Kvartalsrapport 1. kvartal 2012
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger Kvartalsrapport 1. kvartal 2012.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
-
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Kvartalsrapport 1. kvartal 2012 (bilag 1) til efterretning.
Problemstilling
Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2012 tegner et samlet billede af, hvordan kvartalet forløb for de borgere forvaltningen servicerer, og de medarbejdere som forvaltningen beskæftiger. Desuden er det ambitionen med kvartalsrapporten at give et samlet overblik over de politiske mål, der er styrende for forvaltningens prioriteringer og indsatser. Derfor er de overordnede mål for reformprogrammet 'Aktiv og Tryg hele Livet' og Sundhedspolitikken 'Længe Leve København' medtaget i kvartalsrapporten, hvor der eksisterer data for 1. kvartal 2012. Desuden indeholder kvartalsrapporten en status på medicinområdet, i henhold til udvalgets beslutning på møde den 9. februar 2012 vedrørende status på reformprogrammet 'Aktiv og Tryg hele Livet'.
Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2012 har fokus på følgende hovedområder: Hjemmepleje og sygepleje, plejeboliger, hjemtagning, genoptræning og forebyggelse, dokumentation og tilsyn samt medarbejdere.
Løsning
Nedenfor gives en status på de politiske mål, der gælder for forvaltningen.
De fremhævede tendenser sammenlignes med 1. kvartal 2010 frem for 1. kvartal 2011 for at give Sundheds- og Omsorgsudvalget et længere perspektiv, de steder, hvor data giver mulighed for dette.
Målopfølgning på hjemmepleje og sygepleje (kapitel 4 og 5)
Sagsbehandling: Målet er, at mindst 80 % af alle sager skal behandles inden for sagsbehandlingsfristen. I 2011 skete det for 89 % af sagerne vedrørende personlig pleje, 88 % af sager vedrørende praktisk hjælp og 91 % af sager vedrørende madservice. For de tekniske og personlige hjælpemidler blev sagsbehandlingsfristen overholdt i henholdsvis 73 % og 80 % af sagerne. Målet for sagsbehandling er opnået, bortset fra de tekniske hjælpemidler.
Aktiverende ydelser: Reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' indeholder en vision om aktiv hjælp frem for passiv hjælp. Borgere skal i stigende omfang visiteres til aktiverende ydelser og midlertidig praktisk hjælp frem for varig hjælp. Det er på tilsvarende vis et mål i sundhedspolitikken 'Længe Leve København', at andelen af nyvisiterede borgere, der modtager aktiverende ydelser, skal stige fra 7 % (ultimo 2010) til 20 % i 2014. I 1. kvartal 2012 blev 19 % af de nyvisiterede borgere visiteret til aktiverende ydelser, og derved har forvaltningen allerede nået målet for 2014. I forbindelse med visionen fra passiv til aktiv er der udbudt flere forskellige aktiverende ydelser fra 2010 til 2012
Hverdagsrehabiliterende ydelser: Reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' indeholder en vision om, at alle borgere, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. Borgere skal derved i stigende omfang visiteres til hverdagsrehabiliterende ydelser. I 1. kvartal 2012 modtog 4 % hverdagsrehabiliterende ydelser, ud af alle borgere, som modtager praktisk hjælp, hvilket er en stigning på 2 %-point siden 4. kvartal 2011. De hverdagsrehabiliterende ydelser blev indført i 1. kvartal 2012 og er derved i opstartsfasen.
Forskellige hjælpere: Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at målrette indsatsen for at nedbringe antallet af forskellige hjælpere mod de brugere, der modtager hjemmepleje i op til 12 timer om ugen. Målet er, at to ud af tre besøg (dvs. 66 %) varetages af primær eller sekundær hjælper. I daghjemmeplejen blev 62 % af besøgene i målgruppen leveret af primær eller sekundær hjælper i 1. kvartal 2012 og 64 % i aftenhjemmeplejen, hvilket betyder at målet ikke er opnået. Andelen af besøg leveret af primær eller sekundær hjælper er stort set uændret for daghjemmeplejen, og er faldet med 5 %-point i aftenhjemmeplejen siden 1. kvartal 2010. Der er dog et lokalområde, Indre By/Østerbro, der som det første lokalområde opfylder målet. Forvaltningen arbejder med at forbedre antallet af forskellige hjælpere, blandt andet ved at se nærmere på erfaringerne fra de hjemmeplejegrupper, der har de bedste resultater. I 2011 implementerede forvaltningen et fast team af hjælpere til alle brugere. Det er forventningen, at igangsatte indsatser, med bl.a. teamorganisering og fokus på planlægningsfunktionen, fremadrettet vil forbedre antallet af forskellige hjælpere.
