Omprioritering af midler på ældrebevillingen

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om forsinkelse i plejehjemsbyggerier og de heraf afledte konsekvenser for driftsområder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til efterretning.

Problemstilling

Det var oprindeligt planlagt at åbne 18 nye plejehjem i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i perioden 2024 til 2030 (jf. Udvidelse af Moderniseringsplan 2, 2018-2025 og Plejeboligplan 2026-2030). De nye plejehjem skulle dels erstatte eksisterende, men utidssvarende plejehjem, dels øge plejehjemskapaciteten for at imødekomme behovet for flere plejehjemspladser som følge af det stigende antal ældre i Københavns Kommune.

En lang række af de planlagte plejehjemsbyggerier er imidlertid forsinket. Årsagen til dette er, at opførelsesprisen for nye plejehjem ikke må overstige et statsligt fastsat maksimumsbeløb pr. bolig. De senere år er bygge- og materialepriserne steget væsentligt mere end det statsligt fastsatte maksimumsbeløb. Det er således blevet vanskeligt at opføre nye plejehjem i en kvalitet, der giver værdige og tilfredsstillende rammer for beboerne. Som følge af dette er en række af de planlagte plejehjemsbyggerier derfor forsinket. Det bemærkes, at det er en national udfordring at bygge plejehjem inden for de økonomiske rammer af almenboligloven.  

Forsinkelsen i opførelsen af nye plejehjem har dog umiddelbart ikke medført længere ventetid på de eksisterende plejehjemspladser. Der er derimod tale om, at ventetiden til plejeboliger generelt er faldet. Hovedparten af de borgere, der ønsker en plejebolig ved at gøre brug af 4-ugersventetidsgarantien, får således på nuværende tidspunkt anvist en plejebolig inden for en uge efter, at ansøgningen er blevet godkendt.

Der er dog stadig et vist antal borgere på venteliste, fordi de ønsker indflytning på et specifikt plejehjem. Antallet af sådanne borgere ligger aktuelt på ca. 150 og har været tæt på 200 medio 2024. Samtidig er der generelt høje belægningsprocenter på forvaltningens plejehjem, der typisk har en belægning mellem 97 og 98 %. Der er således ikke ledig kapacitet af betydning på plejehjemmene. En fremtidig stigning i efterspørgslen efter plejehjemspladser vil altså kræve en udbygning af plejehjemskapaciteten.

Forvaltningen har igangsat en analyse af årsagerne til dette relative fald i efterspørgslen – som i øvrigt er en tendens, der ses på landsplan. Resultaterne peger på, at opholdsvarigheden har været faldende fra 2021-2023. Desuden udskyder borgerne indflytning til plejebolig, til de er mere plejekrævende. I forlængelse heraf undersøger forvaltningen, i hvilket omfang der er sket en ændring i mængden og kompleksiteten af hjemme- og sygeplejefaglige opgaver i hhv. plejehjem og i hjemmeplejen, ligesom forvaltningen undersøger om der er sket ændringer i visitationspraksis.

Løsning

Som følge af forsinkelsen i opførelsen af nye plejehjem er de afsatte midler på ældrebevillingen til drift af nye plejehjemsboliger omprioriteret.

Omprioriteringen skal sikre, at serviceniveauet for både modtagere af hjemmepleje i eget hjem og borgere på plejehjem kan fastholdes.     

Dette skyldes bl.a. at der er afledte økonomiske effekter på driften når 1) borgerne i højere grad end før bliver boende i eget hjem, og 2) den gennemsnitlige plejetyngde for borgere på plejehjem er stigende. Desuden skal 3) gamle utidssvarende plejehjem holdes i drift længere end oprindeligt planlagt, hvilket kræver midler til yderligere vedligehold.  

1) Presset på hjemmeplejen og sygeplejen stiger, når en del af de borgere der tidligere flyttede på plejehjem, nu skal modtage pleje i egen bolig.  

2) Desuden kan det konstateres, at de borgere, der flytter på plejehjem, i gennemsnit er mere plejekrævende end før. Dette understøttes af den ovenfornævnte analyse, der viser, at den gennemsnitlige plejeboligbeboer over de seneste fem år i højere grad har behov for hjemme- og sygepleje umiddelbart op til, at de flytter i plejebolig. Yderligere har en stigende andel af plejehjemsbeboerne akutte indlæggelser, hyppig kontakt med almen praksis og alvorlig sygdom (fx hjerte-kar-sygdom, lungesygdom, diabetes, demens og kræft) - både op til og efter indflytning i plejebolig. Samlet set tyder dette på, at borgere i plejebolig er en mere udsat borgergruppe end tidligere, og det stiller øgede krav til både ressourcer og kompetencer på plejehjemmene

For at håndtere dette, har forvaltningen foretaget følgende omprioriteringer inden for Ældrebevillingen, jf. også information på udvalgets budgetseminar den 15. august 2024: Der er tilført 20 mio. kr. til plejehjemmene i 2024 og frem, sygeplejen har modtaget 10 mio. kr. i 2024 og løftes med 5 mio. kr. permanent fra og med 2025. I hjemmeplejen er størrelsen af forskellige besøgsblokke øget, svarende til merudgifter på 10 mio. kr. pr. år, når forøgelsen af besøgsblokkene er fuldt indfaset.

3) Forsinkelsen af opførelsen af nye plejehjem har samtidig øget behovet for vedligeholdelse af gamle eksisterende utidssvarende plejehjem, da disse er i brug længere end planlagt. Som oplyst på budgetseminaret den 15. august 2024 gennemføres en række vedligeholdelsesinitiativer på eksisterende enheder i 2024 i størrelsesordenen 70 mio. kr., der også er finansieret af midler på plejehjemsområdet.

Forvaltningen er, som nævnt ovenfor, ved at foretage en nærmere analyse af, hvordan pleje- og boligbehovene for fremtidens ældre kan forventes at udvikle sig og – i forlængelse heraf – også hvad konsekvenserne for den eksisterende plejeboligkapacitet er, og hvad det vil kræve at vedligeholde dem, indtil de kan erstattes af nye pladser. Begge analyser er med sigte på at vurdere, hvordan forvaltningens ressourcer prioriteres bedst fremadrettet. Der vil blive forelagt en sag for udvalget, når analysernes konklusioner ligger klar i slutningen af året. Resultaterne vil desuden blive sammenholdt med den planlagte kapacitet, jf. Plejeboligplanen.

Ligeledes følger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen efterspørgslen efter plejehjemspladser tæt for at sikre, at der ikke på længere sigt kommer hverken over- eller underkapacitet af plejeboliger. Forvaltningen er i dialog med ØKF om dette.

Økonomi

Jf. beskrivelsen ovenfor.

Tabel 1. Udmøntning af demografimidler på plejehjemsområdet, 2024 

Videre proces

Udvalget vil få forelagt sag, når igangværende analyse af pleje- og boligbehov for fremtidens ældre ligger klar ultimo 2024. Analysen vil danne grundlag for en drøftelse af den fremtidige prioritering af demografimidler på ældreområdet.

Anna Schou Johansen                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        /Camilla Vang Taankvist