Godkendelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens deltagelse i frikommuneforsøg 2016-2020
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen igangsætter frikommuneforsøg med ”Tilkøbsydelser” jf. nedenstående beskrivelse.
- at Sundheds- og Omsorgforvaltningen igangsætter frikommuneforsøg med ”Plejehjemstilsyn” jf. nedenstående beskrivelse.
- at Sundheds- og Omsorgforvaltningen udtræder af det videre arbejde med frikommuneforsøget omkring vederlagsfri fysioterapi.
- at tage orienteringen om frikommuneforsøget omkring ”Fælles infrastruktur mellem kommuner og sygehuse” til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgudvalget,
5. at godkende, at målgruppen for forsøg med tilkøbsydelse er borgere, som er visiteret til hjemmeplejeydelser i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i form af praktisk personlig hjælp/støtte eller pleje samt til madordningen.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen blev sammen med 6-by-frikommunenetværket på sundheds- og omsorgsområdet i oktober 2016 udvalgt til at deltage i regeringens frikommuneforsøg 2016-2020 på baggrund af den fælles rammeansøgning ”Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder” jf. bilag 2.
1. februar 2017 meddelte ministeriet, at frikommunenetværket kan gennemføre forsøg med ”Tilkøbsydelser” og ”Plejehjemstilsyn” jf. bilag 1. Forvaltningens deltagelse i disse to forsøg fremlægges her til godkendelse.
Ansøgningerne vedrørende ”Fælles infrastruktur mellem kommuner og sygehuse” samt ”Kommunal revisitation til vederlagsfri fysioterapi” blev ikke godkendt i første runde. Forvaltningen indstiller, at Københavns Kommune udtræder af forsøget med vederlagsfri fysioterapi.
Arbejdet med det sidste frikommuneforsøg pågår frem mod 2. ansøgningsrunde.
Løsning
Frikommunenetværket består foruden Københavns Kommune af Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers kommuner. Nedenfor forelægges indholdet i de respektive forsøg samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens videre arbejde hermed. Forsøgene er endvidere beskrevet i de konkrete ansøgninger, som er vedlagt i bilag 3.
1) Styrket valgfrihed gennem mulighed for tilkøbsydelser hos offentlig leverandør
Økonomi og Indenrigsministeriet har givet tilsagn om, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på forsøgsbasis kan tilbyde borgere visiteret til hjemmeplejeydelser mulighed for at tilkøbe ydelser hos den kommunale hjemmeplejeleverandør. Borgere kan i dag kun tilkøbe ydelser via en privat leverandør. Det kan være vanskeligt og uoverskueligt for den enkelte borger, og herudover giver det borgeren et indtryk af en usammenhængende service og unødigt bureaukrati. Forsøget forventes at styrke sammenhængen i hjemmeplejen og på den baggrund højne brugertilfredsheden. Det vil endvidere medvirke til at sidestille den kommunale og private hjemmeplejes tilbud til borgerne.
Forsøg med kommunale tilkøbsydelser er tidligere afprøvet i seks mindre kommuner. Evalueringen af forsøgene viste, at der på årsbasis var ca. 2 % af borgerne i hjemmeplejen, som valgte at tilkøbe kommunale ydelser. Ligeledes oplyser den private leverandør i Københavns Kommune, at de oplever en tilsvarende efterspørgsel efter tilkøbsydelser blandt deres borgere. Det er derfor forvaltningens vurdering, at indeværende forsøg som minimum kan forvente en tilsvarende efterspørgsel (dvs. min. 160 borgere pr. år vil købe tilkøbsydelser).
Forvaltningen ønsker at basere udbuddet af ydelser på en behovsanalyse, så man fra forsøgets start ved, hvilke ydelser, der efterspørges. Erfaringer fra det tidligere frikommuneforsøg viser, at borgerne typisk efterspørger tilkøb på madområdet, ekstra rengøring (hovedrengøring), følgeskab til læge eller indkøb, flytning af møbler og havehjælp. Nogle af de tidligere forsøgskommuner har dog fravalgt at tilbyde opgaver, der ligger ud over kompetenceniveauet for en almindelig SOSU-hjælper/assistent, eksempelvis havearbejde og snerydning. Hvorvidt Københavns Kommune bør følge samme model, vil bero på en faglig og økonomisk vurdering, når resultatet af behovsanalysen forelægger.
