Orientering om Strategi for kompetenceudvikling 2014-17

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.      at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om Strategi for kompetenceudvikling i SUF 2014–17 til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke tidligere haft en Strategi for kompetenceudvikling. Det er aktuelt, fordi forvaltningens ydelser og borgergruppens sammensætning forandrer sig. Borgerne lever længere, og der bliver flere aktive, sunde ældre. Samtidig får flere borgere kroniske lidelser, sammensatte sygdomsforløb og psykosociale udfordringer. Det giver behov for at styrke medarbejdernes kompetencer for at sikre, at medarbejderne også i de kommende år kan give borgerne en høj kvalitet og service i pleje, omsorg og træning. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens medarbejdersammensætning ændrer sig. Kravene udefra til forvaltningens løsning af opgaver er under forandring med øget fokus på at skabe sammenhængende forløb med borgeren i centrum og for at styrke samarbejdet med pårørende og civilsamfund. Det giver nye behov for at udvikle Sundheds- og Omsorgsforvaltningen organisation, kompetencer og samarbejde. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet en Strategi for kompetenceudvikling. Strategien er udviklet sideløbende med Ældrepolitikken og Sundhedspolitikken. Arbejdet er koordineret, så kompetencestrategien understøtter de politiske ønsker i de to politikker. Desuden bidrager kompetencestrategien til at understøtte Tillidsdagsordenen ved at skabe grundlag for, at medarbejderne kan arbejde refleksivt med kvalitetsudvikling og kan udfolde deres faglige råderum.

Strategien omfatter alle medarbejdergrupper med borgerkontakt.

·         Hurtig omstilling til nye opgaver

·         Pædagogisk tænkning og kompetencer

·         Koordinationskompetencer og ledelse af tværgående praksis

·         Kompetenceløft i rekruttering og grunduddannelser

·         Understøtte refleksion og kvalitetsudvikling gennem styrkede læse/skrive- og It-kompetencer – en forudsætning for dokumentation, digital kommunikation og vidensbaseret praksis

·         Praksislæring – best practice til forankring og læring

De vil være fundament for SUFs arbejde med at udvikle kompetencer, organisation og samarbejde i de kommende år.

Hurtig omstilling til nye opgaver
Der er brug for øget opmærksomhed på at ruste SUF til at håndtere hurtig omstilling til nye opgaver. Det giver behov for løbende at arbejde med, hvordan ændrede opgaver påvirker kompetencer og samarbejdsflader. Desuden er det centralt, at nye opgaver understøttes organisatorisk (fx med nye organiseringer på tværs af ydelsesområder eller koordination mellem forskellige It-systemer).

Pædagogisk tænkning og kompetencer

Antallet af borgere med demens og socialpsykiatriske problemstillinger er stigende. I de kommende år skal SUF i højere grad kunne yde service til borgere og pårørende, som har meget forskellige ressourcer, værdier og viden om sundhed. Derudover skal SUF kunne understøtte borgernes selvbestemmelse og mestring af eget liv.

Fokus på rehabilitering og aktivt (ældre-)liv giver behov for at kunne skabe motivation for træning, egenomsorg og livsstilsændringer. Ønsket om aktive ældreliv forudsætter også øget fokus på aktiviteter og understøttelse af fællesskaber.  Pædagogisk tænkning og kompetencer er centrale for at kunne udvikle samarbejdet med pårørende og frivillige. Også den nye Ældrepolitik har fokus på pædagogiske kompetencer. Medarbejderne arbejder allerede med en række pædagogiske tilgange og metoder.

Men der er behov for at udvikle de pædagogiske kompetencer til at dække de arbejdsfelter, som kommer til at få større betydning i de kommende år. Det kan ske ved at opkvalificere nuværende sundhedsuddannede faggrupper og ved at tydeliggøre alle de nuværende faggruppers kompetencer på området. Det kan også ske ved at understøtte en flerfaglig tilgang til pædagogik ved at ansætte flere uddannede pædagoger.

Koordinationskompetencer og ledelse af tværgående praksis
Stigningen i antallet af borgere med kroniske og komplekse sundhedsudfordringer og borgere med kræft giver øget behov for at kunne koordinere sammenhængende forløb omkring den enkelte borger. Kortere indlæggelser, mere akut- og ambulant behandling og fokus på forebyggelse af (gen-) indlæggelser giver ligeledes behov for at koordinere på tværs af de sektorer, forvaltninger og enheder, som servicerer de enkelte borgere.

Det forudsætter, at opgaver i højere grad løses på tværs af enheder og fagligheder. Derfor er der brug for stigende fokus på koordinations- kompetencer og for ledelse af tværgående praksis.

