i gruppen de fysisk bedste plejehjem, som har værelser over 15 m² og bad over 4 m². Hertil kommer et antal beskyttede boliger. Plejehjemmene i denne gruppe, der tæller ca. 800 boliger, er tage t i brug i årene 1974 - 1987, og selv om de ikke lever op til vejledningen "Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl." fra Socialministeriet i 1997, er det næppe realistisk at ombygge disse plejehjem inden for de nærmeste år.

Forslaget til boligpolitik skal erstatte den tidligere vedtagne plejeboligplan.

På baggrund af en beslutning om en tids- og handleplan for de kommende 10 år ved vedtagelsen af budget 2000, udarbejdede Sundhedsforvaltningen en tre års plan for reduktion af plejeboliger fordelt på årene 2001, 2002 og 2003. Ved budgetforliget i 2000 blev reduktionen begrænset til at omfatte lukning af 364 boliger i 2001.

Den 13. juni 2001 vedtog Borgerrepræsentationen en boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001- 2004: "Boliger for alle". I et særligt afsnit om tidssvarende boliger for ældre og handicappede peges bl.a. på styrkelse af information om mulighederne på boligmarkedet og behovet for at udarbejde en boligpolitik for ældre.

Den ny ældrepolitik fra 2001 og demens- og kostpolitikken i Københavns Kommune fra 2003 rummer mål og anbefalinger, der blandt andet opnås gennem udvikling på boligområdet.

Boligpolitikken indeholder dele fra allerede vedtagne politikker og planer og skal medvirke til at anbefalinger på kostområdet, demensområdet og træningsområdet kan gennemføres. Desuden er der indtænkt partnerskaber, inddragelse af frivillige mv. i målsætningerne.

Boligpolitikken har en bruger/borger dimension, idet den indeholder ønsker og anbefalinger, der er indsamlet blandt brugere/borgere i forbindelse med udarbejdelsen af politikkerne på ældreområdet i Københavns Kommune. Den indeholder endvidere de anbefalinger på boligområdet, som er afgivet af medlemmerne i Rådgivende Ældreforum.

Boligpolitikken retter sig mod målgrupperne for Sundhedsforvaltningens egne botilbud, og målgruppernes behov for pleje og omsorg er beskrevet. Desuden beskrives de eksisterende botilbud på boligområdet i Københavns Kommune.

Endelig bygger boligpolitikken på fakta om ældrebefolkningens demografiske udvikling inklusiv demografikorrektion. Den demografiske udvikling viser, at antallet af ældre er faldende og herved adskiller Københavns Kommune sig fra resten af landet. Dette betyder, at det er nødvendigt at tilpasse kapaciteten på pleje- og ældreboligområdet.

Faldet i antallet af ældre betyder altså, at boligantallet skal falde i de kommende år, og det giver mulighed for at ombygge utidssvarende små boliger og udvikle de fysiske rammer til større, fleksible boliger. På den måde falder antallet af plejeboliger, samtidig med at bygningsmassen ændres til fremtidssikrede botilbud.

Sundhedsforvaltningen fremlægger med denne indstilling forslag til en boligpolitik for ældre i København med fokus på ældre med særlige behov. Forslaget indeholder en vision, der er fulgt af en række målsætninger indenfor syv centrale områder. Målsætningerne er bud på, hvordan den overordnede vision på området kan opfyldes og skal følges op af konkrete aktiviteter.

Sundhedsforvaltningens overordnede mission er at skabe vilkår for et godt, sundt og langt liv for københavnerne. En sund og attraktiv bolig, som lever op til borgerens ønsker og behov, vil af mange borgere opfattes som en væsentlig forudsætning for et godt liv.

Spændende boliger i utraditionelle bygninger af høj kvalitet giver ikke i sig selv de ældre et godt liv, men murstene kan og bør fremme det.

Boligen udgør rammen om borgerens liv og er en af grundpillerne for borgerens trivsel og livskvalitet. Boligen er med til at understøtte Københavns Kommunes øvrige politikker, bl.a. demenspolitikken, ældrepolitikken og kostpolitikken. På den baggrund har Sundhedsforvaltningen udarbejdet en boligpolitik for ældre i København. Sundhedsforvaltningens overordnede vision for boligpolitikken for ældre er:

Visionen leder frem til en række målsætninger på boligområdet for ældre. Målsætningerne skal udgøre afsættet til konkrete aktiviteter på ældreboligområdet.

