Idrætspolitisk Redegørelse 2004 - høring

10. Idrætspolitisk Redegørelse 2004 - høring

SOU 33/2004 J.nr. 11/2004

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at nærværende indstilling fremsendes som høringssvar om "Idrætspolitisk Redegørelse 2004" til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen besluttede på mødet den 18. marts 2004 (KFU 87/2004) at sende "Idrætspolitisk Redegørelse 2004" i høring forud for den endelige politiske behandling af redegørelsen.

Den idrætspolitiske redegørelse udpeger følgende indsatsområder for de kommende års idrætspolitik: Foreningsidrætten, Eliten, De Selvorganiserede, De ikke-idrætsaktive samt Samarbejde på tværs.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter anbefalingerne i "Idrætspolitisk Redegørelse 2004" og har følgende kommentarer til redegørelsen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter, at den høje frekvens af idrætsaktive børn søges fastholdt gennem udbedring og øgning af faciliteter, støtte til aktiviteter, samt en øget indsats overfor bl.a. piger med anden etnisk herkomst.

Sundheds- og Omsorgsudvalget er endvidere meget enig i, at der skal fokuseres meget klart på de fysisk inaktive. Udfra den betragtning tilslutter Sundheds- og Omsorgsudvalget sig, at der fokuseres på voksnes idrætsdeltagelse og er derfor positive overfor, at der lægges op til en revision af den 25-årsregel, hvor der foretages fradrag fra foreningens driftstilskud, når mere end 10 % af medlemmerne er over 25 år.

I forhold til indsatsen overfor de fysisk inaktive ældre københavnere er Sundheds- og Omsorgsudvalget meget enige i, at denne indsats skal foregår i samarbejde med Sundhedsforvaltningen.

I forbindelse med fokuseringen på den selvorganiserede idræt og de inaktive københavnere vil Sundheds- og Omsorgsudvalget gerne støtte, at der i Idrætspolitisk Redegørelse lægges op til en udvikling af de udendørs faciliteter, så byens grønne områder, pladser og havneområder gøres mere funktionelt anvendelige i forhold til borgernes behov.

IT-tiltag som en motionsportal er en vigtig indsats i forhold til at oplyse borgerne om, hvor og hvordan de kan finde relevante tilbud. Kultur - og Fritidsforvaltningen kunne drage nytte af den omfattende kortlægning af idrætsaktiviteter der foregår i kommunen, f.eks. ved at gå foran i standardisering af en database, som lokalredaktører fra forvaltninger og idrætsinteressenter kunne opdatere. Desuden kunne en vejledning i stil med Fysioteket i Malmø, hvor borgere kan få konsulentbistand til at finde relevante idrætsaktiviteter og træningspartnere, være en støtte for de inaktive til at komme i gang med en aktiv livsstil.

Sundheds- og Omsorgsudvalget finder det endvidere, i et sundhedspolitisk perspektiv, nødvendigt at der på de steder hvor københavnerne – især børn og unge – dyrker idræt og motion, også er mulighed for at få et sundt måltid mad, at der satses på røgfri miljøer og at der ikke serveres alkohol. Herved skabes der sammenhæng i det samlede sundhedssignal.

I betragtning af at stadig flere børn og voksne har problemer med overvægt, kombineret med at de voksne giver udtryk for, at de ikke kan finde tid til at være fysisk aktive, finder Sundheds- og Omsorgsudvalget det oplagt, at se på mulighederne for at fokusere på den daglige transporttid til institutioner og arbejde, som en løsningsmodel i forhold til at understøtte fysisk aktivitet.

Endelig støtter Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefalingerne i Idrætspolitisk Redegørelse om samarbejde på tværs mellem forvaltningerne, det frivillige foreningsliv og institutionerne, så københavnerne får flere og bedre muligheder for at være fysisk aktive.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet "Idrætspolitisk Redegørelse 2004".

Kultur- og Fritidsforvaltningen besluttede på mødet d. 18. marts 2004 (KFU 87/2004) at sende redegørelsen i høring forud for den endelige politiske behandling af redegørelsen.

