Mødedato: 14.03.2016, kl. 16:30
Mødested: Kurhotel Skodsborg

Overførselssag fra regnskab 2015 til budget 2016

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling om overførsel af uforbrugte midler fra regnskab 2015 til Budget 2016.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender anmodning om overførsel af decentral opsparing for de institutioner, som er godkendt af Økonomiforvaltningen (bilag 1)
  2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender anmodning om overførsel af midler fra regnskab 2015 til Budget 2016 vedrørende eksternt finansierede projekter (bilag 2)
  3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender anmodning om overførsel af uforbrugte midler på servicemåltalsrammen (bilag 3)
  4. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender anmodning om overførsel af midler fra regnskab 2015 til Budget 2016 vedrørende anlæg (bilag 4).

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage stilling til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forslag til overførsel af uforbrugte driftsmidler, som kan indgå i de politiske forhandlinger om overførsler i marts 2016 samt om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra regnskab 2015 til Budget 2016.

Løsning

Regnskabet for 2015 for Sundheds- og Omsorgsudvalget udviser på servicemåltalsrammen et mindreforbrug på 75,5 mio. kr. og på anlægsrammen et mindreforbrug på 4,6 mio. kr.

I uge 13 indledes de politiske forhandlinger om uforbrugte midler fra regnskab 2015 og ifølge beslutning fra Økonomiudvalget, skal alle udvalg have godkendt overførselsanmodninger inden forhandlingsstart.

Overførslerne er opdelt i følgende kategorier:

Serviceoverførsler vedrørende decentral opsparing:

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der ansøges om serviceoverførsler vedrørende decentral opsparing på i alt netto 2,1 mio. kr., jf. bilag 1. Heraf udgør 0,8 mio. kr. et mindreforbrug på Ældrepuljen. I november 2015 er der indgået aftale med Økonomiforvaltningen om, hvilke plejecentre, som opfylder kravene i forhold til decentral opsparing.

Serviceoverførsler vedrørende eksternt finansierede projekter (tilskudsmidler):

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der ansøges om overførsel af 10,8 mio. kr. til dækning af eksternt finansierede projekter, jf. bilag 2. Det er gældende praksis, at forvaltningerne får overført penge til igangværende projekter, som er finansieret via eksterne fonde og staten. Det er Intern Revision, som kvalitetssikrer ansøgningerne, og godkender de projekter, som der ønskes overført til Budget 2016.

Serviceoverførsler, som kan annulleres:

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke opført nogen ønsker, jf. bilag 3. Der er uforbrugte midler på i alt 62,5 mio. kr.

Anlægsoverførsler:

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der på grund af tidsforskydninger i en række konkret anlægsprojekter ansøges om overførsel af i alt 4,6 mio. kr., jf. bilag 4.  Det er gældende praksis, at forvaltningerne kan få overført penge til tidsforskudte anlægsprojekter, idet der er tale om uundgåelige udgifter, som vil falde i 2016.

Økonomi

De godkendte anmodninger om overførsel af uforbrugte midler vil indgå i de politiske drøftelser om overførselssagen, som finder sted i perioden fra den 29. marts til den 1. april 2016 (uge 13). For Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedkommende drejer det sig om uforbrugte midler fra servicemålsrammen på i alt 62,5 mio. kr.

Videre proces

Efter de politiske beslutninger vil sagen blive behandlet på møde i Økonomiudvalget den 26. april 2016 og i Borgerrepræsentationen den 28. april 2016.

 

            Hanne Baastrup

                                                       /Søren Winther Rasmussen                              

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top