Status for Københavns Kommunes sygesikringsudgifter til medicin og initiativer til påvirkning af lægemiddelforbruget

3. Status for Københavns Kommunes sygesikringsudgifter til medicin og initiativer til påvirkning af lægemiddelforbruget

SOU 396/2003 J.nr. 4/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for Sundhedsforvaltningens arbejde med at påvirke lægemiddelforbruget til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Sundhedsforvaltningens mål for arbejdet med at påvirke lægemiddelforbruget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 24. april 2003 Sundheds-forvaltningens redegørelse for sygesikringsudgifter til medicin og initiativer til påvirkning af lægemiddelforbruget (J.nr.4/2002). Det blev besluttet at Sundhedsforvaltningen inden udgangen af 2003 skulle udarbejde en status for arbejdet på medicinområdet. Status fremgår af denne indstilling. Desuden har Sundhedsforvaltningen formuleret mål for indsatsen på lægemiddelområdet.

De stigende medicinudgifter betyder øget bevågenhed på medicinområdet. I Københavns Kommune ses et markant fald i stigningstakten, og holder tendensen forventes en mindreudgift på 8,4 mio. kr. i 2003.

Sundhedsforvaltningens arbejde på lægemiddelområdet er baseret på overvågning, information og rådgivning. Sundhedsforvaltningen har fokus på driftsopgaverne og en række konkrete indsatsprojekter på lægemiddelområdet.

Målgruppen er alle der ordinerer og anvender medicin i Københavns Kommune, hvilket medfører en stor udfordring med henblik på at sikre effektiv og målrettet kommunikation og dialog med så stor en målgruppe.

På denne baggrund er det overordnede mål for Sundhedsforvaltningen:

• at påvirke forbruget af lægemidler ved at principperne for rationel farmakoterapi indgår som en naturlig overvejelse ved enhver ordination af medicin til borgere i Københavns Kommune.

Rationel farmakoterapi defineres som den lægemiddelbehandling, der giver størst virkning, med de mindst alvorlige og det færreste antal bivirkninger, til lavest mulige behandlingspris.

For at kunne nå dette mål vil Sundhedsforvaltningen:

• Overvåge og nedsætte forbruget og medicinudgifterne mest muligt i de udgiftstunge lægemiddelgrupper gennem en målrettet indsats på baggrund af beregninger af besparelsespotentialet

• Udbrede kendskabet til principperne om og ansvaret for rationel farmakoterapi til alle praktiserende læger, samt udvide indsatsen med særligt fokus på speciallæger, samt H:S.

• Udbrede kendskabet til og anvendelsen af dosisdispensering, da dosisdispense-ring forventes at betyde øget sikkerhed og kvalitet, samt mindre udgift.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 24. april 2003 Sundheds-forvaltningens redegørelse for sygesikringsudgifter til medicin og initiativer til påvirkning af lægemiddelforbruget (J.nr.4/2002). Udvalget tog redegørelsen til efterretning, idet at Sundhedsforvaltningen inden udgangen af 2003 skulle udarbejde en status for arbejdet. Status fremgår af denne indstilling.

Desuden har Sundhedsforvaltningen formuleret mål for indsatsen og arbejdet på lægemiddelområdet.

Sundhedsforvaltningen har fokus på driftsopgaverne, og der er således ansat en ny lægemiddelkonsulent. Til funktionen er yderligere tilknyttet 12 lægelige konsulenttimer ugentligt, fordelt på 2 læger.

Arbejdet er baseret på overvågning, information og rådgivning. Strategi og indsats ligger op af de øvrige danske amter, ligesom nye initiativer følges og indgår i planlægningen.

Målgruppen for indsatsen er alle der ordinerer og anvender medicin. Primært de 319 alment praktiserende læger, de 188 speciallæger, men også H:S, apoteker og borgere tænkes ind i de strategiske overvejelser for arbejdet. Det vurderes at der ligger en stor udfordring i at sikre effektiv og målrettet kommunikation og dialog med så stor en målgruppe.

