Temadrøftelse om demensområdet 2014

I forbindelse med at Københavns Kommunes Demenspolitik udløber i 2014, gør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen status og skitserer fremtidige udfordringer og mulige løsninger på demensområdet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om status på demensområdet (bilag 1),
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter fremtidige udfordringer og forslag til mulige løsninger på demensområdet (bilag 2), og
3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, om der skal igangsættes en handleplan på demensområdet.

Demens er en progredierende hjernesygdom med et tiltagende behov for støtte, pleje og omsorg gennem hele sygdomsforløbet. I Københavns Kommune lever mindst 6000 borgere over 60 år med demens.

Under Københavns Kommunes Demenspolitik 2010-2014 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen igangsat en bred række af indsatser, som særligt har været målrettet borgere med demens i eget hjem, på de almindelige plejecentre og pårørendegruppen. Der er således et godt fundament for den videre udvikling på demensområdet, hvor et stigende antal borgere med demens og deres pårørende vil stille flere og andre krav til kommunens indsats, hvis borgernes livskvalitet skal fastholdes længst muligt.

Politikken udløber i 2014. Demensområdet vil derefter indgå som en del af kommunens nye ældrepolitik.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde vil overlæge fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik, Birgitte Bo Andersen og Centerchef for Center for Omsorg, Nanna Skriver beskrive rammen for henholdsvis det regionale og kommunale ansvar på demensområdet og udfolde indstillingens pointer yderligere.

De sidste fire år har Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde på demensområdet taget afsæt i demenspolitikkens vision om ”At skabe trivsel for borgere med demens med fokus på hverdagslivet og personcentreret omsorg”. Følgende tiltag er bl.a. skabt i politikkens løbetid:
• 4 ugers garanti på de almindelige demensboliger
• Etablering af fem lokale rådgivningscentre for demens med fokus på at støtte de pårørende og nydiagnostiserede via undervisning, pårørendegrupper, temamøder, individuel rådgivning m.v.
• Implementering af det regionale Forløbsprogram for demens
• Ny afdeling for borgere med demens på 65 år eller under
• Etablering af overgangsforløb, som skaber tryghed for borgere med demens, når de flytter fra vurderingsplads til ny plejebolig
• Tilbud om alarm- og pejlesystemer til borgere i eget hjem og i plejebolig
• Tilbud til borgere i slutstadiet af deres demenssygdom med fokus på sanseintegration.

Som en del af demenspolitikken godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2011 Demensstrategien, som har til formål at løfte den demensfaglige indsats for den store andel af borgere med demens, som bor i eget hjem og i plejeboliger.

Fra 2012 er der bl.a. gennemført følgende:
• Over 1800 medarbejdere har været på fem dages AMU-kursus indenfor demens
• 260 medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejen er uddannet som demensvejledere via et 12 dages AMU forløb
• Ca. 40 medarbejdere har gennemført tre diplommoduler indenfor demens på Metropol som videnpersoner
• Ca. 30 medarbejdere fra bl.a. træningscentre og visitationen har været på et eller flere diplomkurser målrettet demens

De mange aktiviteter i forhold til demensstrategien har kvalitetsudviklet demensområdet til gavn for både borgerne og de pårørende. Strategien er samtidig omfattende og kompleks at implementere, hvorfor løbende ledelsesmæssig opbakning på alle niveauer er en central forudsætning for at få medarbejdernes kompetencer sat i spil i mødet med borgeren med demens. Der mangler fortsat at blive implementeret væsentlige dele af demensstrategien for bl.a. visitatorerne, men de forventes at blive igangsat i løbet af 2015/16.

Fremtidige udfordringer og mulige løsninger
I Københavns Kommune har antallet af borgere med demens de seneste år været faldende. Som følge af den demografiske udvikling vil antallet af borgere med demens begynde at stige fra 2020. Mellem 2015 og 2020 vil der ske en forskydning i aldersgrupperne, idet andelen af borgere med demens mellem 69 – 84 år vil stige, samtidig med at andelen af borgere over 85+ vil falde i forhold til i dag. 

I de følgende skitseres fremtidige udfordringer og mulige løsninger, som tager afsæt i den demografiske udvikling på demensområdet samt bygger videre på eksisterende og ny viden på området.  

Borgere med behov for ingen til let støtte i hverdagen
Stigningen i antallet af borgere med demens mellem 69 og 84 år vil øge fokus på at opspore demens tidligere og på at igangsætte flere rehabiliterende og støttende indsatser tidligt i forløbet. Ligeledes vil nye målgrupper, eksempelvis borgere med anden etniske baggrund end dansk, sætte andre faglige krav til kommunens pleje, støtte og omsorg.

