Rapport vedrørende arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg kommuner

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 14. august 2000

10. Rapport vedrørende arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg kommuner

SOU 271/2000 J.nr. 38/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager rapporten om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner til efterretning.

at arbejdsgruppen om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner opretholdes for at følge den videre analyse af genoptræningsforløb i Frederiksberg Kommune.

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne for 2000 i Københavns- og Frederiksberg Kommuner besluttet at nedsætte arbejdsgruppen om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner. Begrundelsen var bl.a. et betydeligt merforbrug af sygehusydelser i H:S sammenlignet med resten af landet.

Arbejdet blev igangsat medio januar 2000.

Arbejdsgruppen har nedsat underarbejdsgrupper til at se nærmere på følgende områder:

• Genoptræningsfunktionen
• Socialrådgiverfunktionen
• Alkoholbehandlingen

Derudover har arbejdsgruppen fokuseret på arbejdsdelingen på ældreområdet og iværksat et modelarbejde med udgangspunkt i Bispebjerg Hospital og det tilhørende primærkommunale optageområde.

Det skal bemærkes, at H:S i ny rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 fra april 2000 ikke vurderes nævneværdigt dyrere end amterne pr. indbygger, når der tages højde for en række befolkningsmæssige og sociale forhold. Der er dermed sket et skred i forhold til Sundhedsministeriets rapport fra 1999, som bygger på 1995 tal.

Det kan således overordnet konkluderes, at der med overførslen af de fysiurgiske klinikker og beskæringen af socialrådgiverfunktionen ikke i øjeblikket er begrundelser for at flytte flere organisatorisk afgrænsede opgaver fra H:S til primærsektoren.

En videre udvikling af arbejdsdelingen mellem H:S og kommunerne vil derfor komme til at vedrøre dele af patientforløb. Det bliver således vanskeligere at beskrive den præcise ændring af arbejdsdelingen og dermed omfanget af opgaver, som eventuelt kan flyttes. Dertil kommer problemer med at opgøre de økonomiske konsekvenser af en ændring samt indvinde eventuelle økonomiske gevinster.

I forlængelse af Sundhedsministeriets rapport fra 1999 om merforbruget af sygehusydelser i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), konferencen mellem Københavns- og Frederiksberg Kommuner og H:S i juni 1999 om arbejdsdelingen mellem kommunerne og sygehusene i forhold til ældreområdet samt vedtagelsen af budgetterne for 2000 i de to kommuner blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner.

Kommissoriet for arbejdsgruppen har været,

• at opstille mål og principper for arbejdet,
• vurdere samarbejdsfladerne mellem hospitalerne og primærsektoren med henblik på at komme med forslag til arbejdsdelingen,
• udarbejde en handlingsplan for metoder til at sikre samarbejdet
• sikre at brugergruppernes holdninger og værdier inddrages i arbejdet.

Arbejdsgruppen om arbejdsdeling har udvalgt en række områder til særlig undersøgelse og derigennem nedsat underarbejdsgrupper til at drøfte emnerne genoptræning, socialrådgiverfunktionen og alkoholbehandling med henblik på, om disse områder med fordel kan placeres i primærkommunalt regi (Rapporten om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner).

Derudover har arbejdsgruppen fokuseret på ældreområdet og iværksat et modelarbejde med udgangspunkt i Bispebjerg Hospital og det tilhørende primærkommunale optageområde.

Det skal bemærkes, at H:S i ny rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 fra april 2000 ikke vurderes nævneværdigt dyrere end amterne pr. indbygger, når der tages højde for en række befolkningsmæssige og sociale forhold. Der er dermed sket et skred i forhold til Sundhedsministeriets rapport fra 1999, som bygger på 1995 tal.

Det er vurderingen, at den gennemsnitlige liggetid i H:S for patienter med akut apopleksi kan reduceres med nogle få dage eller muligvis 10 pct. En ændret organisering vil dog indebære tilførsel af økonomiske ressourcer, hvis forudsætningerne om etablering af daghospitalspladser i H:S og etablering af træningstilbud i kommunerne skal effektueres.

Det er hospitalernes opfattelse, at der på patienter med hoftebrud med liggetid på 30 dage eller derover gennemsnitlig vil kunne spares ca. 25% af de sengedage, der ligger over 30 dage. Forudsætningerne er, at kun patienter med behov for aktiv hospitalsbehandling er indlagt, og at øvrige opgaver varetages ved etablering af aflastningspladser eller genoptræningspladser i de to kommuner. Skønsmæssigt drejer det sig om et mindre forbrug på ca. 1700 sengedage fordelt på 4 hospitaler, der modtager disse patienter akut.