1. Varierede og fleksible botilbud

I lokalområderne skal der udvikles forskellige og varierede boliger til ældre, som kan imødekomme de ældre borgeres individuelle behov, ønsker og ressourcer.

De fremtidige ældre- og plejeboliger skal indrettes med flere mindre boenheder med leve-bomiljøer, der giver øget fleksibilitet og understøtter mulighederne for etablering af specielle tilbud til grupper af ældre med særlige behov.

Sundhedsforvaltningen skal arbejde på at fremme en udvikling mod flere seniorboliger i den almindelige boligmasse i København.

2. Boligens fysiske indretning

Der skal skabes flere boliger, som kan indrettes på forskellige måder i takt med, at den enkeltes situation ændrer sig.

Boligerne skal have en størrelse og indretning, som sikrer, at plejeboligen kan danne rammen om et socialt samvær, uanset beboerens fysiske og psykiske tilstand.

Der skal i forbindelse med modernisering og nybyggeri af plejeboliger indrettes fællesarealer, hvor beboerne kan deltage i dagligdagens aktiviteter efter ønske og behov, fx spise, lave mad, avislæsning, kortspil, mv.

3. Let tilgængelige boliger

Borgerne skal tilbydes en plejebolig i kommunen inden fire uger efter godkendelse, og der skal arbejdes på, at borgeren kan tilbydes en plejebolig i lokalområdet inden for ventetidsgarantien.

De ældre borgere skal sikres en let adgang til ældreegnede boliger i den almindelige boligmasse.

Boligerne skal have en beliggenhed, der giver de ældre borgere nem adgang til butikker og rekreative områder.

4. Tilbud til ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk

Der skal sættes ind med målrettet information om kommunens botilbud på ældreområdet til ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Kommunens boligtilbud skal tilgodese de etniske borgeres individuelle ønsker i forhold til fx sprogfællesskaber, kost og religion.

5. Miljø, trivsel og personale

I ældreboligkomplekser skal miljø og tilbud være attraktive for Sundhedsforvaltningens primære målgrupper og deres pårørende.

Der skal etableres flere muligheder for fælles aktiviteter, fx spisefællesskaber for borgere og gøres en aktiv indsats for at forbedre de ældres socia le relationer.

Partnerskaber og samarbejdet med frivillige skal tænkes ind i forhold til bebyggelsernes indretning og åbenhed mod lokalsamfundet.

Boligerne skal sikre personalet et godt fysisk arbejdsmiljø og som minimum leve op til de gældende arbejdsmiljøregler.

6. Demografi og ombygning

Sundhedsforvaltningen skal udnytte den kommende periodes fald i antallet af ældre over 70 år til at afstemme kapaciteten af plejeboliger i de enkelte lokalområder gennem forbedring af kvaliteten i boligerne.

Fremtidig renovering og nybyggeri af plejeboliger og ældreboliger skal tage hensyn til efterspørgsel og dækningsgrad i lokalområderne. De konkrete forhold skal sammen med de økonomiske muligheder afgøre valget mellem en ombygning eller en nyopførelse.

De boligpolitiske målsætninger skal udmøntes i en langsigtet strategi for ombygning af det store antal utidssvarende plejehjem. Ombygningen må i første række koncentreres om de fysisk ringeste og mellemgode plejehjem.

7. Brugerinddragelse og rådgivning

Sundhedsforvaltningen skal baseret på evidensbaseret viden gennem borgerinddragelse løbende tilpasse tilbudet på boligområdet til de kommende ældres ønsker og behov.

Sundhedsforvaltningen skal fortsat satse på boligrådgivning til ældre og derigennem understøtte, at ældre i tide flytter til en egnet bolig samt øge mobiliteten på boligmarkedet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede forslag til boligpolitik for ældre i København (SOU 15/2004 J.nr. 41/2002) på mødet den 26. februar 2004 og besluttede at sende forslaget i høring. En høringsliste er vedlagt som bilag 2.

Sundhedsforvaltningen har modtaget 13 høringssvar vedrørende forslag til "Boligpolitik for ældre i København" fra eksterne høringsparter. Resume af høringssvarene med Sundhedsforvaltningens kommentarer og de komplette høringssvar er vedlagt som hhv. bilag 3 og bilag 4.

