Analyse af sygesikringsområdet 2002
Analyse af sygesikringsområdet 2002
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2004
4. Analyse af sygesikringsområdet 2002
SOU 399/2003 J.nr. 58/99
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om status på arbejdet med anbefalingerne i "Analyse af sygesikringsområdet 2002" til efterretning,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at orienteringen videresendes til Økonomiudvalget.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2004
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejdede i foråret 2003 "Analyse af sygesikringsområdet 2002". Analysen blev forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 24. april 2003 og efterfølgende forelagt Økonomiudvalget den 29. april 2003. Både Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget godkendte indstillingen og Sundhedsforvaltningen skal herefter en gang årligt aflevere en redegørelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget, hvori de udgiftsdæmpende initiativer evalueres.
Analysen indeholdt en række anbefalinger :
- Sundhedsforvaltningen skal inddrage Sundheds- og Omsorgsudvalget i forhandlingsoplæg på overenskomstområdet mm.
- Sundhedsforvaltningen skal i forbindelse med overenskomstforhandlinger udarbejde et skøn over den økonomiske ramme for ændringerne
- Der skal igangsættes en analyse af speciallægeområdet
- Udgiftsvæksten inden for kiropraktik og psykologhjælp følges nøje
- Der skal anvendes benchmarking på speciallægernes ydelser
- Københavns Kommune skal støtte Amtsrådsforeningens analysearbejde vedrørende øget anvendelse af udbud og udlicitering
- Sundhedsforvaltningen skal årligt udarbejde en redegørelse til Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvori de udgiftsdæmpende initiativer evalueres
- Kontering af AIDS-forebyggelse, grå stær, influenzavaccinationer, praksiskonsulenter, udviklingscenter for almen praksis og samtlige lokalaftaler skal ske på det rammebelagte fremfor på det lovbundne område
Status på anbefalingen :
Sundhedsforvaltningen har tidligere forelagt forslag til ændringer i for Sundheds- og Omsorgsudvalget, og vil anvende samme procedure i fremtiden med henblik på at give Sundheds- og Omsorgsudvalget større mulighed for at påvirke dispositionerne på sygesikringsområdet.
Status på anbefalingen :
Sundhedsforvaltningen har allerede forelagt forslag til ændring af overenskomst vedrørende tandlægehjælp for Sundheds- og Omsorgsudvalget og vil også fremover forelægge forhandlingsoplæg og ændringer af overenskomster for Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Status på anbefalingen :
Analysen forventes færdiggjort medio 2004.
Status på anbefalingen :
Umiddelbart giver udviklingen ikke grund til at iværksætte specielle analyser af udviklingen.
Status på anbefalingen :
Det forventes at udsendelse af den første benchmarking til speciallæger vil finde sted i efteråret 2004.
Status på anbefalingen :
Der har ikke været relevante muligheder for at rejse spørgsmålet i 2003. Sundhedsforvaltningen vil løbende følge op på anbefalingen i de relevante fora.
Status på anbefalingen :
Sundhedsforvaltningen vil forelægge de første resultater af de udgiftsdæmpende initiativer, der er taget i forhold til analysen af sygesikringsområdet for Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget ultimo 2004.
Status på anbefalingen :
Omkonteringen er foretaget med virkning fra budget 2004.
Sundhedsforvaltningen indstiller at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen for status for arbejdet med anbefalingerne i "Analyse af sygesikringsområdet 2002" til efterretning, samt godkender at orienteringen videresendes til Økonomiudvalget.