Dagtilbud

Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 15. april 2004

3. Dagtilbud

SOU 34/2004 J.nr. 61/2002

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til vision og indhold for det fremtidige dagtilbud og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at indstillingen sendes til høring i Ældrerådene.

RESUME

Sundhedsforvaltningen har i 2003 gennemført en undersøgelse af de visiterede dagtilbud (dagcentre og daghjem), som gives efter § 73 i Lov om Social Service.

§ 73 i Lov om Social Service pålægger kommunen at sørge for tilbud om hjælp, omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

For at sikre at borgeren er i centrum for et målrettet dagtilbud, som understøtter borgerens ressourcer, skal der være mulighed for et bredt udvalg af forskellige aktiviteter, træning, pleje og omsorg i den enkelte institution.

Der fremlægges forslag til vision og indhold for de generelle visiterede dagtilbud, hvor de enkelte lokalområder gøres selvbærende på baggrund af lokalområdets demografi og sundhedsprofil.

I visionerne for området foreslås at dagtilbud tænkes ind i aktivitetshuse/-centre, hvor der er samhørighed mellem alle dagtilbud – både visiterede og ikke visiterede, og hvor der er gode muligheder for samarbejde med evt. kommende sundhedscentre og øvrige tilbud på området.

Indholdet tilrettelægges efter en referenceramme, der bygger på begreberne sammenhæng og aktivitetsudøvelse i hverdagen.

I forslag til institutionstyper og -størrelser er der lagt vægt på at sikre et tværfagligt, dynamisk og udviklingsorienteret miljø, der kan tilgodese borgerens individuelle behov, ønsker og interesser. Institutioner af en vis størrelse, giver gode muligheder for partnerskab med frivillige organisationer og mulighed for samdrift.

SAGSBESKRIVELSE
Baggrund

For at få de ældre- og sundhedspolitiske målsætninger, som f.eks. valgmuligheder, fleksibilitet, ansvar og indflydelse, for dagcentre og daghjem implementeret, har der været igangsat et projektarbejde på området. Projektet har taget afsæt i, at udviklingen skal ske indenfor den gældende økonomiske ramme for området, den demografiske udvikling og i det politisk besluttede serviceniveau. Serviceniveauet fremgår af "Kvalitetsstandarder for hjemmepleje og plejehjemsområdet i Københavns Kommune" vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 26.02.04 og som forventes behandlet i Borgerrepræsentationen inden sommer 2004.

Dagtilbudet gives efter § 73 i Lov om Social Service, som pålægger kommunen at sørge for tilbud om hjælp, omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Dagtilbud er de tilbud borgeren kan visiteres til i form af aktivitet, motion, pleje, omsorg og samvær. Tilbudet gives i dagtimerne på kommunens dagcentre og daghjem. Borgerne betaler et månedligt kontingent, der erens for dagcentre og daghjem, samt for mad og materialer.

Dagtilbud til borgere med demens behandles i relation til arbejdet med at implementere demenspolitikken. Behovet for dagtilbud til borgere med anden etnisk baggrund end dansk kræver en nærmere udredning, der er meget få af disse borgere tilmeldt de nuværende daghjem og dagcentre.

Det visiterede dagtilbud består af 9 selvstændige dagcentre, 8 dagcentre i tilknytning til plejehjem, og 21 daghjem i tilknytning til plejehjem. Der er ca. 370 daghjempladser og ca. 718 dagcenterpladser fordelt over hele byen. Der er i dag ikke et fælles overordnet formål, referenceramme og visitationskriterier for dagtilbudet.

I Københavns Kommune er der endvidere foreninger, klubber og ældrehøjskoler med tilbud om kulturelle og sociale aktiviteter til byens ældre borgere - f.eks. studiekredse, film, sang, dans, motion m.m. Disse tilbud er åbne og ikke en del af kommunens visiterede tilbud.

Projektarbejdet har 2003 bestået i en undersøgelse og analyse af dagtilbudsområdet ved besøg i institutionerne. Dataindsamlingen er foretaget som interviews og samtale med borgere, medarbejdere og ledere. Der er endvidere anvendt relevant statistisk materiale.

Undersøgelsen har vist,

At der er behov for fleksible åbningstider og kørselsmuligheder, hvis borgernes individuelle behov, interesser og ønsker skal tilgodeses.

At en del af de små institutioner, med 10-12 pladser, er sårbare funktionelt, fagligt og økonomisk.

At dagtilbudets indhold varierer i forhold til institutionsstørrelse og antal medarbejdere med faglige kompetencer.

At kvaliteten i indholdet er svingende.

At tilbudet er meget ujævnt fordelt i forhold til demografien i de enkelte lokalområder.