Med henblik på sikre en kvalificeret indsats for disse borgere kan nedenstående tiltag være relevante:
• Udarbejde strategi for tidlig opsporing og indsats mhp. at få flere borgere udredt og tilbudt den rette indsats
• Tilbyde målrettet hverdagsrehabilitering med henblik på at øge borgerens mestringsevne i hverdagen og dermed udskyde fald i både det fysiske, sociale og kognitive funktionsniveau længst muligt
• Tilbyde velfærdsteknologier og hjælpemidler tidligt i borgerens demenssygdom, som øger frihed, sikkerhed og struktur i borgerens hverdag, så denne er kendt med teknologien i takt med at sygdommen udvikler sig
• Etablere bofællesskab i et ældreboligkompleks til borgere med et behov for støtte af hjemmeplejen, men som omvendt er for friske til at bo i en plejebolig. Det vil samtidig kunne aflaste og øge trygheden for de pårørende, når de tager på arbejde eller til andre aktiviteter, hvilket vil understøtte deres mulighed for at fastholde et liv udenfor hjemmet
• Afdække behov blandt borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund med demens mhp. at sikre den rette  demensfaglige indsats tidligt i forløbet.

Borgere med behov for meget støtte i hverdagen
I Københavns Kommune inkluderes og rummes borgere med demens som udgangspunkt i de samme tilbud, som borgere med andre funktionsnedsættelser. Det er kun borgere med et specialiseret behov for pleje og omsorg, som modtager et målrettet demenstilbud. Det betyder bl.a., at minimum 60 % af borgerne i de almindelige plejeboliger har demens eller demenslignende symptomer.

Selvom der er igangsat forskellige tiltag via demenspolitikken, som har til formål at skabe en god hverdag for både borgere med demens og borgere, som er kognitivt velfungerende, viser erfaringerne imidlertid, at der er borgere med demens, som det kan være udfordrende at rumme på et almindeligt plejecenter - bl.a. fordi de skaber uro eller utryghed blandt de øvrige beboere. Der er derfor behov for at tænke i andre måder at imødekomme borgernes behov på f.eks. ved at:
• Øge fokus på at sætte tidligere ind, når der opleves adfærdsforandringer hos borgere med demens, som kan udvikle sig til angst og uro og skabe frustrationer hos de øvrige beboere
• Afprøve og implementere ny metode på plejecentrene, som er udviklet for at forebygge og håndtere borgerens adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens (BPSD)
• Tilbyde gruppesupervision på plejecentrene, så medarbejderne får flere kompetencer til at skabe en god balance i hverdagen mellem borgere med demens og borgere, som er kognitive velfungerende
• Skabe en mere demensvenlig indretning på de eksisterende plejecentre og i højere grad indtænke behovene hos borgere med demens i nyt boligbyggeri 
• Etablere fællesskaber/dag- og aftentilbud på plejecentrene, hvor borgere med demens med særlige behov kan tilbydes målrettede aktiviteter og tættere støtte af medarbejderne
• Øremærke afdelinger på de almindelige plejecentre til denne gruppe med en særlig demensvenlig indretning og med medarbejdere med socialpædagogiske kompetencer.

Borgere med behov for specialiseret støtte, pleje og omsorg
På demenscentrene bor borgere med store adfærdsmæssige forstyrrelser eller udadreagerende adfærd. Demenscentrene arbejder derfor løbende med at afprøve nye pleje- og omsorgsmetoder inden for demens, som, pga. borgerens adfærd, især er fokuseret på at skabe ro for borgeren.

Der findes ikke meget evidensbaseret forskning i forhold til pleje- og omsorgsmetoder for disse borgere med størst behov for pleje og omsorg. Derfor ønsker Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at indgå i samarbejde med f.eks. Nationalt Videnscenter for Demens i forhold til evidensbaserede undersøgelser og forskning på demensområdet, f.eks. i forhold til sansesintegration, personcentret omsorg, pårørendesamarbejde m.v.

Kapaciteten på de specialiserede demensbolig til borgere med Huntingtonssygdommen er under pres med en aktuel ventetid på minimum to år til en bolig. Flere af borgerne på ventelisten er fra andre kommuner.

For at nedbringe presset på ventelisten har forvaltningen i et vist omgang mulighed for at begrænse tilgangen til ventelisten fra udenbysborgere og/eller undersøge muligheden for at etablere en fælles kommunal aftale med kommunerne i Region Hovedstaden mhp. at få udvidet kapaciteten målrettet udenbysborgere med Huntingtonssygdommen.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at der fortsat vil være behov for en fokuseret og samlet indsats på demensområdet, så borgere med demens og deres pårørende også i fremtiden modtager en fagligt kvalificeret indsats i alle faser af deres demenssygdom.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter at igangsætte en handleplan på demensområdet, vil forvaltningen udarbejde en samlet plan, hvor ovenstående elementer kan indgå.

Lars Storm Gregersen
                
                                                                                        /Nanna Skriver

Indstillingen blev godkendt.