Vedrørende geriatriske genoptræningspatienter skønnes det muligt at reducere liggetiden med 10 pct. Forudsætningerne er, at hospitalernes opgaver afgrænses til at være diagnostik, behandling og genoptræning, mens kommunerne skal varetage den videre rehabilitering og pleje af patienterne.

Det kan for genoptræningsområdet generelt konkluderes, at en ændret arbejdsdeling mellem H:S og kommunerne ikke vil være udgiftsneutral, men vil nødvendiggøre tilførsel af økonomiske ressourcer. Der synes derfor ikke at være et økonomisk rationelt grundlag for at foreslå en ændret arbejdsdeling.

En gennemgang af ressourceanvendelsen på socialrådgiverområdet viser, at langt hovedparten af socialrådgiverne på hospitalerne i dag anvendes inden for psykiatrien og børneområdet, hvor det vurderes vanskeligt at etablere en løsning i kommunalt regi, der tilgodeser såvel generelle som særlige behov for socialrådgiverbistand.

Det kan således ikke længere hævdes, at hospitalerne i H:S i væsentligt omfang udfører socialrådgivning, som andre steder i landet er henlagt til primærsektoren.

Alkoholbehandlingen er i dag organiseret omkring alkoholenheder knyttet til de enkelte H:S hospitaler. Det er vurderingen, at tilknytningen og den fysiske placering af alkoholenhederne på de somatiske sygehuse har ført til, at der via hospitalsindlæggelser henvises et klientel til alkoholenhederne, som ikke tidligere har været set i alkoholbehandlingssystemet. Muligheden for tværfagligt samarbejde, forskning, udvikling og dokumentation fremhæves ligeledes.

Det skønnes derfor, at der fortsat er en god basis for at opretholde det ambulante behandlingstilbud i H:S regi, og at der ikke vil være markante fordele ved at overflytte funktionen til de to kommuner.

Formålet med modelarbejdet på ældreområdet har været, gennem en systematisk beskrivelse af de enkelte led i de + 67-åriges patientflow fra hjemmet, via tilbud i primærsektoren til indlæggelse på hospital, udskrivning m.v. at opnå en øget indsigt i de virkningsmekansimer, der gør sig gældende mellem de enkelte led i dette flow.

Modelarbejdet har ligeledes påpeget problemfelter i samarbejdet mellem primærsektoren og hospitalet og giver muligheder for at foretage opfølgning af arbejdsdelingen på ældreområdet.

Modelarbejdet har ikke givet anledning til at foreslå en ændret opgavefordeling men givet øget indsigt i patientflowene med mulighed for at optimere samarbejdsrelationerne mellem primærsektoren og hospitalerne og for at følge mere systematisk op på konsekvenser af ændringer i opgavevaretagelsen.

Det er forventningen, at Bispebjerg modelarbejdet vil udgøre et godt planlægnings- og analyseværktøj, når datagrundlaget er blevet valideret. Det forventes også, at modelarbejdet vil kunne spotte særlige problemfelter på ældreområdet, hvor der er behov for en nærmere analyse og vurdering.

Det kan overordnet konkluderes, at der med overførslen af de fysiurgiske klinikker og beskæringen af socialrådgiverfunktionen ikke i øjeblikket er begrundelser for at flytte flere organisatorisk afgrænsede opgaver fra H:S til primærsektoren.

Det skal dog bemærkes, at arbejdsgruppen har aftalt en videre analyse af genoptræningsforløb på henholdsvis geriatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital og Ældrecentret for at fastslå udgiftsforskelle på genoptræning af ensartede patientgrupper. Resultatet af undersøgelsen kan få betydning for den fremtidige struktur på genoptræningsområdet.

En videre udvikling af arbejdsdelingen mellem H:S og kommunerne vil sandsynligvis også komme til at vedrøre dele af patientforløb. Det bliver således vanskeligere at beskrive den præcise ændring af arbejdsdelingen og dermed omfanget af opgaver, som evt. kan flyttes. Dertil kommer problemer med at opgøre de økonomiske konsekvenser af en ændring samt indvinde eventuelle økonomiske gevinster.

Ingen

Ingen

Rapporten om arbejdsdelingen mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner

Bilag 1: Kortlægning af ældreområdet

Bilag 2: Notat fra Frederiksberg Kommune vedrørende økonomiske beregninger på genoptræningsforløb.

Ib Haurum

Jens Egsgaard