Vision for dagtilbud - borgeren i centrum for et målrettet tilbud som understøtter borgernes egne ressourcer

På baggrund af undersøgelsen skal Sundhedsforvaltningen foreslå, at dagtilbudet til borgerne ændres. Dagtilbudet skal være attraktivt for både ressourcesvage og ressourcestærke ældre samt for kvinder og mænd og opleves sammenhængende med kommunens øvrige tilbud. Borgeren skal have mulighed for at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter med genoptræning integreret i dagtilbudet. Det er dokumenteret, at genoptræning i et dagtilbud medfører, at borgeren hurtigere genoptager en aktiv tilværelse med et bevaret netværk.

Formålet er, at borgeren skal:

Have et relevant og kvalificeret dagtilbud, som understøtter den enkeltes mulighed for at klare sig selv og leve så uafhængigt som muligt, med færrest mulige hjælpeforanstaltninger.

Møde et dagtilbud, som afspejler et helhedsorienteret menneskesyn, hvor borgerens ressourcer understøttes udfra et aktiverende perspektiv, og hvor der tilbydes aktiviteter, træning samt pleje og omsorg i overensstemmelse med både fysiske, psykiske, kognitive og sociale behov.

Kunne leve et aktivt og meningsfuldt liv, der fremmer livskvalitet, selvtillid og livsmod, skaber netværk og sociale relationer, for herigennem at forebygge funktionstab, ensomhed, inaktivitet og dårlig ernæringstilstand.

Have mulighed for at deltage i daglige aktiviteter og handlinger, som gi ver stimuli på både krops-, person- og samfundsniveau. Indhold, ledelse og faglige kompetencer i dagtilbud bør derfor afspejle anvendelse af referencerammen inden for området.
Opleve et dagtilbud, der er sammenhængende med Sundhedsforvaltningens øvrige tilbud på ældreområdet.

I et langsigtet perspektiv kan dagtilbudet gives til en bred målgruppe, hvor der både deltager visiterede og selvvisiterede borgere.

Referenceramme

For at fremme kvalitetsudvikling, -sikring og fælles forståelse for formålet med dagtilbud, skal arbejdet tilrettelægges ud fra en teoretisk referencerammen. I referencerammen indgår begreberne sammenhæng, aktivitetsudøvelse og WHO´s International Classification of Functioning (ICF).

Sammenhæng er en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Følelser der erhverves gennem læreprocessernes forudsigelighed, den rette belastningsbalance og graden af medbestemmelse (Aaron Antonovsky).

Aktivitetsudøvelse er evnen til at vælge, organisere og på tilfredsstillende måde at udføre meningsfulde aktiviteter, der er kulturelt definerede og passende for alderen, med henblik på at klare sig selv, nyde livet og bidrage til samfundets sociale og økonomiske struktur. Aktivitetsudøvelse er resultatet af et dynamisk samspil mellem mennesker, omgivelser og beskæftigelse i en persons levetid (Canadisk model).

Aktiviteter refererer til samlinger af hverdagens handlinger og opgaver, der er navngivet, organiseret og har fået tillagt værdi og mening af en kultur og dens individuelle medlemmer. Aktivitet er alt hvad mennesket gør for at være beskæftiget, inklusive at klare sig selv (egenomsorg), at nyde livet (fritid) og at bidrage til samfundets sociale og økonomiske strukturer (arbejde).

ICF-modellen giver et billede af de konsekvenser, som sygdom og lidelser medfører på krop og sind, og for menneskets funktionsevne. ICF-modellen viser, hvordan samspillet mellem en persons sundhedstilstand og den kontekst, personen lever i, enten kan fremme eller hæmme en person i at leve det liv, som personen ønsker.

Sundhedstilstanden opdeles i 3 niveauer – kropsniveau, personniveau og samfundsniveau. En persons kontekst består af faktorer i omgivelserne og i personen selv, som enten kan fremme eller hæmme personen i at leve det liv, som personen ønsker at leve.

Det betyder, at et dagtilbud skal gives som et målrettet tilbud, der understøtter den enkelte borgers ressourcer.

Forslag til indhold i dagtilbudet

I dagtilbudet skal der være mulighed for et bredt udvalg af forskellige aktiviteter og træning, og der skal være mulighed for fleksibilitet i møde-, åbningstider og kørselsmuligheder. Det vil kræve et dynamisk tværfagligt miljø med forskellige kompetencer blandt medarbejderne, at udbyde et nuanceret tilbud af aktiviteter der kan imødekomme borgernes behov. Fleksibilitet i mødetider og kørselsmuligheder, vil åbne for valg af afgrænsede tilbud på tidspunkter, der passer borgeren.

Dagtilbudet skal styres af et brugerråd

Eksempler på indhold i overensstemmelse med referencerammen
Aktivitet og vedligeholdende træning på kropsniveau:

Vedligeholdende træning og aktivitet som forebygger funktionstab fysisk, psykisk og socialt f.eks.:
Þ Gymnastik og motion.
Þ Aktiv deltagelse i hverdagens gøremål. (kan også være på personniveau)

Pleje, omsorg og behandling efter behov (fysisk, psykisk og socialt).
Udlån af lettere hjælpemidler.
Ernæringsrigtige måltider.
Þ Der kan spises på stedet eller købes med hjem.
Þ Som social aktivitet.
Þ Som træningsaktivitet.
Þ Som fællesspisning.