Sundheds- og Omsorgsudvalget får katalog for tilkøbsydelser til godkendelse i efteråret 2017.
Udrulning af forsøg med tilkøbsydelser i Sundheds- og Omsorgforvaltningen
Forsøget udrulles i SUF jf følgende tabel 1:
Tidsplan |
Indhold/modelbeskrivelse |
April – August 2017 |
Behovsanalyse og prisfastsættelse af tilkøbsydelser |
April – Okt. 2017 |
Udvikling af organisering og praktisk håndtering |
Okt. 2017 |
Godkendelse af katalog over tilkøbsydelser i SOU |
Okt. – Nov. 2017 |
Gennemførsel af informationskampagne |
Dec. 2017 – marts 2018 |
Udrulning af forsøg med tilkøbsydelser til hjemmeplejen |
April 2018 |
Status og orientering af SOU |
Primo/Medio 2019* |
Midtvejsevaluering til SOU |
XX* |
Slutevaluering ved forsøgsperiodens udløb |
*Midtvejs- og slutevalueringens faktiske gennemførelsestidspunkt vil afhænge af forsøgets løbetid, der endnu ikke er endeligt fastsat.
Afgrænsning af målgruppen:
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at målgruppen, som i forsøgsperioden tilbydes tilkøbsydelser, er borgere, som er visiteret til hjemmeplejeydelser i form af praktisk eller personlig hjælp/støtte eller pleje samt til madordningen, men ikke inkluderer borgere på plejecenter. Dette skyldes dels, at erfaringer fra tidligere forsøg har vist, at efterspørgslen fra borgere på plejehjem er meget lav. Og dels, at det er forvaltningen vurdering, at forsøget har høj kompleksitet i forhold til driften og derfor er lettest at afprøve blandt en mindre, afgrænset målgruppe. Senere i forsøgsperioden, når der foreligger et mere afprøvet koncept, er det eventuelt muligt at udvide målgruppen til borgere på plejecenter.
I dialog med socialforvaltningen (SOF) skal det afgøres, hvorvidt borgere, som modtager hjemmepleje i regi af SOF, skal inkluderes i forsøget, eller om SOF eventuelt ønsker at gennemføre et selvstændigt forsøg.
Prisfastsættelse:
De lovgivningsmæssige og overenskomstmæssige krav og forpligtelser i forhold til prisfastsættelse på kommunale tilkøbsydelser medfører, at en kommunal prisfastsættelse i udgangspunktet vanskeligt kan undgås at blive højere end prisfastsættelsen for private leverandører. Et forhold der i det tidligere forsøg er beskrevet som en væsentlig årsag til den beskedne interesse fra borgerne, og som også kan påvirke herværende forsøg.
Udkast til lovgivningen er p.t i høring og heraf fremgår der flere betingelser for bl.a. prisfastsættelsen, som forvaltningen vil inddrage i det videre arbejde med ydelseskataloget.
2) Plejehjemstilsyn
Der skal årligt gennemføres et uanmeldt, kommunalt tilsyn med de plejecentre, der ligger i kommunen. Ifølge Servicelovens § 151 skal tilsynene være uanmeldte.
Flere plejehjemsforstandere har efterlyst anmeldte tilsyn, så det kan sikres, at de altid er til stede, når tilsynene gennemføres. Samtidig vil det give mulighed for at forbedrede nogle praktiske elementer knyttet til tilsynet forud for tilsynets gennemførelse. Dette var afsættet for ønsket om at gennemføre frikommuneforsøg på området, hvilket Økonomi- og Indenrigsministeriet nu har imødekommet. Det forventes, at anmeldte tilsyn kan bidrage til øget systematisk læring på plejecentrene.
Udrulning af forsøg med plejehjemstilsyn
Forsøget vil blive gennemført ved, at nogle af de kommunale tilsyn med plejecentre foretages som anmeldte tilsyn. Forvaltningen er i gang at udvælge en række plejecentrene, der kan tage del i forsøget med anmeldte tilsyn i 2017.
