Status og udmøntning af midler under Øget Sundhed for Børn (Fællesindstilling)
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget,
- At udvalgene tager status for de nuværende indsatser under Øget Sundhed for Børn til efterretning (bilag 1)
- At udvalgene godkender, at de uprioriterede midler på 3.435 mio. kr./år udmøntes jf. tabel 1
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget fik i Budget 2009 en varig bevilling til Øget Sundhed for Børn (ØSB) til sundhedsindsatser for at øge børns sundhed. Bevillingen udgør 10.408 mio. kr. i 2018. Børne- og Ungdomsudvalget har fra start været inddraget i udmøntning af midlerne, og de to udvalg godkendte i oktober 2014 den nuværende udmøntning af midlerne under ØSB for 2015-2018.
En del af den nuværende udmøntning udløber med udgangen af 2018. Udvalgene skal tage stilling til udmøntning af disse midler fra 2019-2022.
Løsning
Bevillingen på ca.10 mio. kr. årligt under ØSB er på nuværende tidspunkt fordelt på fem indsatser. Tre af indsatserne er finansieret af varige midler:
- Den tidlige forebyggende, opsporende og opfølgende indsats i sundhedsplejen til børn med overvægt (1.526.000 kr./år),
- Det specialiserede tilbud til 2-16 årige børn med svær overvægt i Center for Børn og Unges Sundhed (5.111.000 kr./år) samt
- Monitorering af børn og unges sundhed (512.000 kr./år).
Forvaltningerne vurderer med udgangspunkt i de nuværende tilgængelige data (hovedsageligt fra Sundhedsplejen og Børne- og Ungetandplejen), at indsatsen monitorering af børn og unges sundhed kan løses med en årlig nedjustering på 155.000 kr., som derved indgår i prioriteringen af midler fra 2019.
I bilag 1 vedlægges et kort statusnotat på de indsatser, der er finansieret med midler fra ØSB.
Udmøntning af uprioriterede midler 2019-22
De uprioriterede midler udgør 3.435 mio. kr. /år fra 2019, og skal prioriteres fra 2019-2022.
Forvaltningerne indstiller, at to af de nuværende indsatser fortsat prioriteres. Det drejer sig om indsatsen ’En teenager i familien’ samt udviklingsprojektet BOB (a og b i tabel 1). Endvidere indstilles to nye udviklingstiltag, som vil bidrage til at styrke de københavnske børns og familiers sundhed (c og d).
Nedenstående tabel 1 viser forvaltningernes indstilling til indsatser i 2019-2022.
Tabel 1: Udmøntning af uprioriterede midler
Indsatser i 1.000 kr. i 2018/ 2019 P/L |
Indhold |
Afsat i 2018 |
Forslag 2019-2022 |
a) Videreførelse af En Teenager i Familien |
Indsatsen formål er at fremme en åben og positiv dialog om alkohol, fester og ungdomsliv mellem teenagere og deres forældre og tydeliggøre forældrenes ansvar for de unges rusmiddeladfærd.
Indsatsen bygger på et velfungerende koncept med en evidensbaseret metode til at forebygge risikoadfærd. Der er stor tilfredshed og efterspørgsel på indsatsen.
Forvaltningerne indstiller, at indsatsen videreføres. |
641 |
648 |
b) Videreførelse af BOB |
Indsatsen formål er øge kvaliteten af bevægelsesfaglige praksis i dagtilbud for at sikre fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til børn, der er motorisk udfordret, og for at sikre daglig bevægelse hos børnene.
|
2.584 |
1.461 |
c) Sund mad på mange måder – madkurser til udsatte familier |
Der udvikles et pilotprojekt om madkurser til udsatte familier i sociale boligområder, så sunde madvaner grundlægges fra begyndelsen i familiernes og børnenes liv. Gennem fælles madlavning og fællesspisning oplever får familierne mulighed for at opleve glæde og fællesskab ved at lave mad sammen.
Familierne får kendskab til, hvordan man laver mad med fokus på bæredygtighed, sundhed, variation og budget. Der bruges fælles områder ved boligerne, legepladser og måske bruges en ombygget bus/ campingvogn med kogefaciliteter. Projektet iværksættes af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. |
0 |
1.076 |
d) Pulje til pilotprojekter målrettet spæd- og småbørnsfamilier
|
Der laves en pulje til pilotprojekter målrettet spæd- og småbørnsfamilierne. Formålet er at udvikle indsatser og tilbud f.eks sundhedstræf og temaaftener, der henvender sig til mere ressourcestærke familier, så sundhedsplejen får frigjort flere ressourcer til børn og familier med et særligt behov for hjælp og støtte. Det sikres, at indsatserne er afstemt med SUF og BUF’s øvrige indsatser til målgruppen.
|
0 |
250 |
I alt midler til prioritering |
|
|
3.435 |
Såfremt udvalgene tiltræder udmøntningen som i tabel 1, ser den samlede udmøntning for ØSB ud som beskrevet i bilag 2.
Økonomi
Midlerne til ØSB er givet varigt i budget 2009 til børns sundhed.
Videre proces
Udvalgene forelægges i perioden 2019-2022 en årlig status for alle indsatser under ØSB. Medio 2022 forelægges udvalgene forslag til en ny udmøntningsplan for 2023 og frem.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Af Region Hovedstadens sundhedsundersøgelse fra december 2018 fremgår det, at 18 % af de unge i udskolingen oplever søvnproblemer (tabel 5.6). Enhedslisten mener, at dette problem tildeles utilstrækkelig opmærksomhed i København. Den samlede indsats for børn og unges sundhed bør forstærkes ved at tilbyde hjælp til unge til at finde lindring og heling i søvn, således at de kan møde hverdagen som udhvilede personer”.