Budget 2019 - Orientering om budgetudmøntning
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om udmøntningen af det vedtagne budget 2019 på udvalgets område til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog Budget 2019 den 4. oktober 2018. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har efterfølgende fordelt budgettet for 2019 på forvaltningens aktiviteter og budgetansvarlige enheder.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen orienterede Sundheds- og Omsorgsudvalget om budgetaftalen for 2019 i notat den 14. september 2018. Forvaltningen har på baggrund af Borgerrepræsentationens vedtagelse af Budget 2019 udmøntet budgetændringer (tilførsler, effektiviseringer, budgetophør, demografitilpasning mv.) til enhederne, hvilket er beskrevet i bilag 1.
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges udmøntningen af de tiltag, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen med vedtagelsen af budget 2019, og som har konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Indstilling samt bilag giver et overblik over udvalgets samlede budget i 2019.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2019 består af bevillingerne på styringsområderne service, anlæg, overførsler og finansposter, jævnfør tabel 1.
Tabel 1. Vedtaget Budget 2019
Vedtaget budget 2019 |
2019 1.000 kr. |
Bevilling Sundhed |
625.145 |
Bevilling Ældre |
3.626.085 |
Bevilling Administration |
162.138 |
Service i alt |
4.413.367 |
Bevilling Anlæg |
139.119 |
Anlæg i alt |
139.119 |
Bevilling Aktivitetsbestemt Medfinansiering af Sundhedsvæsenet |
1.856.627 |
Bevilling Overførsler |
30.276 |
Bevilling Særligt dyre enkeltsager |
-1.285 |
Overførsler i alt |
1.885.617 |
Bevilling Finansposter |
135.700 |
Finansposter i alt |
135.700 |
BUDGET 2019 I ALT |
6.573.803 |
I tabel 2 fremgår udviklingen i udvalgets serviceudgifter fra 2018 til 2019, som samlet set stiger med 118 mio. kr. til 2019. De enkelte poster gennemgås nærmere i nedenstående samt i bilag 1.
Tabel 2. Serviceudgifter
Udvikling fra 2018 til 2019 |
Budget 2019 1.000 kr. Service |
Tilførsler Budget 2019 |
26.044 |
Tilførsler fra tidligere budgetaftaler |
2.447 |
Effektiviseringer og smarte investeringer |
-66.357 |
Finansloven |
13.138 |
Budgetaftaleophør 2019 |
-2.740 |
Demografitilpasning (og sund aldring) |
19.137 |
DUT |
14.184 |
Elevområdet |
47.949 |
Rekrutteringspulje |
16.351 |
Eksterne midler |
39.038 |
Øvrige korrektioner |
9.625 |
Samlede konsekvenser for SOU |
118.814 |
Tilførsler i Budgetaftale 2019
Servicetilførslerne udgør 26 mio. kr. og anlægstilførslerne udgør 7,2 mio. kr. Tilførslerne udspecificeres i bilag 1, hvor de enkelte indsatser beskrives nærmere. Der tilføres desuden 2,5 mio. kr. fra tidligere budgetaftaler.
Tabel 3. Tilførsler Budget 2019
Tilførsler |
Budget 2019 1.000 kr. |
|
Service |
Anlæg |
|
1. Konsekvenser af dimensioneringsaftalen |
5.700 |
0 |
2. Tilbundsgående rengøring |
1.000 |
0 |
3. Retskrav på indsats i rehabiliteringsteams |
1.000 |
0 |
4. Nyt Center for Diabetes på Møllegade |
0 |
6.800 |
5. Etablering af flere demensplejeboliger |
800 |
0 |
6. Unge og voksne med symptomer på angst |
4.400 |
0 |
7. Udbredelse af HPV-vaccination til alle skoler i København |
800 |
0 |
8. Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København* |
Afventer |
Afventer |
9. Terapihaver |
400 |
400 |
10. Rettidig opsporing af borgere med demens |
1.150 |
0 |
11. Ekstra praktikpladser |
1.544 |
0 |
12. Musikfestival |
2.050 |
0 |
13. Tilbagerulning – tilskud til ældremad |
3.300 |
0 |
14. Tilbagerulning – ekstra årlig hovedrengøring |
3.900 |
0 |
Budgetaftale 2019, i alt |
26.044 |
7.200 |
*Den endelige afklaring af fordeling af midler mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget til indsatsen ’Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København’ udestår pt. Når fordelingen er afklaret udmøntes Sundheds- og Omsorgsudvalgets andel til Center for Sundhed.