Sygeplejeklinik: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål er, at 90 % af de borgere, der fysisk og psykisk er i stand til at møde op på sygeplejeklinik, skal modtage sygepleje på klinik. Ultimo 1. kvartal 2012 modtog 40 % af borgerne i målgruppen sygepleje på en sygeplejeklinik. For to år siden (ultimo 1. kvartal 2010) var den tilsvarende andel 17 %. På trods af denne stigning er der stadig et stykke vej til at opfylde målet. Forvaltningen udvider løbende kapaciteten på sygeplejeklinikkerne og har igangsat forskellige initiativer og indsatser. Et af disse er en gennemgang af borgerjournaler for at vurdere, hvilke borgere, der kan modtage sygepleje i klinik. Desuden har forvaltningen intensiveret information og samarbejde med praktiserende læger og sygehusambulatorier om sygeplejeklinikkerne.
Målopfølgning på plejeboliger (kapitel 6)
Sagsbehandling: Målet er, at mindst 80 % af alle sager behandles inden for sagsbehandlingsfristen, og at alle borgere skal have tilbud om en bolig inden for fire uger. 95 % af sagerne om ansøgning til plejebolig blev i 1. kvartal 2012 behandlet inden for sagsbehandlingsfristen. Det er en stigning fra 82 % i 1. kvartal 2010. Andelen af sager, hvor 4-ugersgarantien er overholdt, var 90 % i 1. kvartal 2012, hvilket er 4 %-point lavere end i 1. kvartal 2010. Der var i 1. kvartal 2012 17 ansøgere, som ikke fik svar inden for tidsfristen, men disse borgere fik alle tilbudt bolig efter højst 33 dage. Det vil sige, at 4-ugersgarantien for denne gruppe borgere, med én udtagelse, blev overskredet med maksimum fem dage. I 1. kvartal 2012 har der været ekstra pres på pladserne, fordi mange plejehjem var lukket for indtag på grund af modernisering. Nogle af pladserne er blevet åbnet igen, og der forventes bedre resultater fra næste kvartal.
Målopfølgning på hjemtagning, genoptræning og forebyggelse (kapitel 7)
Sundhedsaftalen: Ifølge Sundhedsaftale 2011-2014 skal Københavns Kommune hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospital hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling. I 1. kvartal 2012 var der 20 borgere ud af 313 ventende borgere, svarende til 6 %, som ventede mere end 14 dage på hjemtagning. I 1. kvartal 2010 var tallet 13 %. Forvaltningen er således tæt på at opfylde sundhedsaftalens mål.
Ventende per dag: Sundheds- og Omsorgsudvalget har endvidere fastlagt et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning. Dette tal er faldet fra 35 borgere i 1. kvartal 2010 til 32 borgere i 1. kvartal 2012, svarende til et fald på 9 %. Siden 1. kvartal 2011 er der dog sket en stigning fra 26 patienter per dag.
Forebyggelige indlæggelser: Det er et mål i 'Længe Leve København', at antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser skal falde til 1.125 forebyggelige indlæggelser i 2014. Delmålet for 2011 er 2.250 indlæggelser med forebyggelige diagnoser. I 2011 var der 2.516 forebyggelige indlæggelser, der var kendt af forvaltningen inden indlæggelse, og derved er målet for 2011 ikke helt nået. Forvaltningen har iværksat indsatser med henblik på at mindske forebyggelige indlæggelser, blandet andet systematisk faldforebyggelse og forskellige modeller med samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og forvaltningen (Shared care). Resultaterne forventes i 2012.
Ventetider på genoptræning: I 1. kvartal 2012 blev målene på ventetid på genoptræning efter sundhedsloven overholdt i 99 % af de normale forløb og i 98 % af de accelererede forløb. For genoptræning efter serviceloven blev målet for ventetid overholdt i 93 % af tilfældene. Andelen af træningsforløb, hvor ventetiderne er overholdt, er steget fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2012 for både servicelovs genoptræningsforløb og sundhedslovs genoptræningsforløb.
Forebyggende hjemmebesøg: Det er et lovkrav, at hjemmeboende borgere over 75 år årligt modtager et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. I 1. kvartal 2012 modtog 99 % rettidigt et tilbud, hvilket er en stigning fra 85 % i 1. kvartal 2010.
Patientrettede forløb: Det er et mål i ‘Længe Leve København’, at 2.000 københavnere med kroniske sygdomme i 2014 skal modtage forebyggelsesforløb. Samlet set modtog 495 kronisk syge borgere i 1. kvartal 2012 et forløb. Det betyder, at målet vil blive indfriet, hvis nuværende udvikling fortsætter.
Telemedicin: Det er et mål i ‘Længe Leve København’, at antallet af borgere med sår og KOL, som understøttes af telemedicin, skal stige fra 20 borgere i 2011 til 800 borgere i 2014. I 2012 skal der være 250 borgere med sår, som understøttes af telemedicin. I 1. kvartal 2012 var der 73 borgere, som startede understøttelse af telemedicin for sår, hvilket er en stigning fra 12 borgere i 4. kvartal 2011. Det betyder, at målet vil blive indfriet, hvis nuværende udvikling fortsætter i 2012.