Høringssvarene tilkendegiver en generel tilfredshed med København Kommunens initiativ til at formulere en Boligpolitik for ældre i København og enighed i de overordnede målsætninger. Der er opbakning til kommunens visioner for et godt liv for ældre og deres forskellige boligbehov. Det er bl.a. udtrykt ved, at "forslaget er velskrevet, indholdsrigt og ambitiøst på en konstruktiv måde". Ligeledes er der tilfredshed med de mange anbefalinger, som arbejdet med Boligpolitikken for ældre er mundet ud i.

I det efterfølgende afsnit er høringssvarenes bemærkninger gengivet i hovedtræk og struktureret efter de syv områder i Boligpolitikken for ældre, hvor der er formuleret målsætninger.

Der er enig i, at det er vigtigt at bygge og indrette alle nye boliger, så de er fremtidssikrede og fleksible og med god fysisk tilgængelighed. Det kan fx være med rummelig badeværelse og flytbare elementer. Der efterlyses flere seniorbofællesskaber og etablering af bofællesskaber i eksisterende bebyggelser.

Ældre Sagen savner en beskrivelse af indretning af boliger til svage (og demente) ældre med understregning af, at boliger og omgivelser skal indrettes, så sanserne stimuleres. Det foreslås, at følgende tilføjes i teksten: "Ved indretning af plejeboliger og deres omgivelser kan der arbejdes med at stimulere sanserne, da disse - også hos demente - bevares helt ind i den sidste livsfase. Det kan fx være indretning med smukke farver og godt lys, samt sansehaver." (jf. bilag 1 - sidst i afsnit 7.1, s. 36).

Ældre Sagen er uenig i, at det er dyrt og teknisk vanskeligt at opsætte elevator i den ældre boligmasse, da der foregår projekter med udvikling af prisbillige og skræddersyede elevatorer. Teksten i forslaget til Boligpolitikken for ældre foreslås ændret til: " Det bør undersøges, om det er teknisk og økonomisk muligt at opsætte elevatorer i etagebyggeri for at fremme tilgængeligheden for beboerne" (jf. bilag 1 - sidst i afsnit 5.1, , side 16)

Flere høringssvar påpeger, at visitationskriterierne generelt er for stramme og at boligpolitikken kun i beskedent omfang berører muligheden for ægtefællers fortsatte bofællesskab, når den ene har behov for at indflytte i plejebolig.

Der er støtte til indholdet i denne målsætning om hensyn til sprogfælleskab, kost og religion, samt indretning af mindre enheder med 8-12 boliger, som giver fleksible muligheder for at etniske minoriteter kan bo sammen. Integrationsrådet henstiller, at det bliver en ret for de etniske ældre at få en plejebolig, hvor personalet er tosproget og ret til hensyn til behov for sprogfælleskab, kost og religion.

Der er enighed i, at der er de nødvendige personaleresurser til at skabe trivsel og pleje i plejeboliger. Ældre Sagen savner dog en gennemgang af personalets kvalifikationer med fokus på social- og følelsesmæssig kompetence til at kunne samarbejde, forhandle og løse konflikter.

Mange høringssvar understreger vigtigheden af behovet for at opruste og tilpasse den almindelige boligmasse til ældre ved om- og nybygning af boliger i lokalområderne, således at ældre har mulighed for at finde en egnet bolig i tide i eget kvarter. De finder det påkrævet, at Københavns Kommune ombygger utidssvarende plejehjem i betragtning af den demografisk gunstige situation i de kommende år, hvor antallet af ældre falder. Flere understreger, at det samlede antal pleje- og ældreboliger ikke reduceres.

Der er enighed om, at Sundhedsforvaltningens initiativer og planer på boligområdet skal bygge på viden og borgerinddragelse. Boligrådgivningen for Ældre i København ønskes gjort permanent, så Rådgivningen kan videreføre arbejdet med til at fremme de ældres flyttelyst og konkrete flytninger efter forsøgsperioden.

Denne indstilling har på nuværende tidspunkt ikke miljømæssige konsekvenser. Der skal, når politikken vedtages, løbende inddrages miljømæssige overvejelser i forbindelse med kommende ny- og/eller ombygninger. Ligeledes skal arbejdsmiljømæssige forhold iagttages i det kommende arbejde.

Økonomiske konsekvenser fremlægges i forbindelse med den konkrete udmøntning af boligpolitik for ældre i Københavns Kommune.

Ingen

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow