Fleksibel styring af plejeboligkapaciteten

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 15. januar 2001

6. Fleksibel styring af plejeboligkapaciteten

SOU 432/2000 J.nr. 67/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder at Sundhedsforvaltningen påbegynder drøftelser med de selvejende plejehjem om at overgå til en mere aktivitetsafhængig finansiering.

Der blev begæret afstemning om indstillingen:

Bente Møller (Ø) ønskede at gøre brug af sin standsningsret jfr. Den Kommunale Styrelseslov § 23 og Forretningsordenen for Sundheds- og Omsorgsudvalget § 9, hvorefter sagen optages på dagsordenen for møde i Borgerrepræsentationen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgets møde den 23. oktober 2000 besluttet at der skal udarbejdes et oplæg til en ny model for styring af plejeboligkapaciteten.

Sundhedsforvaltningen har oplevet en vækst i udgifterne til køb af boliger og hjemmepleje i forbindelse med ældreboliger i andre kommuner. En årsag til merforbruget er, at borgere har et retskrav på at få anvist en ledig bolig i en anden kommune, hvis de har en pårørende eller nær ven boende der. Det betyder, at kommunen ikke har en egentlig styringsmulighed over for disse udgifter, når først borgeren er godkendt til en plejebolig. For at sikre at der er budgetmæssig dækning for et merkøb i andre kommuner skal kommunen i realiteten lukke en anden af de boliger, som er forudsat finansieret på kommunens egne institutioner i budgettet. Og dette kan i den nuværende styringsmodel ikke umiddelbart lade sig gøre.

En måde hvorpå det vil være muligt at sikre en mere fleksibel styring af kommunens boligudbud er at sikre at en større del af kommunens boligkapacitet tilvejebringes som købte enkeltboliger frem for boliger på en institution, som samlet er betalt af kommunen. Det vil sige en form for taxameterstyring.

En mulig måde at skabe denne størRe fleksibilitet kunne være at gennemføre en ændring af det hidtil anvendte overenskomstsystem for de selvejende plejehjem, hvilket vil kunne ske gennem en overgang fra de indgåede driftsoverenskomster til kontrakter, hvori det fastsættes hvor stort et antal boliger, der skal kunne anvendes fleksibelt.

Behovet for at sikre en mere aktivitetsstyret finansiering skal endvidere ses i sammenhæng med den bestiller-udfører-modtager-model, som organiseringen af ældreområdet skal baseres på.

I denne model skal man ved en "bestilling af ydelser" (visitation) være i stand til at vurdere de alternative ydelsers økonomiske tyngde. I det lys vil en plejehjemsplads og en massiv hjemmepleje i en ældrebolig kunne substituere hinanden, hvorfor det er vigtigt at kunne finde den mest rationelle og fagligt forsvarlige løsning.

Sundhedsforvaltningen foreslår at der i første omgang fokuseres på mulighederne for at forny aftalegrundlagene med de selvejende institutioner, og at der indledes drøftelser herom med de pågældende paraplyorganisationer og institutioner.