Kompetenceløft i rekruttering og grunduddannelser
Ca. 10 % af medarbejderne i hjemmepleje og bo/aktivitetstilbud er over 60 år. Ligeledes er en væsentlig del af lederne på plejehjem, i hjemmeplejen og sundhedshuse over 60 år. Alderssammensætningen betyder, at SUF står overfor en væsentlig personaleudskiftning og rekrutteringsopgave i de kommende år. Derfor kan rekruttering bidrage med et kompetenceløft, hvis SUF kan tiltrække medarbejdere og ledere med de ønskede kompetenceprofiler.

Der er behov for at skabe øget sammenhæng mellem SUF’s kompetencebehov, tilrettelæggelse af uddannelserne og organisering af praktikforløb. Desuden anbefaler Strategien at kvalificere praktik-vejledning, og igangsætte initiativer for at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere og medarbejdere med ’nye’ kompetenceprofiler.

Understøtte refleksion og kvalitetsudvikling gennem styrkede læse/skrive- og It-kompetencer 
For at kunne understøtte Tillidsdagsordenen, arbejde innovativt og udfylde det faglige råderum er der behov for at styrke medarbejdernes muligheder for at reflektere over, hvilken virkning deres praksis har for borgerne. Herunder er der behov for, at medarbejderne støttes i at omsætte ny viden til ny praksis. Der er stigende krav til skriftlig og It-baseret kommunikation og god dokumentation. At kunne inddrage ny viden, arbejde med standarder, procedurer, forløbsprogrammer og evidens forudsætter gode læse/skrive- og It-kompetencer. Styrkede læse/skrive- og It-kompetencer er en forudsætning for dokumentation, digital kommunikation og vidensbaseret praksis.

Ligeledes er der stigende behov for at kunne benytte elektroniske lærings- og dokumentationsredskaber samt at kunne hjælpe borgerne med velfærdsteknologi, selvbetjeningsløsninger og elektronisk kommunikation. Især en stor del af SOSU-hjælperne, men også SOSU-assistenter, har behov for at styrke basale læse/skrive- og It-kompetencer. Det er også aktuelt for yngre og nyansatte medarbejdere med kort anciennitet i SUF.

Derfor er det nødvendigt fortsat at have et massivt fokus på at udvikle læse/skrive- og It-kompetencer, og at medarbejderne understøttes af It-systemerne.

Praksislæring - best practice til forankring og læring
Praksisnær læring knyttet til kerneopgaverne og borgerne giver mulighed for at omsætte nye kompetencer i det daglige arbejde. Derved opnås større effekt af de midler, der investeres i kompetenceudvikling. SUF har i en årrække arbejdet med praksisnær læring. Der er brug for mere systematisk spredning af metoder til forankring og læring i SUF, så enhederne tilrettelægger mere effektive forløb og får mere gavn af hinandens erfaringer.

Mulighederne for læring kan styrkes, hvis forankring, opfølgning og evaluering tænkes ind allerede i planlægningen af større forandringsprojekter. Der er behov for en mere systematisk evaluering af efter- og videreuddannelsens effekt for deltagernes daglige arbejde. 

For at håndtere de kommende års udfordringer er der brug for at udvikle alle de nuværende medarbejdergruppers kompetencer. Strategien bygger bl.a. på analyser af udviklingen i medarbejdersammensætningen i forvaltningen (se bilag 2 Analyserapporten). I de senere år er der sket en stigning i antallet af sygeplejersker og fysio- og ergoterapeuter. Antallet af uuddannede medarbejdere er reduceret, og der er færre SOSU-hjælpere. SOSU-hjælperne udgør ca. halvdelen af medarbejderne i SUF og gruppen er fortsat en grundstamme i arbejdet med pleje- og omsorg. Der er behov for, at SOSU-hjælperne får mulighed for at videreudvikle deres kompetencer for at være rustede til fremtidens behov. Der er også behov for at SUF fortsat styrker de specialiserede sygepleje- og terapeutfaglige kompetencer. Det kan både ske gennem kompetenceudvikling og ved at ansætte flere sygeplejersker, SOSU-assistenter og terapeuter. Målrettet arbejde med at uddanne og tiltrække de ønskede faglige profiler er derfor centralt.

Strategi for kompetenceudvikling forankres gennem aktiviteter inden for de 6 anbefalinger. Aktiviteterne prioriteres dynamisk, så de løbende understøtter Ældrepolitikken, Sundhedspolitikken og Tillidsdagsordenen.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen iværksætter årlige handleplaner med aktiviteter som understøtter strategien.