Mødedato: 14.08.2000, kl. 15:00

Stadslægens overførsel til staten

Stadslægens overførsel til staten

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 14. august 2000

 

11. Stadslægens overførsel til staten

SOU 269/2000 J.nr. 36/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager følgende orientering om Stadslægens overførsel til Staten til efterretning

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig, at vagtordningen hos stadslægen fortsætter i den kommende embedslægeinstitution

at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundhedsforvaltningen til at indgå aftaler med den kommende embedslægeinstitution om plejehjemstilsyn og influenzavaccination.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 14. august 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Forventeligt den 1. oktober 2000 overføres Stadslægeembedet på baggrund af lov om ændring af lov om embedslægeinstitutioner fra Københavns Kommune til staten som en statslig embedslægeinstitution. Stadslægen fortsætter med at løse de fleste af de opgaver, som institutionen hidtil har gjort. Sundhedsforvaltningen overtager de opgaver, der normalt ikke er placeret hos en statslig embedslægeinstitution – så som dele af hiv-aids- og stofmisbrugsforebyggelsen, influenza-vaccinationskampagne, plejehjemstilsyn og få arbejdsmiljøopgaver. Københavns og Frederiksbergs Kommunes embedslægeinstitutioner sammenlægges.

Der er indgået en aftale mellem Sundhedsministeriet og Københavns Kommune om den konkrete ramme for overflyttelsen af stadslægeembedet til staten. Aftalen beskriver den fremtidige opgavefordeling mellem staten og kommunen med udgangspunkt i de konkrete opgaver og med muligheden for indgåelse af kontraktlige aftaler mellem kommunen og embedslægeinstitutionen.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakter med den kommende embedslægeinstitution om plejehjemstilsyn og influenza-vaccinationskampagner.

Det indstilles også, at ordningen om tilkaldevagt af embedslægen fortsætter.

Der overføres 6,5 mio. kr. til staten som følge af statsliggørelsen.

 

 

Til top