På denne baggrund er det overordnede mål for Sundhedsforvaltningen

• at påvirke forbruget af lægemidler ved at principperne for rationel farmakoterapi indgår som en naturlig overvejelse ved enhver ordination af medicin til borgere i Københavns Kommune.

For at kunne nå dette mål vil Sundhedsforvaltningen:

• Overvåge og nedsætte forbruget og medicinudgifterne mest muligt i de udgiftstunge lægemiddelgrupper gennem en målrettet indsats på baggrund af det beregnede besparelsespotentiale.

• Udbrede kendskabet til principperne om og ansvaret for rationel farmakoterapi til alle praktiserende læger, samt udvide indsatsen med særligt fokus på speciallæger, samt H:S.

• Udbrede kendskabet til og anvendelsen af dosisdispensering, da dosisdispense-ring forventes at betyde øget sikkerhed og kvalitet, samt mindre udgift.

Driftsopgaverne er følgende:

• systematisk budgetopfølgning på udgiftstunge præparater og det samlede forbrug
• forbrug og udgifter til tilskudsberettiget medicin i Københavns Kommune generelt og for udvalgte lægemidler følges hver måned
• forbrug og udgifter til tilskudsberettiget medicin i Københavns Kommune følges på kommuneniveau, bydelsniveau og yderniveau for udvalgte lægemidler (indsats-temaer) hver 3. måned
• analyse af forbrug og udgift ved nye behandlingsstrategier og ny medicin
• nyhedsbreve til praktiserende læger ca. 6 gange årligt. Der skiftes mellem tema-nyhedsbreve med information og statistik over forbrug af den lægemiddelgruppe, der er fokus på og nyhedsbreve af mere generel karakter
• temamøder for praktiserende læger holdes 2 gange årlig
• praksisbesøg af de lægelige konsulenter med fokus på rationel farmakoterapi

Da 18,7 % af medicinudgifterne kan henføres til medicin ordineret på et af H:S hospitalerne, arbejdes der på at styrke kvaliteten af anvendelse af medicin ved udskrivelsen, styrke det sammenhængende patientforløb og opnå samarbejde mellem sektorerne for at sikre, at der anvendes den mest rationelle behandling.

Mål: Sikre rationel farmakoterapi som en fælles opgave mellem sektorerne, øge kvaliteten og udnytte besparelsespotentialet i medicinforbruget.

Status: Der er indledt en møderække med H:S hvor formålet er at drøfte det fremtidige samarbejde, samt rammerne for en projektbeskrivelse/kommissorium.

Tidsplan: Endelig aftale om fremtidigt samarbejde på lægemiddelområdet forventes at foreligge inden udgangen af 2004.

Mål: Afdække besparelsespotentialet på de mest udgiftstunge lægemiddelgrupper til brug for en målrettet indsats for at styrke anvendelsen af rationel farmakoterapi, herunder anvendelse af bedst og billigst medicin.

Status: Det er planlagt at udarbejde en samlet besparelsesrapport over de mest udgiftstunge lægemiddelgrupper. Rapporten vil tage udgangspunkt i forbruget i de enkelte lægemiddelgrupper, den potentielle besparelse ved anvendelsen af billigste lægemiddel og gennemgang af forudsætninger og faktorer, der har betydning for besparelsen. Endelig vil rapporten give et kvalificeret skøn på den realistiske besparelse.

Der er udarbejdet et besparelses eksempel på den dyreste gruppe mavesårsmedicin (bilag 3).

Tidsplan: Samlet besparelsesrapport forventes udarbejdet i første kvartal 2004.

Ved at medtage rationel farmakoterapi i overenskomster og rammeplaner, sikres en forpligtende drøftelse af principperne for rationel far makoterapi.

Mål: At principperne for rationel farmakoterapi indgår som en naturlig overvejelse ved enhver lægemiddelordination.

