Mødedato: 14.03.2017, kl. 09:00
Mødested: Se mail

Årsrapport 2016

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger årsrapport for 2016 og faktaark samt forslag til strategiske fokusområder for 2017.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager årsrapporten for 2016 og faktaark til efterretning jf. bilag 1. og 2.
  2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til strategiske fokusområder for 2017

Problemstilling

Årsrapporten giver en samlet status på en række indikatorer, som udspringer af sundhedspolitikken og ældrepolitikken, samt øvrige politiske mål om sagsbehandlingsfrister, sygefravær og brugertilfredshed. Rapporten giver derfor et grundlag for at udpege centrale strategiske fokusområder i forhold til at nå de ønskede politiske resultater i 2017.

Årsrapporten forelægges her til udvalgets orientering. Samtidig indstiller forvaltningen, at udvalget udvælger fire fokusområder, som kan følges tæt i det kommende år.

Løsning

Årsrapporten viser, at hovedparten af indikatorerne er uændrede fra 2015 til 2016. Det gælder blandt andet i forhold til genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og korttidsindlæggelser samt patientrettede forebyggelsesforløb. Det er lykkedes at fastholde niveauet i forhold til tilsyn med hjemmepleje og sygepleje.

Brugernes vurdering af tryghed i hjemmeplejen og på plejecentre er samlet set uændret, ligesom der ikke ses en ændring i hjemmeplejemodtagernes vurdering af medborgerskab. Brugernes vurdering af, hvorvidt den hjælp de får på plejecentret bidrager til større frihed, ligger samlet set på niveau med sidste år.

Det er gået fremad med at hjemtage borgere, efter de er færdigbehandlet på sygehuset, som forvaltningen i flere år haft fokus på. Herudover modtager en større andel af de ældre borgere udredning og rehabilitering. I 2016 modtog 1.686 nye borgere og 1.730 kendte borgere udredning og rehabilitering. Årsrapporten peger også på en forbedring i forhold til ensomhed samt brugernes vurdering af plejecentrene med hensyn til medborgerskab.

Forvaltningen har nået de politiske målsætninger i forhold til sagsbehandlingsfrister for hjemmepleje, hjælpemidler og plejebolig, i forhold til ventetider til genoptræning efter serviceloven og med hensyn til brugertilfredshed på plejehjem og på Center for Kræft og Sundhed.  

Det er ikke lykkedes at nå målet for overholdelse af ventetider til genoptræning efter sundhedsloven. Forvaltningen følger op på implementeringen af de forkortede ventetidsfrister for at sikre overholdelse af de fastsatte ventetider. Ligeledes ligger den samlede brugertilfredshed i hjemmeplejen, på midlertidige pladser og blandt pårørende under det fastsatte mål.

I 2016 var 2.542 borgere tilmeldt et rygestopforløb. Det er 32 procent flere end i 2015. Stigningen i antallet af forløb har ikke været nok til at nå måltallet, som er blevet opjusteret. Forvaltningen har realiseret 86 procent af måltallet for 2016.  

Årsrapporten viser desuden, at det fortsat er en udfordring at overholde 4 ugers-garantien for plejeboliger, som generelt har været under pres de seneste år. I 2016 blev 4 ugers-garantien overholdt i 44 procent af alle sager.

Der er desuden et fald i hjemmeplejemodtagernes oplevelse af, at hjemmeplejen bidrager til øget frihed. I 2016 svarer 58 procent bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt hjemmehjælpen betyder, at borgerne bedre kan gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dem. Dette er en lavere andel end i 2015, hvor det samme gjorde sig gældende for 70 procent.

Status på strategiske fokusområder for 2016
På baggrund af resultaterne fra årsrapporten 2015 besluttede udvalget tre konkrete strategiske fokusområder for 2016. I det følgende redegøres for udviklingen på fokusområderne.

Fokusområde 1: Sundhedsfaglig kvalitet på plejecentre
Embedslægetilsynene i 2016 har ikke fundet alvorlige fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden på de 9 plejecentre, der har modtaget tilsyn. Herudover har de fem plejecentre med kritiske tilsyn i 2015 alle opnået en klar forbedring ved opfølgende tilsyn i 2016.

