Godkendelse af 1. regnskabsprognose
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger det forventede regnskabsresultat pr. 31. marts 2024, for hele 2024, til Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse.
Der forventes samlet set budgetoverholdelse på Service, Anlæg, Overførsler og Finansposter i 2024.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab for 2024, pr. 31. marts 2024.
Problemstilling
For at sikre en ensartet budgetopfølgning i Københavns Kommune, skal fagforvaltningerne i løbet af et regnskabsår udarbejde tre kvartalsvise regnskabsprognoser. Prognoserne beskriver forvaltningens forventning til årets regnskabsresultat, herunder de afvigelser der forventes i forhold til det afsatte budget.
Nedenfor fremlægges således den første af tre prognoser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2024. Denne første prognose for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2024 indgår i Københavns Kommunes samlede forventede regnskab, som behandles af Økonomiudvalget den 21. maj 2024.
Løsning
Prognosen er udarbejdet på baggrund af budget- og forbrugstal pr. 31. marts 2024 – samt tilbagemeldinger fra centrale og decentrale enheder i forvaltningen om det forventede forbrug i årets resterende måneder.
Da prognosen er udarbejdet på baggrund af 3 måneders faktisk forbrug, er den behæftet med en vis usikkerhed.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer at modtage tillægsbevillinger til dækning af merudgifterne til ukrainske flygtninge i 2024.
Tabel 1 opsummerer det forventede regnskabsresultat på de forskellige styringsområder og bevillinger.
Tabel 1: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab pr. 31. marts 2024
Styringsområde |
Forventet korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Manglende tillægs-bevilling ukrainere |
Ny afvigelse |
Beløb i 1.000 kr. |
(1) |
(2) |
(3) = (1)-(2) |
(4) |
(5) = (3) +(4) |
Service, i alt |
5.461.322 |
5.462.322 |
-1.000 |
1.000 |
0 |
Sundhed |
775.192 |
755.027 |
20.165 |
0 |
20.165 |
Ældre |
4.507.238 |
4.528.403 |
-21.165 |
1.000 |
-20.165 |
Administration |
178.892 |
178.892 |
0 |
0 |
0 |
Anlæg |
37.161 |
37.161 |
0 |
0 |
0 |
Overførsler |
2.173.060 |
2.173.060 |
0 |
0 |
0 |
Finansposter |
94.772 |
94.772 |
0 |
0 |
0 |
Nedenfor gennemgås kort de væsentligste afvigelser for de enkelte bevillinger. Detaljerede afvigelsesforklaringer er vedlagt i bilag 2.
Service
Der forventes samlet budgetoverholdelse på service efter modtagelse af tillægsbevillinger til ukrainske flygtninge. Budgetoverholdelse er i øvrigt sammensat af et mindreforbrug på sundhedsbevillingen og et merforbrug på ældrebevillingen. På administrationsbevillingen forventes budgetoverholdelse.
Sundhed udviser et forventet mindreforbrug på 20,2 mio. kr. for hele 2024.
Der forventes et mindreforbrug på udgifter til færdigbehandlede patienter på 14,7 mio. kr. som følge af hurtig hjemtagelse af færdigbehandlede patienter fra hospitalerne.
Der forventes et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. til begravelseshjælp som følge af et fald i antallet af borgere, der er berettiget til den høje sats for begravelseshjælp.
Derudover er der en række mindre mer- og mindreforbrug på sundhedsbevillingen.
Ældre udviser et forventet merforbrug på 21,2 mio. kr. for hele 2024.
Merforbruget er sammensat af en række mer- og mindreforbrug på ældrebevillingen. De væsentligste bruttobevægelser er således et mindreforbrug på 19,7 mio. kr. på køb og salg af plejehjemspladser grundet større salg af pladser til andre kommuner. Der forventes et merforbrug på plejeboligområdet på 19,3 mio. kr. som følge af pres på flere parametre, herunder stigende lønudgifter på grund af manglen på arbejdskraft samt borgere med mere komplekse sygdomsforløb. Der forventes et merforbrug i sygeplejen på 14,1 mio. kr. som følge af øget aktivitet, som ikke demografireguleres fuldt ud samt stigende vikarudgifter.
Det skal bemærkes, at ældreområdet på flere måder er påvirket af forsinkelsen af moderniseringsplanen på plejehjemsområdet. Det er bl.a. nødvendigt at gennemføre forskellige renoveringer og indvendigt vedligehold for at sikre, at de ældre plejehjem er nogenlunde tidssvarende, indtil der bygges nye.
Det opleves også, at borgerne har flere og mere komplekse sygdomsforløb, når de flytter på plejehjem, herunder at der er flere der ønsker at blive i eget hjem, som før ville være på et plejehjem, og dermed at plejebehovet er større. Hvis alle plejehjemspladser var blevet åbnet som forudsat i moderniseringsplanen, ville denne tendens have været mindre udpræget. Forvaltningen er i gang med at afdække det ændrede behovsbillede blandt ældre borgere med henblik på at undersøge, om man fremover bør omprioritere midlerne mellem de forskellige ydelser på området.
Administration udviser budgetoverholdelse i 2024.
Anlæg
Anlæg udviser budgetoverholdelse.
Overførsler
Overførsler udviser budgetoverholdelse.
Finansposter
Finansposter udviser budgetoverholdelse.
Økonomi
Jf. ovenfor.
Videre proces
Økonomiudvalget behandler kommunens samlede forventede regnskab for 2024 på økonomiudvalgsmødet d. 21. maj 2024.
Anna Schou Johansen/
Camilla Vang Taankvist