Resultater af enhedsprisanalyse og brugertidsprocenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Som led i udmøntningen af budgetaftale 2012 har Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger igangsat analyser af enhedspriser og produktivitet på udvalgte kommunale serviceområder med henblik på at iværksætte initiativer, der kan styrke kvaliteten og produktiviteten i kommunens service. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om resultater af enhedsprisanalyse og opgørelse af brugertidsprocenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til efterretning, jf. (bilag 1-2).

Med budgetaftale 2012 er aftaleparterne enige om at få afdækket potentialet for produktivitetsforøgelser på specifikke serviceområder og fortsætte bestræbelserne på at nedbringe enhedspriserne på kommunens velfærdsydelser. København har en stigende befolkning samtidig med, at der er nulvækst og loft over kommunernes serviceudgifter. For at opretholde det høje serviceniveau i kommunen er det nødvendigt med et fortsat fokus på at øge produktiviteten. De igangsatte analyser kan danne udgangspunkt for den videre drøftelse af, hvordan kommunen sikrer den rette balance mellem kvalitet, effekt og udgiftsniveau. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i første halvår 2012 analyseret enhedspriser på ældreområdet og opgjort brugertidsprocenter i hjemmeplejen, sygeplejen og på træningscentre. Resultaterne af analysearbejdet har ledt frem til en række foreløbige fokuspunkter for det videre arbejde med at konkretisere relevante indsatser til at skabe øget produktivitet på ældreområdet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har afleveret enhedsprisanalyse på ældreområdet og brugertidsprocenter for hjemmepleje, sygepleje og træningscentre til Økonomiforvaltningen den 21. maj 2012. Økonomiforvaltningen forelægger indstilling vedrørende enhedspriser og arbejdstid for Økonomiudvalget på mødet den 12. juni 2012.

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om resultaterne af enhedsprisanalysen og opgørelsen af brugertidsprocenter samt temaer i det videre arbejde på området frem mod udvalgets budgetseminar i 2013. Forvaltningen vil inddrage hjemmeplejen og sygeplejen i kvalificeringen af det foreliggende talgrundlag og udviklingen af løsninger til at realisere et kvalificeret effektiviseringspotentiale. Effektiviseringspotentialet skal indgå i forvaltningens forslag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer i budget 2014.

Enhedsprisanalyse

København har umiddelbart de højeste udgifter til ældre blandt 6-byerne med 56.815 kr. pr. 65+ årig indbygger. København ligger 40 % over 6-by gennemsnittet på 40.654 kr. Det svarer til en udgiftsforskel på 609 mio. kr. efter teknisk korrektion for merudgifter til udenbys borgere.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har analyseret årsager, som kan forklare udgiftsforskellen på de 609 mio. kr., jf. (bilag 1).

Tabellen nedenfor viser de forklarende årsager.

Budget  2011	mio. kr.	Andel
Udgiftsforskel i alt	901
Heraf teknisk korrektion for udgifter til udenbys borgere	292
Udgiftsforskel efter teknisk korrektion	609	100%
Heraf demografi (alder, civilstand) og sundhedstilstand	458	75,1%
Heraf politisk fastsat serviceniveau	152	25,0%
Heraf produktivitet	4,3	0,7%
Heraf øvrige	-5	-0,8%

Analysen viser, at demografi og sundhedstilstand i København er den primære årsag, og kan forklare 75 % af udgiftsforskellen mellem København og 6-byerne, svarende til 457 mio. kr. København har 2.000 flere 80+ årige og 10.000 flere enlige ældre end 6-by gennemsnittet. Middellevetiden i København på knap 77 år ligger også to år under 6-by gennemsnittet. Det betyder, at København har relativt mere plejekrævende borgere i målgruppen af 65+ årige borgere.

Det politisk fastsatte serviceniveau på ældreområdet i København kan forklare 152 mio. kr. af udgiftsforskellen. Det skyldes blandt andet den kortere 4-ugers ventetidsgaranti på plejehjemsområdet, specialpladser på plejehjemsområdet, indkøbsordning på hjemmeplejeområdet, leveringsmodellen på madserviceområdet og omfanget af midler til § 79 tilbud.

