Forebyggelsesinitiativer i 2001
Forebyggelsesinitiativer i 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 15. januar 2001
11. Forebyggelsesinitiativer i 2001
SOU 429/2000 J.nr. 71/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de foreslåede initiativer på forebyggelsesområdet 2001.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til et senere møde.
RESUME
I forbindelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af forebyggelsespuljen for 2000 besluttede udvalget, at forebyggelsespuljen i sin helhed ikke fremover skal fremlægges for udvalget, idet kun større konkrete sager som indebærer væsentlige ændringer skal godkendes i udvalget.
Sundhedsforvaltningen har behov for en udvikling og omstilling af den hidtidige indsats på forebyggelsesområdet. Der foreslås konkret:
- Igangsættelse af en forstærket indsats overfor børn og unge
- Igangsættelse af en forstærket indsats overfor social ulighed i sundhed som omfatter
- Indsats overfor borgere med anden etnisk baggrund end dansk
- Indsats mod social ulighed i lokalområde
Finansieringen heraf finder sted indenfor rammerne af forebyggelsespuljen, der forudsætter en række omprioriteringer, således at telefonisk rådgivning på astma allergi området nedlægges.