Mødedato: 13.10.2022, kl. 12:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Drøftelse af udmøntning af midler fra Budget 2023 til fastholdelse og rekruttering

Se alle bilag

Med aftale om Budget 2023 afsættes midler til at imødegå fastholdelse- og rekrutteringsudfordringerne på udvalgte velfærdsområder. Med denne indstilling lægges op til en første drøftelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget om udmøntning af midlerne afsat på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område.

Udmøntning af midler behandles på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 17. november 2022. Forligspartierne bag aftale om Budget 2023, der ikke er repræsenteret i Sundheds- og Omsorgsudvalget, inddrages forinden. 

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter udmøntning af midler fra Budget 2023 til fastholdelse og rekruttering.

Problemstilling

I aftale om Københavns Kommunes Budget 2023 er aftaleparterne enige om at afsætte midler til at imødegå fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer på udvalgte velfærdsområder, herunder på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område.

Det fremgår af aftalen, at midlerne udmøntes med afsæt i anbefalingerne fra Personalepolitisk Redegørelse 2022 inden for bl.a.  uddannelse, omskoling og opkvalificering, arbejdsmiljø og trivsel samt fastholdelse af nyansatte og seniorer. Udmøntningen sker med afsæt i de udarbejdede budgetnotater om fastholdelse og rekruttering i forbindelse med Budget 2023, som er samlet i budgetpakken ØK80 (bilag 1). 

Det fremgår endvidere af aftalen, at prioritering af udmøntning af midlerne sker i de respektive udvalg, og at forligspartierne skal inddrages forud for behandlingen i udvalgene.

Der afsættes 21 mio. kr. årligt i 2023-2026 til Sundheds- og Omsorgsudvalgets område.

Løsning

ØK80 Budgetpakke om fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i Københavns Kommune indeholder en række forslag på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, jf. tabel 1 nedenfor. 

Tabel 1 – Oversigt over alle forslag i ØK80 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

1.000 kr.

2023

2024

2025

2026

SU04 Rekruttering af sygeplejersker vha. uddannelsesindsats (uddannelsesplejehjem og udgående vejlederkorps)

3.850

3.850

3.250

3.250

SU05 Bedre rekrutteringsgrundlag (SOSU-assistent-eleven i centrum)

5.040

6.900

7.250

7.250

SU06 Bedre rekrutteringsgrundlag (fastholdelse af SOSU-elever med dansk som andetsprog)

2.800

2.800

2.550

2.550

SU11 Styrkelse af socialrådgiverindsatsen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

2.000

2.000

2.000

2.000

SU14a Uddannelse af sundheds- og plejepersonale

600

1.300

1.900

1.900

SU14b Karriererådgivning til elever og studerende

1.500

1.500

SU14c Koordineret rekruttering

1.950

1.450

1.450

1.450

SU14d Rekruttering af herboende udenlandsk arbejdskraft

1.100

1.100

SU14e Styrket introduktion

9.450

11.650

11.650

10.850

SU14f Garanteret adgang til formel kompetenceudvikling

2.500

5.000

7.600

10.000

SU14g Fastholdelse af seniorer

1.300

1.400

1.500

1.500

SU14h Kompetenceindsats målrettet vold og trusler mod medarbejdere

4.200

6.400

6.400

6.400

SU14i Bedre arbejdsmiljø via nærværende ledelse i hjemmeplejen

8.100

10.100

10.100

10.100

SU14j Stærke udviklende arbejdsmiljøer

1.500

1.500

1.500

1.500

SU14k Administrativ bistand til plejehjem og MTO’ere

17.700

17.700

17.700

17.700

I alt

63.590

74.650

74.850

76.450

SU04, SU05 og SU06 handler om at styrke rammerne for uddannelse af sygeplejersker og SOSU’er i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for bl.a. at understøtte en bedre fastholdelse af elever og studerende. SU11 styrker socialrådgiverindsatsen for at understøtte højere kvalitet for borgerne og frigøre mere tid hos frontmedarbejderne i forvaltningen.

SU14 er en samlet budgetpakke, som oprindeligt er bestilt af Sundheds- og Omsorgsudvalget, og indeholder i alt 11 delindsatser (delforslag A til K). Indsatserne kan iværksættes uafhængigt af hinanden, og der er mulighed for at prioritere og skalere i forslagene. Budgetforslagene er vedlagt i bilag 1.

Foruden drøftelse med afsæt i forslag fra ØK80 foreslår forvaltningen, at udvalget drøfter yderligere forslag eller tilpasninger af eksisterende forslag til bedre fastholdelse og rekruttering med afsæt i bl.a. Personalepolitisk Redegørelse 2022. De yderligere forslag handler om at sikre bedre fastholdelse af seniorer i forvaltningen i form af fastholdelsesbonus og delvis lønkompensation ved nedsat tid. De to forslag er oplistet i tabel 2 og vedlagt i bilag 2.

Det bemærkes, at der efterfølgende skal indgås aftale med de faglige organisationer (FOA og Dansk Sygeplejeråd), såfremt forslagene om nedsat tid med delvis lønkompensation og fastholdelsesbonus til seniorer prioriteres.

Tabel 2 - Yderligere forslag til bedre fastholdelse og rekruttering

1.000 kr.

2023

2024

2025

2026

SU46e Nedsat tid med delvis lønkompensation for sygeplejersker og SOSU’er på +65 år i SUF

3.100

3.100

3.100

3.100

SU46f Pulje til fastholdelsesbonus til +65 årige sygeplejersker og SOSU’er i SUF

5.400

5.400

5.400

5.400

I alt

8.500

8.500

8.500

8.500

Økonomi

Jf. løsningsafsnittet.

Videre proces

Udmøntning af midler behandles på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 17. november 2022.

Forligspartierne bag aftale om Budget 2023, der ikke er repræsenteret i Sundheds- og Omsorgsudvalget, vil blive opfordret til at komme med evt. ønsker og input til, hvordan midlerne skal udmøntes. Disse input vil indgå i sagsfremstillingen i den sag, der behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 17. november 2022.

Relevante faglige organisationer inddrages i fornødent omfang i forbindelse med implementering af forslag mv.

Jakob Krogh

/Morten Sten Andersen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

Til top