Mødedato: 13.11.2017, kl. 12:00
Mødested: Skriftlig votering

Budget 2017 - 3. sag om bevillingsmæssige ændringer

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen søger om budgetomplaceringer inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.


Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at forslag til bevillingsmæssige ændringer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område indgår i den samlede sag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1.

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer mellem udvalg og inden for udvalgets bevillinger samt bevillinger vedrørende eksternt finansierede projekter med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i budget 2017.

Der er tale om bevillingsmæssige ændringer af primært teknisk karakter, som efterfølgende skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets omplaceringer mellem udvalg i tilknytning til halvårsregnskabet er på samlet netto 81,7 mio. kr. i budget 2017, hvoraf 67,4 mio. kr. vedrører korrektion af aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Korrektionen skyldes dels lavere aktivitet på hospitalerne end forventet på grund af overgang til Sundhedsplatformen, dels regionens udfordringer med indberetning af aktiviteten til Landspatientregistreret (LPR). Der er således fortsat betydelig usikkerhed om afregningsgrundlaget fra regionen i tilknytning til implementering af sundhedsplatformen, idet regionen har frem til den 10. marts 2018 til at indberette aktivitet for 2017.

De resterende budgetomplaceringer mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og andre udvalg udgør netto 14,3 mio. kr.:

  • 13,3 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget vedrørende tilpasning af budget til det forventede forbrug ift. klippekort på plejecentre og projekter finansieret af værdighedsmidlerne. Da der er tale om eksternt finansierede projekter, vil midlerne søges overført til 2018 efter de gældende regler for overførsler.
  • 1,1 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget (kassen) vedrørende mindreforbrug på løn til EGU-elever.

  • 0,1 mio. kr. budgetoverførsel fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedr. korrektion af husleje i forbindelse med ny huslejemodel på Rådhuset.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets interne omplaceringer mellem bevillinger er på i alt 1,4 mio. kr. i budget 2017 inden for service samt netto 0,7 mio. kr. inden for anlæg og har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling og funktion, jf. Social- og Indenrigsministeriets kontoplan. Budgetomplaceringer mellem bevillinger kræver Borgerrepræsentationens godkendelse.

De interne omplaceringer mellem bevillinger dækker over:

  • 1,0 mio. kr. vedrørende omplacering af midler til fast læge på plejecentre fra bevillingen ”Sundhed” til ”Ældre”.

  • 0,2 mio. kr. vedr. omplacering af DUT-midler som følge af driftsoverenskomst mellem regionen og selvejende hospice fra bevillingen ”Sundhed” til ”Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet”.

  • 0,2 mio. kr. vedr. omplacering af DUT-midler som følge af driftsoverenskomst med Øfeldt centrene fra bevillingen ”Sundhed” til ”Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet”.
  • 0,1 mio. kr. vedr. omplacering af midler til varetagelse af p-dialyse fra bevillingen "Sundhed" til "Ældre".

  • 2,4 mio. kr. vedr. indfrielse af indekseret lån i forbindelse med udvidelse af fællesarealer ved etablering af produktionskøkken på Klarahus fra bevillingen ”Anlæg” til ”Finansposter”.
  • 3,2 mio. kr. vedr. dækning af merforbrug i forhold til 5 afsluttede anlægsprojekter fra bevillingen service "Ældre" til "Anlæg".

Der søges godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling på 0,6 mio. kr. i forbindelse med udmøntning af udisponerede værdighedsmidler i 2018 og frem, idet det udmeldte statslige tilskud er højere end det, som er indarbejdet i Budget 2018. Midlerne er udmøntet af Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 24. oktober 2017, jf. budgetaftalen for 2018.

Endvidere søges godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling på 1,3 mio. kr. vedr. frikommuneforsøg med tilkøbsydelser i hjemmeplejen samt madservice.

Endelig søges godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling til fire eksternt finansierede projekter for samlet 6,3 mio. kr. Blandt andet har Sundheds- og Ældreministeriet givet et tilskud på 1,8 mio. kr. til projektet ”Præsentation af maden – Måltidsglæden i hjemmet”, mens Sundhedsstyrelsen har givet et tilskud på 4,3 mio. kr. til et 3-årigt projekt vedr. praksisfaglig vejledning på demensområdet. Derudover har Industrien i Valbys Sociale Fond givet tilskud på samlet 0,2 mio. kr. til projekter på to plejecentre i Valby.

Økonomi

Jævnfør ovenfor.

Videre proces

De bevillingsmæssige ændringer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område er sendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen vil efterfølgende fremlægge en samlet sag, hvor alle udvalgenes bevillingsmæssige ændringer fremgår. Denne sag behandles af Økonomiudvalget den 5. december og af Borgerrepræsentationen den 14. december. Når ændringerne er godkendt af Borgerrepræsentationen, indarbejdes de i Sundheds- og Omsorgsudvalgets korrigerede budget.

 

Hanne Baastrup

                                          /Søren Winther Rasmussen

 

Beslutning

Afstemning via skriftlig votering

For stemte: 8
Imod stemte: 0

Andreas Keil (A), Ikram Sarwar (B) og Caroline Stage (V) deltog ikke i afstemningen.

Indstillingen blev godkendt

Til top