Foruden ovenstående tilføres Sundheds- og Omsorgsforvaltningen jf. Finanslov 2017, 2018 og økonomiaftale 2019 samlet 13,138 mio. kr. i 2019, hvoraf 12,5 mio. kr. udmøntes til indsatser i forbindelse med pårørende og værdig død.
Tidligere budgetaftaler
Som nævnt tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget 2,5 mio. kr. i stigende profiler fra tidligere budgetaftaler, hvorved der tilføres flere midler til igangsatte indsatser besluttet i tidligere budgetaftaler. Disse dækker blandt andet over stigende profil på 1,2 mio. kr. til køb af flere ophold til borgere med behov for specialiseret rehabilitering (budgetaftale 2018) og en stigende profil på 0,3 mio. kr. til udvidelse af stressklinikkerne (budgetaftale 2017), således flere borgere kan tilbydes forløb i stressklinikkerne.
Der er en stigende profil på 0,4 mio. kr. til indsatsen Styrkelse af internt Vikarkorps (samlet set i 2019 er budgettet til indsatsen 1,8 mio. kr.). Erfaringerne fra 2018 viser en meget begrænset tilslutning til indsatsen, hvorfor forvaltningen har undersøgt mulighederne for at justere indsatsen inden for samme formål. Forvaltningen vurderer, at det i 2019 ikke vil være muligt at bruge de afsatte midler inden for formålet, og vil på den baggrund forelægge Sundheds- og Omsorgsudvalget en særskilt indstilling herom primo 2019.
Effektiviseringer og smarte investeringer i velfærden
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens effektiviseringsbidrag til 2019 er -65,4 mio. kr. Heraf udgør -33,5 mio. kr. forvaltningsspecifikke effektiviseringer og -6,6 mio. kr. vedrører smarte investeringer i velfærden. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte d. 16. marts 2018 tre investeringscases og en innovationscase til ’Smarte investeringer i velfærden’.
I forbindelse med de smarte investeringer i velfærden tilføres der samlet set 3,7 mio. kr. i anlæg og 2,6 mio. kr. i service i 2018 og 5,6 mio. kr. i anlæg og 3,5 mio. kr. i service i 2019 til implementeringsomkostninger til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Derudover er der samlet set afsat 0,7 mio. kr. i drift i 2019 til indsatserne.
De resterende effektiviseringer udgør samlet -25,3 mio. kr., og udgøres af stigende profiler på forvaltningsspecifikke, indkøbs- og tværgående effektiviseringer.
Der er eksempelvis en stigende effektivisering fra 2018 til 2019 vedrørende kommunens nye økonomisystem Kvantum på 3,1 mio. kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at effektiviseringerne vedr. Kvantum ikke kan realiseres fuldt ud, hvorfor disse i stedet dækkes af midler, som de seneste år har været anvendt til implementering af omsorgssystemet Cura, og som derfor ikke er disponeret fra 2019 og frem.
Derudover er realisering af investeringsforslaget vedr. "Skærmteknologi - Bedre flow og logistikstyring" forsinket som følge af den nødvendige koordination ift. implementeringen af nyt omsorgssystem Cura. Den forudsatte effektivisering kan således ikke realiseres i 2019, hvorfor den i stedet dækkes af midler fra uddannelsesområdet i tilknytning til omlægning i forbindelse med Erhvervsuddannelsesreformen og samlingen af studieunit. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder i øjeblikket en revision af business casen med henblik på at genoptage implementeringen af denne med udgangspunkt i forvaltningens ny omsorgssystem Cura. Sundheds- og Omsorgsudvalget forventes forelagt en særskilt indstilling herom primo 2019.