Borgerrettede forløb: Det er et mål i ‘Længe Leve København’, at 8.000 borgere i 2014 skal modtage forebyggelsestilbud vedrørende rygning, alkohol og fysisk aktivitet. Delmålet for 2012 er 7.720 borgere. I 1. kvartal 2012 var der 1.729 borgere, som modtog et forebyggelsestilbud vedrørende kost, fysisk aktivitet, rygning og alkohol. Det betyder at 22 % af forvaltningens målsætning for 2012 er opnået efter 1. kvartal 2012.
Rygestopsamtaler: Det er et mål I ‘Længe Leve København’, at flere kortuddannede københavnere skal deltage i rygestopsamtaler fra STOPLINIEN. Målet er, at andelen skal stige fra 33 % primo 2011 til 40 % i 2014. I 1. kvartal 2012 var der 117 kortuddannede københavnere, der deltog i en rygestopsamtale fra STOPLINIEN, svarende til 54 % af alle københavnere, der har haft kontakt med STOPLINIEN. Dette er en stigning i forhold til 1. kvartal 2011, hvor kun 67 kortuddannede københavnere (43 %), deltog i en rygestopsamtale.
Målopfølgning på dokumentation og tilsyn (kapitel 8)
Døgn- og ugeplaner: Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål, at alle borgere, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig, har en døgn- og ugeplan. I 1. kvartal 2012 havde 96 % af hjemmeplejemodtagerne og samtlige beboere på plejehjem en døgn- og ugeplan. I hjemmeplejen er andelen af borgere, der har en døgn- og ugeplan, steget kraftigt siden 1. kvartal 2010, mens andelen af plejeboligbeboere med en døgn- og ugeplan har ligget stabilt på 100 % siden 1. kvartal 2010.
Medicin: Med reformprogrammet ’Aktiv og Tryg Hele Livet’ har Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtaget et mål om, at der i 2015 ikke er fejl i medicineringen af de ældre. Tilsynene fra 2011 viser, at der er et væsentligt antal fejl i medicineringen i såvel sygepleje som plejeboliger. Som konsekvens heraf er der primo 2012 oprettet et kvalitetsprogram for hjemme- og sygepleje med særligt fokus på medicinhåndteringen. Samtidig er indsatsen i forhold til plejeboliger styrket. Der gennemføres i april og maj 2012 en audit på medicinområdet i sygeplejen. På baggrund af den bydækkende audit i april og maj igangsættes et udviklingsarbejde, som direkte ’laboratorieforsøg’ med afprøvning af forskellige indsatser i hjemmesygeplejen og i hjemmeplejen. Laboratorieforsøgene skal kvalificere indsatsen på medicinområdet inden den rulles ud bydækkende i 2013. I 3. kvartal 2012 gennemføres en medicinaudit på plejehjem. Primo 2012 indgås der aftale med apotekerne om kliniske farmaceuters gennemgang af beboernes medicin, og der sættes fokus på kvalitet i medicinhåndteringen.
Tilsyn: Tilsynsopgaven har været i udbud og i den forbindelse er konceptet for kommunale tilsyn blevet justeret i 1. kvartal 2012. Der er derfor ikke gennemført kommunale tilsyn i 1. kvartal 2012.
Målopfølgning på medarbejdere (kapitel 9)
Andel mænd: Det er et mål i reformprogrammet ’Aktiv og Tryg Hele Livet’, at 20 % af de fastansatte medarbejdere skal være mænd i 2015. Andelen af fastansatte mænd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen var 15 % i 1. kvartal 2012, hvilket er på niveau med 1. kvartal 2010. Forvaltningen iværksætter en række indsatser for at øge andelen af mænd i 2012, herunder et samarbejde med Sosu København & Nordsjælland om sammenhængende uddannelsesforløb på Sosu-uddannelsen med fokus på sundhedsteknologi. Det forventes at kunne rekruttere mænd fra andre målgrupper via dette udbud. I forbindelse med kommunens ligestillingshandlingsplan vil der i foråret 2012 blive taget yderligere tværgående initiativer for at styrke rekruttering og fastholdelse af mænd.
Sygefravær: Borgerrepræsentationen har besluttet, at alle forvaltninger skal nedbringe sygefraværet med én dag per fastansat medarbejder per år med udgangspunkt i 2009. Forvaltningens sygefravær var 4,5 kalenderdage per fastansat medarbejder i 1. kvartal 2012, og dermed er det samlede sygefravær faldet med 0,8 kalenderdage per fastansat siden 1. kvartal 2010, og derved er forvaltningen godt på vej til at nå målet. Sygefraværet for fastansatte medarbejdere eksklusiv elever er faldet med 0,9 kalenderdage, mens sygefraværet for sosu-elever er på samme niveau fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2012, dog er sygefraværet faldet med 1,6 kalenderdage siden 1. kvartal 2011.
Økonomi
Videre proces
Hanne Baastrup
/Thomas Karlsson