I maj 2000 besluttede Borgerrepræsentationen, at den idrætspolitiske redegørelse skulle revideres hvert andet år mod tidligere hvert femte år. Sidste Idrætspolitiske redegørelse er fra 2001. "Idrætspolitisk Redegørelse 2004" skal betragtes som Københavns Kommunes bidrag til diskussion- og dermed udvikling af det samlede idrætsområde frem mod næste redegørelse.

Den idrætspolitiske redegørelse for 2004 indeholder tre principper for Københavns Kommunes idrætspolitik:

• at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det indebærer, at det er et grundlæggende princip, at idrætten har en værdi i sig selv. Den hviler på glæden ved bevægelse, leg og samværd,
• at idrætspolitikken omfatter tre grupper: Foreningsidrætten - herunder eliten, de selvorganiserede idrætsudøvere og de ikke-idrætsaktive,
• at idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker.

På baggrund af disse tre principper er følgende indsatsområder for de kommende års idrætspolitik udpeget: Foreningsidrætten, Eliten, De Selvorganiserede, De ikke-idrætsaktive samt Samarbejde på tværs.

I de seneste år har der været et øget fokus på de ikke-idrætsaktive. Dette er sket i takt med stigningen i f.eks. antallet af overvægtige. Da denne udvikling ser ud til at fortsætte, anbefaler den idrætspolitiske redegørelse at nye initiativer rettet mod de ikke-idrætsaktive overvejes. Initiativerne skal bl.a. have som mål at mindske den sociale ulighed i sundhed.

Den Idrætspolitiske redegørelse anbefaler, at der samarbejdes på tværs mellem forvaltningen, det frivillige foreningsliv og institutioner for at forbedre københavnernes muligheder for at være fysisk aktive. Kultur og- Fritidsforvaltningen skal tage initiativ til at koordinere og kvalificere projekter på tværs af forvaltningen. Målet er bl.a. at forbedre mulighederne for de mange ikke-idrætsaktive. Der skal tages højde for, at en del af de ikke-idrætsaktive er svære at nå via tilbud, hvor det rent idrætslige er i fokus samt, at Kultur- og Fritidsområdet ikke nødvendigvis har mulighed for at udarbejde tilbud til disse grupper. Derfor skal indsatsen overfor denne gruppe ske i samarbejde med andre forvaltninger, herunder Sundhedsfo rvaltningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter anbefalingerne i "Idrætspolitisk Redegørelse 2004". Set udfra en folkesundhedsvinkel er den øgede politiske fokusering på idrætsområdet meget positiv.

Da det ud fra et folkesundhedsperspektiv er vigtigt, at københavnere er fysisk aktive, er det glædeligt at de københavnske børn er meget idræts- og motionsaktive, og at der er sket en stor vækst i antallet af foreningsaktive ældre. Den motoriske udvikling i barndommen er vigtig for at skabe glæde ved bevægelse og for at kende egne kropskompetencer. Dermed dannes de grundlæggende færdigheder, der kan medvirke til at fastholde en fortsat aktiv livsstil i voksenlivet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har følgende kommentarer til Idrætspolitisk Redegørelse:

I lyset af den høje frekvens af idrætsaktive børn, er Sundheds- og Omsorgsudvalget meget enig i, at dette skal fastholdes via udbedring og øgning af faciliteter, støtte til aktiviteter, samt en øget indsats overfor bl.a. piger med anden etnisk herkomst. Sundheds- og Omsorgsudvalget er endvidere meget enig i, at der skal fokuseres meget klart på de fysisk inaktive. Udfra den betragtning tilslutter Sundheds- og Omsorgsudvalget sig, at der fokuseres på voksnes idrætsdeltagelse, og at deres muligheder for at blive aktive skal styrkes. Med 37 % inaktive voksne, og udsigt til en stadig vækst i antallet af overvægtige og inaktive voksne københavnere, er der behov for at støtte foreningsidrættens udvikling i en retning, hvor disse bliver mere rummelige overfor nye målgrupper af borgere, der ikke har den store idrætserfaring. Derfor ser Sundheds- og Omsorgsudvalget meget positivt på, at der lægges op til en revision af den 25-årsregel, hvor der foretages fradrag fra foreningens driftstilskud, når mere end 10 % af medlemmerne er over 25 år.