Budgetaftaleophør
I 2019 har Sundheds- og Omsorgsudvalget bevillinger fra tidligere budgetaftaler, der ophører på i alt -2,7 mio. kr. Disse bevillingsophør blev forelagt udvalget d. 16. marts 2018, hvor det blev besluttet ikke at videreføre bevillingerne. Budgetaftaleophør dækker blandt andet over 'Hjælp til psykisk sårbare unge (kompetenceudvikling)' på 1,3 mio. kr. og 'Ophør på ekstra praktikpladser' på 0,4 mio. kr.
Demografitilpasning
Sundheds- og Omsorgsudvalget budget demografitilpasses hvert år, hvorved budgettet reguleres på basis af udvikling i antallet af ældre. Demografitilpasningen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget inkl. korrektion for sund aldring udgør 19,1 mio. kr. i 2019, hvoraf 4,9 mio. kr. udgør demografi til plejeboliger, 2,2 mio. kr. vedrører midlertidige døgnophold, 5 mio. kr. vedrører hjemmeplejen, 2,2 mio. kr. vedrører sygepleje, 1,5 mio. kr. vedrører hjælpemidler, 2,2 mio. kr. vedrører forebyggelse, 2,6 mio. kr. vedrører træning og -3,8 mio. kr. vedrører køb af boliger samt 2,3 mio. kr. til øvrig demografiregulering.
Øvrige korrektioner
I 2019 er der en række øvrige korrektioner som i alt beløber sig til 113 mio. kr. Disse dækker blandt andet over:
- Bidrag til centrale puljer i Økonomiforvaltningen (0,7 mio. kr.)
- Eksterne midler - udmøntning af puljen til klippekort til borgere i plejeboliger tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget, som et budget fremfor en statslig indtægtsbevilling, hvilket medfører en forhøjelse af budgetrammen (39 mio. kr.)
- Koncernservice korrektioner (0,9 mio. kr.)
- Midler til overenskomstaftalte lønreguleringer, jf. OK18 (16,4 mio. kr.).
I 2018 fik det kommunale område nye overenskomster og som en del af overenskomsten udmøntes en særlig rekrutteringspulje på 0,30 pct. af den kommunale lønsum til målrettede lønreguleringer. Denne overenskomstpulje er specifikt målrettet rekrutteringsudfordringerne på ældre- og sundhedsområdet. SOU tilføres 22,1 mio. kr. til personalegrupper såsom social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker med høj anciennitet og erfaring samt social- og sundhedsassistent- og -hjælperelever, samtidig med at samtlige enheder i SUF skal bidrage med i alt 5,7 mio. kr. til finansiering af denne.
- Elevområdet tilføres 25,4 mio. kr. som tilbageførsel af et-årig besparelse i budgetaftale 2018, og 22,2 mio. kr. fra andre udvalg som samling af elevløn vedr. erhvervsuddannelseselever i GRUK (48 mio. kr.),
- Husleje korrektioner (1,6 mio. kr.)
- Overførsler fra anlæg til service (5,2 mio. kr.) og
- Øvrige korrektioner (1,1 mio. kr.).
Værdighedspuljen budget 2019
I 2019 består udmøntning af værdighedspuljen af varige og midlertidige indsatser fordelt ved politisk forhandling i januar 2016, i oktober 2017 og i oktober 2018. Midlerne bliver udmøntet særskilt i starten af 2019. Den samlede sum til Sundheds- og Omsorgsudvalgets indsatser udgør ca. 52,7 mio. kr. Der er ikke fordelt midler til anlæg i 2019.
Økonomi
Jævnfør bilag 1.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget udmeldes af forvaltningen til budgetenhederne med virkning fra den 1. januar 2019.
Lars Gregersen/
/Søren Winther Rasmussen