Mødedato: 15.01.2004, kl. 15:00

Meddelelser

Meddelelser

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2004

 

11. Meddelelser

SOU 293/2003

Sundhedsborgmesteren oplyste, at Lise Helweg´s (V) bemærkning til punkt 12. Praksisplan for almen praksis - kapacitetsplan efter hendes anmodning efterfølgende er påført beslutningsprotokollen fra mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. december 2003. Ændret beslutningsprotokol for punkt 12 er uddelt på mødet.

Sundhedsborgmesteren henledte opmærksomheden på at der som aftalt på mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. december 2003 er udarbejdet en oversigt over bevilling af midler efter Servicelovens § 65 for 2004. Oversigten er uddelt på mødet.

Sundhedsborgmesteren foreslog, at mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. marts 2004 aflyses, at temamødet om folkesundhedsstrategi den 18. marts 2004 afholdes i forbindelse med udvalgsmødet den 1. april 2004 fra kl. 13.00-15.30 og at mødet med ældrerådene den 1. april 2004 flyttes til den 25. marts 2004 kl. 15.30-17.00. Forslag til revideret mødeplan er uddelt på mødet.

Sundhedsborgmesteren orienterede om henvendelse fra Indre Nørrebro Ældreråd og Lise Helweg (V) om "Slottet". Henvendelsen fra Indre Nørrebro og svarbrevet er uddelt på mødet.

Susanne Boch Waldorff supplerede med oplysninger om status vedrørende beboer på Slottet/Møllehuset. Fortroligt notat om Slottet er uddelt på mødet.

Susanne Boch Waldorff orienterede om status for arbejdet på Plejehjemmet "Aftensol" og Valby Sogns Plejehjem. Bilag herom er uddelt på mødet.

Susanne Boch Waldorff orienterede om henvendelse om flytning af dagcentret fra "Lærkebo" til "Poppelbo". Henvendelsen og svar er uddelt på mødet.

Ib Haurum orienterede om, at notat Folkesundhed København´s notat om alkoholbevillinger bliver eftersendt til udvalget.

 

 

Til top