Forebyggelse og nedbringelse af ensomhed blandt ældre borgere - Ensomhedsanalyse

På baggrund af Ældrepuljen 2014 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdet en analyse af ensomhed blandt ældre borgere i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager ensomhedsanalysen til efterretning (bilag 1).

Sundheds- og Omsorgsudvalget satte i forbindelse med Reformprogrammet Aktiv og Tryg fokus på arbejdet med ensomhed. I 2012 blev der udarbejdet en foranalyse. Området er sidenhen fulgt i de årlige brugerundersøgelser. Derudover er flere initiativer sat i gang. Blandt andet arbejder brobyggere i de fem lokalområder med at styrke kontakten mellem lokale frivillige og kommunale aktører. Borgere kan fx igennem hjemmeplejen få en følgesvend, så de får en tryg start på et aktivitetscenter. Med Cykling uden alder kan beboere på plejebolig sammen med frivillige få en cykeltur gennem byen i selskab.

På trods af disse tiltag rammer ensomhed fortsat hver fjerde af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens brugere. Forvaltningen har på baggrund af Ældrepuljen udarbejdet en analyse, som skal danne grundlag for fremtidige indsatser på området. Nedenfor sammenfattes analysens hovedpointer samt anbefalede indsatsområder.

Ensomhedsanalysen (bilag 1) peger på, at hidtidige indsatser i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen hovedsagelig har haft til formål at imødekomme borgernes sociale behov, så de ikke oplever at være uønsket alene. Indsatserne er derfor kendetegnet ved, at borgerne får mulighed for at komme i kontakt med andre, fx i forbindelse med sociale arrangementer.

Ensomhed rummer dog flere dimensioner, som ikke nødvendigvis lader sig afhjælpe af mere socialt samvær. Der er derfor behov for at arbejde med en bredere forståelse af, hvad det vil sige at være ensom, så differentierede behov kan imødekommes af differentierede tilbud.

Der skelnes typisk mellem tre forskellige former for ensomhed. Social ensomhed, som svarer til at være uønsket alene – en oplevelse, der typisk opstår hos borgere med svage sociale relationer. Emotionel ensomhed, som opstår, når man ikke har en anden person at have en meningsfuld og nær relation med fx ægtefælle, familie eller venner. Endelig er der eksistentiel ensomhed, som forekommer, når man ikke kan få afløb for tanker om livet og døden. Den eksistentielle ensomhed er ofte betragtet, som et naturligt element i livets sidste faser.

Forskellige former for ensomhed kræver forskellige indsatser. Det er derfor vigtigt, at nye indsatser afspejler de forskellige former for ensomhed, så indsatserne i højere grad kan målrettes og bedre kan hjælpe de borgere, der er ramt af ensomhedsfølelse. I ensomhedsanalysen anbefales det at anlægge en bred forståelse af ensomhed og at der sættes ind på fire områder, der præsenteres nedenfor.

a. Systematisk opsporing
De forskellige faggrupper, som har direkte kontakt til borgerne i hjemmeplejen ved de forebyggende hjemmebesøg, på plejecentre eller ved rehabilitering foretager i dag ikke en systematisk opsporing af borgere, der er ramt af ensomhed eller er i risiko for at blive det.

En mulig indsats inden for dette område er, at der udvikles, afprøves og udrulles en model, hvor borgernes ensomhed og trivsel systematisk er i fokus hos de forskellige faggrupper i kommunen (hjemmeplejen, rehabilitering, aktivitetscentre, plejehjem).

b. Italesætte ensomhed
Ensomhed er et tabulagt emne, hvilket er en stor udfordring, når personalet forsøger at spørge ind og evt. at præsentere borgerne for tilbud. Medarbejderne skal ikke være terapeuter, men skal kunne indgå i en samtale, som giver dem viden om baggrunden for borgernes ensomhed. I nogle tilfælde vil italesættelsen i sig selv kunne bidrage til at afhjælpe borgerens ensomhed.

Analysen anbefaler, at frontpersonalet får redskaber til at sætte en god samtale i gang med borgeren. Ydermere vil der være behov for, at ressourcepersoner fra forskellige enheder tilbydes kompetenceudvikling, så de kan understøtte andre medarbejdere.

Det anbefales endvidere, at der opbygges fora, hvor ensomme borgere (og deres pårørende) finder det legitimt at tale om ensomhed og gives ressourcer til at komme ud af den. En mulig indsats kan være, at kommunen i samarbejde med frivillige organisationer etablerer samtalegrupper, kursus, oplæg eller lignende i kommunens lokalområder. Indsatsen har til formål at give ældre borgere viden og kompetencer om at håndtere eller komme ud af ensomhed.

c. Match mellem behov og tilbud
København er en aktiv by, som ældre borgere er med til at skabe. Der findes allerede et stort antal af aktiviteter og tilbud – både i kommunalt regi og i foreningslivet. For nogen vil det give øget livskvalitet at deltage i aktiviteter, som foreninger arrangerer, mens andre trives ved selv at bidrage med deres ressourcer og skabe meningsfulde aktiviteter for andre borgere, som har mindre overskud.

Analysen viser, at en af de hindringer, som borgerne selv angiver for, at de kan komme ud af ensomhed er, at de ikke kender de tilbud, der er i nærområdet.

d. Samskabelse af aktiviteter og relationer
Endelig viser analysen, at de eksisterende tilbud, som oftest tilbydes, er i form af arrangementer, hvor borgeren inviteres, frem for at borgerne inviteres til selv at skabe relationer og aktiviteter. Borgerne er kun i mindre omfang medbestemmende i forhold til de aktiviteter, de inviteres til. Derudover tænkes de fysiske omgivelser ofte ikke ind som mulighed for at fremme sociale relationer på trods af, at en af de store forhindringer for borgerne er begrænset mobilitet.

Indsatser mod ensomhed bør i det omfang, det er muligt, skabes af borgere for borgere, med den kommunale rolle som facilitator, da det ofte vil give mere meningsfulde fællesskaber og større udbytte for borgerne. Her har det civile samfund en afgørende rolle, mens kommunen skal have en rolle som facilitator. Analysen anbefaler, at kommunen derudover fokuserer på, hvordan borgernes ressourcer kan bringes i spil. Fx kan medlemmer af aktivitetscentre opfordres til at melde sig som frivillige på plejehjem. I spørgsmålet om ensomhed gælder det også, at når man giver en hånd til andre, hjælper man sig selv ud af ensomheden. 

Der er behov for at fokusere indsatser og yde tilbud til bestemte ensomhedstruede målgrupper, fx borgere som for nyligt har mistet ægtefællen eller samlever, deres pårørende, borgere med ikke-vestlig baggrund, borgere ramt af bestemte psykiske lidelser såsom depression, da forskningen viser, at tilbud målrettet bestemte målgrupper har mere effekt end tilbud, som retter sig mod den generelle befolkning.

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til indsatser vedrørende ensomhed for budget 2015-2017, som indgår i indstillingen vedrørende budgetønsker til godkendelse på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 14. august 2014. Forvaltningen har foreslået, at dette notat indgår i ældrepakken.


Katja Kayser 


                                                                       / Nanna Skriver

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at forvaltningen fortsat skal have fokus på udviklingen af området.