Status: Rationel farmakoterapi indgår allerede i overenskomsten for praktiserende læger og bliver et fokusområde i praksisplanen for 2004 – 2008. Rationel farmakoterapi er foreslået som forhandlingskrav til overenskomsten for speciallæger 2005, og efterfølgende foreslået som et fokuspunkt i praksisplanen for speciallæger.

Tidsplan: Følger udarbejdelse af overenskomster og praksisplaner.

Da 8,3 % af medicinudgifterne kan henføres til speciallægeordinationer, arbejdes der for at sikre rationel farmakoterapi på speciallægeområdet.

Mål: Sikre rationel farmakoterapi på speciallægeområdet

Status: Kommissoriet for arbejdsgruppen for rationel farmakoterapi på special-lægeområdet er godkendt. Opgaven er at beskrive formål og strategi for rationel farmakoterapi på området. Første møde i arbejdsgruppen holdes i januar 2004.

Tidsplan: Endelig aftale om indsatsen på speciallægeområdet forventes inden udgangen af 2004.

En besparelsesberegning i forhold til dosisdispensering skønner at 10.000 københavnere skulle tilsluttes ordningen. Medio 2003 var 600 københavnere tilsluttet, mod ca. 9000 på landsplan.

Mål: At alle borgere, der er interesseret i at modtage medicin i dosis-dispenserede pakninger får dette tilbud, samt at antallet, der anvender dosisdispensering, fortsat stiger i Københavns Kommune.

At anvendelsen af dosisdispensering udbredes, særligt i forhold til de borgere, der bor på plejehjem.

Status: Dosisdispensering er medtaget som et fokusområde i praksisplanen for praktiserende læger og der er planlagt tema om dosisdispensering i nyhedsbreve og temamøder i foråret 2004.

Tidsplan: Fokusområde 2004.

Landsoverenskomsten om almen lægegerning beskriver kontrolbestemmelser på området for lægemiddelordination, samt mulighed for iværksættelse af sanktioner.

Mål: Sikre konstruktiv anvendelse af kontrolbestemmelserne på området for læge-middelordination ved at målsætning og iværksættelse af kontrolbestemmelserne, udarbejdes i samarbejde med samarbejdsudvalget for almen praktiserende læger

Status: Kontrolbestemmelserne forventes på dagsorden til samarbejdsudvalgsmødet for praktiserende læger 1. marts 2004.

Tidsplan: Drøftes og vedtages inden udgangen af 2004

Polyfarmaci, hvor en patient behandles med flere lægemidler, er især for ældre forbundet med problemer i form af korrekt medicinindtagelse, faldtendens og bivirkninger.

Mål: Øge kvaliteten af medicinsk behandling til ældre borgere, herunder sikre at den enkelte borger ikke får for meget medicin

Status: Projektet er startet som et pilotprojekt, hvor de lægelige konsulenter afholder gruppemøder om polyfarmaci med et mindre antal alment praktiserende læger. På møderne drøftes udvalgte patienters medicinering.

Tidsplan: Projektets 2. fase hvor 3 lægegrupper indgår afvikles i foråret 2004, mens det endelige projekt startes i efteråret 2004.

Et nyt projekt "Efteruddannelses-gruppe-baserede kliniske farmakologiske servicebesøg" startes primo 2004. Et nyt værktøj, OPS 2000 farmakostatistik, er bevilget af kvalitetsudviklingsudvalget og kan illustrere den enkelte læges ordinationsmønstre grafisk. De lægelige konsulenter vil tilbyde besøg hos relevante grupper af læger. Der forventes grupper på 4-8 læger – med 10 møder om året i 2004, 2005 og 2006.

Mål: At hæve den faglige kvalitet af lægemiddelordinationer blandt praktiserende læger. Målet er at få alle læger med - det forventes at nå 60 % i projektperioden.

Status: Projektet er netop godkendt og programmet er bestilt.

Tidsplan: Afvikles over en 3-årig periode fra 2004 – 2006.