Aktivitet og vedligeholdende træning på personniveau:

Produktive og nonproduktive aktiviteter som afspejler brugernes interesser, ønsker og behov.
Studieprægede aktiviteter.
Internet cafe/adgang til computere og andet IT udstyr.
Bibliotekstilbud

Aktivitet og vedligeholdende træning på samfundsniveau:

Samvær og sociale aktiviteter inde som ude.

Indkøbsture

Fester.

Ferieture og udflugter.

Kurser i f.eks. ny lovgivning og ernæring

Sorggrupper m.v.

Integreret genoptræning til de borgere, som har behov herfor. Det vil sikre sammenhæng, kontinuitet og bedre ressourceudnyttelse.

Forslag til plan for det fremtidige dagtilbud

Udvikling af dagtilbudet kan foregå i 2 faser.

Fase 1

Det eksisterende dagtilbud tilpasses, så de enkelte lokalområder bliver selvbærende. Behovet for dagtilbud har en naturlig sammenhæng med den demografiske udvikling, og Sundhedsprofilerne i lokalområderne. En tilpasning af tilbudet tager derfor afsæt i:

At alle lokalområder skal tilbyde generelle dagtilbud
Lokalområdets demografi
Lokalområdets sundhedsprofil
Institutionernes fremmødestatistik

Forslag til typer af dagtilbud

Valgmulighed, mangfoldighed og sammenhæng kan sikres ved, at der kan vælges mellem flere typer af dagtilbud. Det betyder, at der fortsat er behov for selvstændige dagcentre samt daghjem og dagcentre tilknyttet plejehjem og integrerede dagtilbud, der er dagtilbud, der er målrettet til såvel borgere, der er visiteret til daghjem, som til borgere der er visiteret til dagcenter.

Institutionsstørrelse

Undersøgelsen har vist, at en del af de små institutioner med kun 10-12 pladser kan være sårbare funktionelt, fagligt og økonomisk. For borgeren kan det betyde et tilbud af varierende indhold og kvalitet med begrænsede muligheder for netværksdannelse. For institutionen betyder det vanskeligheder med at leve op til formålene.

Et tværfagligt dynamisk og udviklingsorienteret miljø kræver en vis institutionsstørrelse. Daghjem med minimum 30-35 pladser og dagcentre med minimum 50-60 pladser, har vist sig at give gode muligheder for, at tilgodese den enkelte borgers behov, ønsker og interesser. Derudover vil det være et godt grundlag for partnerskab med frivillige organisationer, og det vil fremme muligheden for at udnytte lokaler til samdrift og/eller andre formål i samarbejde med frivillige organisationer og klubber m.v. Konsekvensen af ovenstående vil være nedlægning og/eller sammenlægning af enkelte institutioner.

Fase 2

Visioner på længere sigt er centralt placerede aktivitetshuse i lokalområderne. De forskellige dagtilbud samles under samme tag, så der skabes et helhedsorienteret tilbud, der på sigt kan skabe sammenhæng mellem visiterede og ikke visiterede tilbud.

I aktivitetshusene udnyttes lokalområdets mangfoldighed også på tværs af de fysiske rammer. Der er, som det fremgår af nedenstående Model 1, samlet så mange af tilbudene som muligt. Aktiviteterne koordineres og integreres på tværs, så de udnyttes bedst muligt. Lederen har ansvar for i samspil med borgere og medarbejdere, at få aktiviteterne i spil og få synliggjort tilbudet, så den enkelte borger får valgmulighed og oplever fleksibilitet og høj kvalitet i ydelserne.

Mangfoldigheden vil også skabe en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe. Tværfagligheden vil give borgeren et kvalificeret aktivitets- og træningstilbud, og den vil medvirke til at udvikle et fagligt dynamisk miljø, som kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.

Model 1: Visioner for dagtilbudets organisering i et langsigtet perspektiv

De stiplede linier angiver dels tilbud og projekter i Sundhedsforvaltningens regi, dels tilbud i andre forvaltninger, og samhørigheden mellem alle dagtilbud – både visiterede og ikke-visiterede.

Eksempelprojektet i Valby, som ventes færdigt i 2005, er et sådant eksempel på et dagtilbud samlet under et – dog uden daghjem.

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstllingen.

ØKONOMI

I forslag til budget 2005 indgår et forslag om at gennemføre en driftsoptimring på dagtilbudsområdet på 3 mio. kr. Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender denne indstilling vil Sundhedsforvaltningen forelægge en indstilling medio maj, som præciserer hvordan en driftsoptimering kan foretages, herunder hvilke dagtilbud, der foreslås sammenlagt.

HØRING

Sendes i høring i Ældrerådene.

BILAG

Ingen.

Susanne Boch Waldorff

/Birgit Gundorph-Malling

Til top