Forvaltningen har iværksat en omfattende forbedringsindsats på ni plejecentre for at forbedre basiskvaliteten indenfor medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation. De fem plejecentre, som fik utilfredsstillende tilsynsresultater ved Embedslægens besøg i 2015, har været de første til at blive involveret i indsatsen. 

Forvaltningens vurdering er, at indsatsen på plejecentrene har medført et stærkt øget fokus på kvalitetsarbejdet og har medført en række konkrete kvalitetsforbedringer på de involverede plejecentre. Forvaltningen vurderer på baggrund af tilsynsresultaterne, at der ikke er behov for fortsat at have sundhedsfaglig kvalitet på plejecentre som et særskilt fokusområde. Fokus på kvalitetsarbejdet fortsætter som en integreret del af forvaltningens arbejde på plejecentrene.

Fokusområde 2: Fast hjælper i hjemmeplejen
Andelen af besøg i hjemmeplejen, som leveres af borgeres faste hjælpere, er fortsat uændret.  Andelen har de sidste to år ligget mellem 58 % og 63 %. I forhold til brugernes oplevelse af at have faste hjælpere ligger resultaterne i København under landsgennemsnittet.

I forbindelse med den politiske aftale om udmøntning af værdighedsmidlerne er der givet midler til at sikre et ’gearskifte’ i forvaltningens arbejde med faste hjælpere i den kommunale hjemmepleje. Projekt ’Øget medarbejderkontinuitet’ har til formål at øge både den faktiske medarbejderkontinuitet og borgernes tilfredshed med antallet af hjælpere. Hovedfokus har indtil nu været på et Kultur- og Organiseringsspor, som skal sikre driftnært fokus på det politiske mål om fast hjælper. I tæt sammenhæng hermed arbejdes med et Kompetencespor, som har til formål at styrke disponentfunktionen. Endelig opererer projektet med et Systemspor, for at sikre bedst mulig systemunderstøttelse af disponeringen i fremtiden.

I 2016 har projektet haft karakter af et innovationsprojekt med hjemmeplejen i ét lokalområde som pilotområde. Status på projektet vil blive uddybet under dagsordenspunkt 12, hvor der afrapporteres på projekter under Værdighedspuljen.

Fokusområde 3: Sygefravær
Sygefraværet er fortsat højere end måltallet. For Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som helhed var sygefraværet på 13,9 dagsværk pr. fuldtidsansat i 2016, hvor måltallet var 13, 1 dagsværk. Det er lykkedes at nedbringe sygefraværet blandt eleverne, mens sygefraværet for ordinært ansatte er uændret.   

I 2016 har forvaltningen igangsat en række initiativer for at nedbringe sygefraværet blandt både ordinært ansatte og elever. Det ser ud til at de skærpede indsatser over for elevernes sygefravær, sammen med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, har medført at elevfraværet er begyndt at falde.

De nuværende og planlagte indsatser er samlet i en skærpet og udvidet handleplan, som blev forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget i januar 2017. Det er forvaltningens vurdering, at indsatserne i handleplanen vil betyde, at forvaltningen kan nå de måltal, som Økonomiudvalget har vedtaget for 2017 og 2018.

Endvidere er det forvaltningens vurdering, at opfølgning på sygefravær fremover håndteres bedst i forbindelse med den allerede aftalte opfølgning på handleplan for sygefravær. 

Forslag til strategiske fokusområder for 2017
Årsrapporten er forvaltningens og udvalgets mulighed for at monitorere den kvalitet og service, borgerne oplever. Derfor ønsker forvaltningen fremover at sætte fokus på at løfte de områder, der direkte kan bidrage til at forbedre borgernes hverdag.

På baggrund af resultaterne fra årsrapporten vurderer forvaltningen derfor, at der er behov for at fastholde et strategisk fokus på at sikre en øget medarbejderkontinuitet i hjemmeplejen, da målene endnu ikke er opfyldt. Forvaltningen indstiller derfor, at fast hjælper fastholdeles som fokusområde i 2017.