En beregning foretaget af Amtsrådsforeningen viser, at den generelle udgiftsstigning skyldes større forbrug, øget behandlingspris, øget tilskudsprocent og flere personer i behandling (figur 1).

På landsplan er mængdeforbruget af medicin steget med 29 % pr. person fra 1997-2002. Den demografiske udvikling vil fortsat påvirke medicinforbruget. I 2001 blev 50 % af medicintilskuddet på landsplan givet til personer over 60 år, trods at denne gruppe kun udgør 20 % af befolkningen. Der vil fortsat blive flere ældre og først i 2040 forventes kurven at knække.

I det nuværende medicinsystem anvendes en række synonympræparater. Et synonympræparat er et kopiprodukt, der sælges til en billigere pris. Det er den generelle erfaring at den besparelsesmulighed, der er knyttet til anvendelsen af synonympræparater snart er fuldt udnyttet.

Fremtidens fokus er anvendelsen af analogpræparater, der er et ikke-identisk lægemiddel, men et lægemiddel med beslægtet kemi og ensartet klinisk virkning. Analoge midler kan have lidt forskellige indikationsområder, men hovedanvendel-sen er som regel fuldstændig den samme. De er i hovedtrækkene terapeutisk ligeværdige. Det er den generelle opfattelse, at det fremtidige besparelsespotentiale på medicinområdet skal findes indenfor anvendelsen af analogpræparater.

På ba ggrund af det stigende medicinforbrug og de stigende udgifter til medicin er der på nationalt plan iværksat en række initiativer. Mest omfattende indsatser er

• Ordiprax, udviklet af Lægemiddelstyrelsen, er et internetbaseret feedback-værktøj til grafisk præsentation af statistik for lægemiddelordinationer i almen lægepraksis. Statistikken opgøres både på praksis- og amtsniveau og vises i diagrammer for en periode på 12 kvartaler.

• Den nationale rekommandationsliste, udvikles i Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med faglige eksperter. Listen skal indeholde evidensbaserede anbefalinger for anvendelse af medicin. Listen vil skabe det faglige grundlag for beslutninger og ordinationer, men ikke indeholde konkrete anbefalinger på præparatniveau. Listen forventes tidligst at være færdig ultimo 2004. Det forventes at listen efterfølgende skal tilrettes og implementeres i amterne.

• Personlige elektroniske medicinprofiler (PEM), udvikles i Lægemiddelstyrelsen. PEM er et kvalitetssikringsværktøj, som giver den behandlende læge et fuldstændigt og opdateret overblik over den enkelte patients medicinering. PEM bygger på data fra Lægemiddelstyrelsens centrale tilskudsregister. Første fase forventes i sommeren 2004. PEM er primært et værktøj til lægen, men apoteket kan få adgang til dele af PEM efter samtykke fra patienten. Endelig kan hver enkelt patient se sin egen profil via den offentlige sundhedsportal.

• Udvalget om medicintilskud, er nedsat i oktober 2003 under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Københavns- og Frederiksberg Kommune er i fællesskab repræsenteret i udvalget. Udvalgets kommissorium er at komme med forslag til initiativer, der kan begrænse væksten i medicinudgifterne, herunder inddrage reglerne for fastsættelse af tilskudspriser, samt overveje kriterierne for tildeling af tilskud. Udvalget afslutter deres rapport april 2004.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.

De økonomiske konsekvenser af indstillingen er i overensstemmelse med målsætningen, at nedsætte forbruget og medicinudgifterne mest muligt i de udgiftstunge lægemiddelgrupper. Det konkrete besparelsespotentiale er afhængigt af en række faktorer (se bilag 3).

Ingen

Bilag 1. Udvikling i amternes akkumulerede udgifter til tilskudsberettiget medicin

Bilag 2. Udgiftstunge lægemiddelgrupper

Bilag 3. Besparelses potentiale, et eksempel

Ib Haurum

/Jens Egsgaard