Tabel 2. Udrulning af frikommuneforsøg med plejehjemstilsyn i SUF
Tidsplan |
Indhold |
Februar/marts |
Udvikling i samarbejde med BDO. |
Marts – december |
Kommunale tilsyn for 2017 gennemføres inkl. anmeldte tilsyn |
Januar 2018 |
SOU orienteres om evaluering af forsøget |
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at de anmeldte tilsyn udgør ca. hvert femte årlige tilsyn. Tilsynene udføres på samme måde som ellers, dvs. at der anvendes samme metode og samme tilsynsspørgsmål. Forskellen består i, at de udvalgte plejecentre vil blive varslet om tilsynet en uge i forvejen, således at forstanderen og andre nøglepersoner på plejecentret, eksempelvis afdelingsledere eller kvalitetssygeplejersker, kan være til stede under tilsynet.
3) Kommunal revisitation til vederlagsfri fysioterapi
I dag er det den praktiserende læge, der gennemfører den årlige revisitation for borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi. Ved frikommuneforsøget vil de årlige revisitationer og undtagelsesredegørelser kunne varetages af en fysioterapeutuddannet visitator i kommunalt regi. Det er hensigten, at kommunen overtager denne revisitation for at skabe et mere sammenhængende forløb for borgeren.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke imødekommet ansøgningen om at gennemføre forsøget, men vurderer umiddelbart forsøget som relevant.
Forvaltningen vurderer ikke, at det er i Københavns Kommunes interesse at tage del i forsøget, hvilket blandt andet skyldes, at der internt i frikommunenetværket ikke har været enighed omkring, hvordan forsøget skal gennemføres samt målene for forsøget.
Andre kommuner har som motiv, at kommunen ved at overtage revisitationerne vil kunne frigøre ressourcer hos de praktiserende læger, hvilket vil hjælpe på lokale udfordringer med lægemangel. Det er forvaltningens vurdering efter arbejdet med den første ansøgningsrunde, at de ressourcer, der skal allokeres til forsøget, ikke vil stå mål med de gevinster, som forsøget vil tilvejebringe. Hvis kommunen skal overtage opgaver fra almen praksis, vil det kræve ansættelse af særligt uddannede visitatorer til denne opgave.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller på den baggrund, at Københavns Kommune udtræder af frikommuneforsøget vedrørende vederlagsfri fysioterapi.
4) Fælles infrastruktur mellem kommuner og sygehuse
Frikommunenetværket har ansøgt om afprøvning af en fælles model for digital infrastruktur mellem kommune og hospital, hvor data mellem kommune og hospital kan deles.
I denne ansøgnings-runde har ministeriet ikke godkendt ansøgningen, da der er behov for en nærmere afklaring af, hvad der er muligt inden for det eksisterende regelgrundlag, og hvordan den eksisterende infrastruktur og igangsatte nationale initiativer spiller sammen med forslagene i ansøgningen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der stadig er potentiale for at gennemføre forsøget. Derfor fortsætter arbejdet i samarbejde med ministeriet og de øvrige netværkskommuner frem mod 2. ansøgningsrunde den 1. maj 2017.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sagen forelægges Økonomiudvalget den 4. april og Borgerrepræsentationen den 27. april.
Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i slutningen af april med ikrafttrædelse 1. juli 2017.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få fremlagt katalog for tilkøbsydelser til godkendelse i efteråret 2017. Der vil endvidere blive fremlagt en sag om en indtægtsbevilling, så forvaltningen kan modtage betaling for tilkøbsydelser.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vil i foråret 2017 få fremlagt sagen om frikommuneforsøget vedrørende ”Fælles infrastruktur mellem kommuner og sygehuse”.
Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres løbende om frikommuneforsøgenes status. Økonomudvalget og Borgerrepræsentationen forelægges evaluering ved forsøgets afslutning.
Katja Kayser
/Rikke Blom
Beslutning
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Der blev stemt om at-punkt 1:
For stemte: Ø, F, A og B (7)
Imod stemte: V (1)
At-punkt 2, 3 og 4 blev godkendt uden afstemning
Der blev stemt om at-punkt 5:
For stemte: Ø, F, A og B (7)
V (1) undlod at stemme.
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre støtter ikke forsøget om at give borgerne mulighed for tilkøbsydelser hos offentlig leverandør på sundhedsområdet, fordi kommunen ikke skal drive privat og konkurrenceforvridende virksomhed - i stedet ønsker Venstre, at borgerne kunne tilkøbe ydelserne hos de private aktører, der allerede er på markedet”.