Høring af udkast til kommuneplanstrategien " Fremtidens København og københavnere"

7. Høring af udkast til kommuneplanstrategien " Fremtidens København og københavnere"

SOU 5/2004 J.nr. 44/2003

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at nærværende indstilling fremsendes til Økonomiudvalget som høringssvar på Kommuneplanstrategi 2004 "Fremtidens København og Københavnere".

På Økonomiudvalgets møde den 9. december 2003 vedtog Økonomiudvalget at sende Kommuneplanstrategi 2004 "Fremtidens København og Københavnere" i høring i de øvrige fagudvalg i Københavns Kommune (ØU 411/2003) med høringsfrist 6. februar 2004.

Kommuneplanstrategien vedlægges som bilag 1.

Kommuneplanstrategien udgør forarbejdet til udarbejdelsen af Kommuneplan 2005, som vil pågå i andet halvår 2004 efter offentliggørelse af Kommuneplanstrategien og udarbejdelse af hvidbog. Alle forvaltninger har været inddraget i arbejdet omkring udarbejdelsen af Kommuneplanstrategien.

Strategiens centrale omdrejningspunkt er den fysiske planlægning af byen, men i forhold til tidligere kommuneplaner fokuserer den desuden på byens liv, på københavnernes udnyttelse af byens rum, og på byen som et centrum for vækst. Dette er omsat i overordnede visioner om "København som Metropol" og "En by med livskvalitet".

Sundhedsforvaltningens resortområde er behandlet i tre af de temabaserede kapitler:

I "Byens liv og boliger" behandles blandt andet status og udfordringer på ældreboligområdet.

Kapitlet "Fritid og mødesteder" omhandler københavnernes brug af byens rum, herunder byens muligheder for og inspiration til fysisk udfoldelse.

"Børn og unge i byen" diskuterer byen som ramme for børn og unges hverdag og, i denne forbindelse, behovet for at skabe sikkerhed, tryghed samt for at indrette byrummet med henblik på motivation til bevægelse specielt for denne gruppe.

Alt i alt finder Sundhedsforvaltningen, at ældre- og sundhedsområdet er behandlet i Kommuneplanstrategien, hvor det er relevant, og i det omfang, det er muligt indenfor strategiens rammer.

Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalget som høringssvar støtter, at Kommuneplanstrategien forelægges Borgerrepræsentationen i sin nuværende form.

På Økonomiudvalgets møde den 9. december 2003 vedtog udvalget at sende Kommuneplanstrategi 2004 "Fremtidens København og københavnere" i høring i de øvrige fagudvalg i Københavns Kommune (ØU 411/2003). Kommuneplanstrategien vedlægges som bilag 1. Høringsfristen er den 6. februar 2004.

Kommuneplanstrategien udgør forarbejdet til udarbejdelsen af Kommuneplan 2005. Den erstatter dermed kravene om at udarbejde en beretning samt om at gennemføre en forudgående offentlighedsfase, som hidtil har været en del af proceduren for revisionen af kommuneplanen, der finder sted hvert 4. år.

Kommuneplanstrategien er blevet udarbejdet i samarbejde mellem alle forvaltninger både på arbejdsgruppeniveau, hvor der har været nedsat arbejdsgrupper om de enkelte emner, der berøres i strategien, i følgegruppen ("Kommuneplangruppen"), der har koordineret arbejdet, og hvor alle forvaltninger har været repræsenteret på lederniveau, samt i styregruppen, som har udstukket de overordnede linier for arbejdet, og hvor alle forvaltninger har været repræsenteret på direktørniveau.

Efter høringen i fagudvalgene skal Kommuneplanstrategien forelægges Borgerrepræsentationen med efterfølgende offentliggørelse og udarbejdelse af hvidbog. Kommuneplan 2005 vil herefter blive udarbejdet og forventes fremlagt i fagudvalgene i december 2004 og i Borgerrepræsentationen i januar 2005 med henblik på efterfølgende offentlig høring og endelig vedtagelse i august 2005. Kommuneplanprocessen, herunder lovgrundlaget og tidsplan, er nærmere beskrevet i bilag 2.

Tidligere har Kommuneplanen fokuseret på den fysiske planlægning af byen. I Kommuneplanstrategien er den fysiske planlægning af byen fortsat det centrale omdrejningspunkt, men som noget nyt fokuserer planen også på byens liv, på københavnernes udnyttelse af byens rum, og på byen som et centrum for vækst.