Produktiviteten på ældreområdet i København kan samlet forklare 4,3 mio. kr. af udgiftsforskellen. For hjemmeplejen isoleret har København lavere produktivitet, som følge af udfordringer med tilpasning til en faldende demografi i målgruppen, større uddannelsesforpligtelse vedr. sosu-elever og en stigende andel af private leverandører, svarende til 32 mio. kr. af udgiftsforskellen. Den lavere produktivitet i hjemmeplejen opvejes stort set af en højere produktivitet på plejehjemsområdet, hvor København blandt andet nyder godt af stordriftsfordele som følge af større enheder.
 
Analysen peger på følgende påvirkningsmuligheder i det videre arbejde med at øge produktivitet og kvalitet og nedbringe enhedspriser på ældreområdet:

• Ændring af det politisk fastsatte serviceniveau.
• Optimering af produktiviteten i hjemmeplejen.
• Omfordeling af kommunernes elevdimensionering.
• Større sundhedsfremmeindsats målrettet forlængelse af middellevetiden.

Det sidste parameter vedrørende middellevetiden indgår i budgetønskeprocessen.

Opgørelse af brugertidsprocenter

Produktivitet handler i høj grad om fordelingen mellem direkte brugertid, dvs. medarbejderens tid ude hos borgeren, og tid brugt på øvrige opgaver. Forvaltningen har derfor både kvantitativt og kvalitativt analyseret brugertidsprocenter, som skal bidrage med viden om, hvordan forvaltningen kan optimere produktiviteten.  

Forvaltningen har opgjort brugertidsprocenter i hjemmeplejen, sygeplejen og i træningscentre for at få indblik i, hvor stor en andel af den samlede fremmødetid, det udførende personale anvender i direkte kontakt med borgeren, jf. (bilag 2).

Tabellen nedenfor viser de opgjorte brugertidsprocenter for 2011.

Ydelsesområde	BTP
Daghjemmepleje	56%
Aftenhjemmepleje	51%
Hjemmepleje samlet	55%
Dagsygepleje	34%
Aftensygepleje	37%
Sygepleje samlet	34%
Genoptræning	31%

For hjemmeplejen samlet anvender det udførende personale 55 % af deres tid i direkte kontakt med borgeren. I forhold til de øvrige 6-byer, ligger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i den bedre ende, men brugertidsprocenter opgøres meget forskelligt og værdien af sammenligningen er derfor tvivlsom.

Den efterfølgende kvalitative undersøgelse af tidsanvendelsen har bidraget til at identificere en række fokuspunkter, som skal analyseres nærmere med henblik på at identificere konkrete indsatser og løsninger, der bidrager til øget brugertidsprocent og produktivitet. Det er blandt andet kapacitetstilpasning/kapacitetsudnyttelse, organisering, mødeafholdelse, dokumentation, samarbejde med øvrige sundhedsvæsen og opstart af nye borgere. 

I forvaltningens videre arbejde vil der være fokus på sammen med hjemmeplejen og sygeplejen at kvalificere det udarbejdede talmateriale og ovenstående fokuspunkter. Det kobler an til det igangværende arbejde med implementering af KOS II og arbejdsgangsanalyser, som forløber i resten af 2012.

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Økonomiudvalget skal orienteres om status i arbejdet med øget brugertidsprocent og produktivitet igen i august, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal komme med et første bud på tiltag, der kan bidrage til at øge brugertidsprocenten. Det kan blandt andet være en optimeret mødestruktur, nemmere dokumentation, optimeret samarbejde med øvrige sundhedsvæsen og muligheder for bedre arbejdstidsplanlægning. Forvaltningen skal samtidig skitsere, hvordan den videre proces med at konkretisere og gennemføre ændringerne vil foregå. 

Derefter arbejder forvaltningen i løbet af efteråret og frem mod budgetseminaret for budgetforslag 2014 primo 2013 med konkrete forslag til bedre kapacitetsudnyttelse og forslag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer i budget 2014, som Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte. Processen indebærer et bredt inddragende samarbejde i forvaltningen, herunder med SUF-MED, hjemmeplejen og sygeplejen, om de konkrete forslag til Sundheds- og Omsorgsudvalget.    

                            Lene Sillasen
                                                                      /Hanne Baastrup             

Indstillingen blev godkendt.