Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget begyndte kl. 14:00 og sluttede kl. 17:00.
Der var afbud fra Yildiz Akdogan (A) grundet sygdom.
Line Ervolder (C) forlod mødet under dagsordenens punkt 6 fra kl. 15:13 og vendte retur kl. 15:22 under dagsordenens punkt 8, og deltog derfor ikke i behandlingen af dagsordenspunkterne 6 og 7.
Sundheds- og Omsorgsborgmesteren orienterede om status på arbejdet i sundhedsklyngerne, KL’s sundhedsudspil og besøget med Ældreministeren på Klostergården.
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, at punkt 15 om medlemsforslag om endometriose udskydes til næstkommende udvalgsmøde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. januar 2024.
Sundheds- og Omsorgsborgmesteren indstillede, at dagsordenspunkt 16 ’Orientering’ blev sat ind tidligere på dagsordenen som punkt nr. 13.
Dagsordenen og embedspersonslisten blev godkendt med ovenstående bemærkninger