Dette omsættes i Kommuneplanstrategiens overordnede vision til to "hovedpejlemærker" for Kommuneplan 2005, nemlig "København som Metropol", dvs. som international by med stærk byidentitet og som kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk vækst, samt til "En by med livskvalitet", dvs. en by med et sundt bymiljø, hvor udviklingen af byens menneskelige og fysiske potentialer er i centrum.

Sundhedsforvaltningens resortområder berøres specifikt i de temabaserede kapitler om "Byens liv og boliger", "Fritid og mødesteder", og "Børn og unge i byen"

"Byens liv og boliger" indeholder et specifikt afsnit om ældreboliger. Afsnittet gør rede for den nuværende status med en mærkbar stigning i antallet af boliger til ældre men samtidig et påtrængende behov for en modernisering af boligmassen. Der peges desuden på et stigende behov for fleksible og varierede boligtilbud, der kan modsvarer forskellige ældres forskellige behov og ønsker, herunder forbedret tilgængelighed til den almindelige boligmasse.

"Fritid og mødesteder" fokuserer på københavnernes brug af byens rum og de mærkbare ændringer, der er sket på dette område de senere år, bl.a. på baggrund af byens ændrede befolkningsprofil, hvor flere ressourcestærke, unge familier bliver boende i byen fremfor at flytte ud. Københavnerne bruger i højere og højere grad byen som møde- og opholdssted, ligesom både den organiserede og specielt den selvorganiserede idræt er stigende. Kapitlet fokuserer i høj grad på, hvordan der bør st&osl ash;ttes op om denne udvikling ved at indrette byens rum, så det yderligere inspirerer til fysisk aktivitet til gavn for folkesundheden. Med andre ord skal de senere års udvikling, med etablering af havnebade, skøjtebaner, klatrevægge og petanquebaner fortsættes men samtidig skal udviklingen af byens generelle, offentlige rum gå i retning af fleksibilitet og multifunktionalitet, så københavnere motiveres til bevægelse også i deres daglige færden. Den største udfordring på området er at tilgodese alle københavneres, nogen gange modstridende, ønsker og behov til indretning af byens rum samt at tage højde for forskellige ønsker og udgangspunkter i forskellige kvarterer.

Kapitlet "Børn og unge i byen" beskriver, hvordan der på børn- og ungeområdet hidtil primært har været fokus på udbygning af institutioner, men hvordan man nu må sætte fokus på udviklingen af kvaliteten af byens rum. Byens rum udgør rammen for børn og unges hverdag og derfor skal børn og unges udvikling, trivsel og sundhed inddrages i planlægningen. Der skal i denne forbindelse tages højde for, at københavn dækker over store forskelligheder både socialt og i forhold til familiestruktur, og at børn og unge derfor har meget forskellige hverdage. De fokusområder, der behandles i kapitlet, er børn og unges mulighed for at færdes sikkert i trafikken til fods og på cykel, kvalitet, variation og sikkerhed på legepladser, grønne områder og aktivitetsområder på byens pladser samt miljø og forurening, hvor det løbende skal sikres, at København lever op til kravene om et sundt bymiljø. Unge udgør desuden ofte den gruppe, der finder nye steder og måder at bruge byen på. I denne sammenhæng er det væsentligt at skabe tryghed for både de unge og andre samt at bevare muligheden for, at der er frirum i byen for de unge. Kapitlet afsluttes med en diskussion af, hvordan byens rum kan indrettes, så også unge motiveres til at bevare deres aktivitetsniveau, som ellers daler med alderen i ungdomsårene.

Alt i alt finder Sundhedsforvaltningen, at ældre- og sundhedsområdet er indbefattet i kommuneplanstrategien hvor relevant og er diskuteret i tilstrækkeligt omfang indenfor de rammer, kommuneplanstrategien giver mulighed for.

Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalget som høringssvar støtter, at Kommuneplanstrategien forelægges Borgerrepræsentationen i sin nuværende form.

Høringssvar om Kommuneplanstrategien har ikke miljømæssige konsekvenser.

Høringssvar om Kommuneplanstrategien har ikke økonomiske implikationer.

Ingen.

Bilag 1: Kommuneplanstrategi 2004 "Fremtidens København og københavnere"

Bilag 2: Kommuneplanprocessen 2005

Ib Haurum

/Jens Egsgaard