I forhold til indsatsen overfor de fysisk inaktive ældre københavnere er Sundheds- og Omsorgsudvalget meget enige i, at denne indsats skal foregår i samarbejde med Sundhedsforvaltningen. Folkesundhedsplanen for ældre 2004-2005 har allerede fokus på fysisk aktivitet og faldforebyggelse hos ældre, og i Sundhedsforvaltningens implementering af denne øges indsatsen overfor de fysisk inaktive ældre.

I forbindelse med fokuseringen på den selvorganiserede idræt og de inaktive københavnere vil Sundheds- og Omsorgsudvalget gerne støtte, at Idrætspolitisk Redegørelse lægger op til en udvikling af de udendørs faciliteter, så byens grønne områder, pladser og havneområder gøres mere funktionelt anvendelige i fht. borgernes behov. Både lysløjper, motionsstier, træningspavillioner og vandaktiviteter er gode tiltag, der med fordel kunne suppleres med instruktørvejledning. Ud fra et lighedssynspunkt kan dette være en hjælp for de idrætssvage borgere til at komme i gang med aktiviteterne, så de får succesoplevelser og måske også knytter an til et socialt netværk ved samme anledning. Familielege er også et glimrende forslag til aktiviteter i byens rum, hvor der er tilknyttet instruktører.

IT-tiltag som en motionsportal er ligeledes en vigtig indsats i forhold til at oplyse borgerne om hvor og hvordan de kan finde relevante tilbud. Der pågår i øjeblikket en omfattende kortlægning af idrætsaktiviteter i kommunen, som Kultur- og Fritidsforvaltningen kunne drage nytte af, f.eks. ved at gå foran i standardisering af en database, som lokalredaktører fra forvaltninger og idrætsinteressenter kunne opdatere.

Desuden kunne en vejledning i stil med Fysioteket i Malmø, hvor borgere kan få konsulentbistand til at finde relevante idrætsaktiviteter og træningspartnere, være en støtte for de inaktive til at komme i gang med en aktiv livsstil, hvor det er glæden ved aktiviteten, der er motivationsfaktoren til at blive ved.

I betragtning af at stadig flere børn og voksne har problemer med overvægt, kombineret med at de voksne giver udtryk for, at de ikke kan finde tid til at være fysisk aktive, finder Sundheds- og Omsorgsudvalget det oplagt, at se på mulighederne for at fokusere på den daglige transporttid til institutioner og arbejde, som en løsningsmodel i forhold til at understøtte fysisk aktivitet. Her kunne der fokuseres på udvikling af faciliteter, fx grønne skoleveje og gangstier samt events, der sætter emnet på dagsordenen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget finder det endvidere, i et sundhedspolitisk perspektiv, nødvendigt at der på de steder hvor københavnerne – især børn og unge – dyrker idræt og motion, også er mulighed for at få et sundt måltid mad, at der satses på røgfri miljøer og at der ikke serveres alkohol. Herved skabes der sammenhæng i det samlede sundhedssignal.

På den baggrund vil Sundheds- og Omsorgsudvalget endelig udtrykke støtte til anbefalingerne i Idrætspolitisk Redegørelse om samarbejde på tværs mellem forvaltninger, det frivillige foreningsliv og institutionerne, så københavnerne får flere og bedre muligheder for at være fysisk aktive.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at nærværende indstilling fremsendes som høringssvar om "Idrætspolitik Redegørelse 2004" til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Der er mulighed for, at idrætspolitikken kan have en positiv effekt på såvel byens fysiske rammer som befolkningens livsstil.

ØKONOMI

Den Idrætpolitiske Redegørelse har ingen økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Ingen.

Bilag 1: Brev af 19. marts 2004 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen

Bilag 2: Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Ib Haurum