Foruden videreførelsen af fast hjælper indstiller forvaltningen, at der vælges tre nye fokusområder, som også tager udgangspunkt i at løfte kvaliteten for borgeren. Derfor indstilles '4 ugers-garantien, borgeroplevet frihed i hjemmeplejen og ventetider på genoptræning' som nye strategisk fokusområder for 2017.

Tabel 1: Forslag til fokusområder og styrkede initiativer i 2017.

Fokusområde

Styrket indsats i 2017

Fast hjælper i hjemmeplejen

I foråret 2017 afprøver hjemmeplejen i et lokalområde nye metoder og arbejdsgange for blandt andet styrket planlægning og forberedelse. De bedste erfaringer forventes spredt til øvrige hjemmeplejeenheder i 2. halvår 2017.

 

I 2017 vil der desuden være fokus på kompetenceudvikling af disponentfunktionen, som planlægger ruterne i hjemmeplejen, samt på at implementeringen af omsorgssystemet CURA taler sammen med erfaringerne fra projektet.

4 ugers-garanti

'4 ugers-garantien' har været under pres de seneste år, og forvaltningen vurderer, at det kræver en styrket indsats at forbedre opfyldelsen af '4 ugers-garantien'.

Forvaltningen er i gang med at analysere området med henblik på, at '4 ugers-garantien' vil blive drøftet som et selvstændigt punkt på et senere udvalgsmøde.

Borgeroplevet frihed i hjemmeplejen

Frihed til at leve livet er en af målsætningerne i ældrepolitikken. Men i brugerundersøgelsen er der en nedgang i andelen af borgere, der har svaret ja til to af de centrale spørgsmål om hjemmeplejens støtte til at være selvhjulpen og oplevelsen af frihed.

 

I 2017 vil faldet i borgernes oplevelse af hjemmeplejens støtte til at blive mere selvhjulpen blive analyseret nærmere, så forvaltningen med udgangspunkt heri kan målrette initiativer i forhold til at udvikle hjemmeplejens rehabiliterende tilgang og dermed sikre hjemmeplejens understøttelse af borgernes frihed.

 

Udrednings- og rehabiliteringsforløbene forbedrer borgernes funktionsevne og dermed livskvalitet. Men for de borgere, der efter endt forløb fortsat skal have hjemmepleje, er det vigtigt at også denne gives ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor så stor selvhjulpenhed som muligt bidrager til borgers oplevelse af frihed og livskvalitet.

 

Med fokus på borgers frihed som mål for hjemmeplejen vil forvaltningen på forskellig vis i 2017 arbejde med rehabiliteringskompetencer i hjemmeplejen.  

Ventetider på genoptræning

Årsrapporten viser, at der er borgere, der venter længere tid på genoptræning end den politiske fastsatte maksimale ventetid. Hurtig igangsættelse af genoptræning har betydning for borgerens funktionsevne og effekten af indsatsen, og forvaltningen vil derfor fokusere indsatsen for at øge andelen af forløb, hvor ventetiden overholdes. I budget 2016 blev der tilført ressourcer til sundhedshusene med henblik på at nedbringe ventetiden på normale genoptræningsforløb efter sundhedsloven (fra 15 til 10 hverdage). 

 

I 2017 sættes der fokus på processer og arbejdsgange for hurtigere igangsættelse og flow på genoptræningsforløb. En udfordring i forhold til at nå i mål vil være en fortsat stigning i antallet af genoptræningsplaner.

For hvert af de strategiske fokusområder vil forvaltningen løbende orientere udvalget om udviklingen i forhold til fremdrift og resultater.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vil orientere udvalget halvårligt om udviklingen på de strategiske fokusområder og samle op på de konkrete resultater i forbindelse med årsrapporten for 2017, der fremlægges primo 2018.

 

Lars Gregersen

                                                           /Daniel Schwartz Bojsen

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt

Til top