Mødedato: 13.05.2004, kl. 15:00

Forslag til modernisering af plejehjem - den langsigtede plan.

Forslag til modernisering af plejehjem - den langsigtede plan.

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 13. maj 2004

 

4. Forslag til modernisering af plejehjem - den langsigtede plan.

SOU 35/2004 J.nr. 15/2004

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter elementerne i den skitserede langsigtede strategi for moderniseringen af de utidssvarende plejehjem i Københavns Kommune

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslaget til at etablere "genhusningsplejehjem"

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender etableringen af et boligsekretariat til at håndtere den videre planlægning af en modernisering af plejehjemmene i den kommende årrække

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2004

Lise Helweg (V) og Carl Christian Ebbesen (O) ønskede tilføjet følgende to at-punkter:

at der iværksættes en langsigtet plejeboligplan til imødegåelse af behovet, når ældrebefolkningen igen stiger og til betryggelse for 4-ugers garantiens opretholdelse på dette tidspunkt,

at den langsigtede plejeboligplan korrigeres med visse mellemrum i de mellemliggende år i forhold til de forventede ændringer i ældrebefolkningsgrundlaget.

Der blev begæret afstemning om alle fem at-punkter.

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Inger Marie Bruun-Vierø (B)

X

  

Tanwir Ahmad (B)

  

Jens Johansen (F)

X

  

Heinrich Metz (F)

  

Joan Jensen (A)

X

  

Johannes Nymark (A)

X

  

Taner Yilmaz (A)

X

  

Bente Møller (Ø)

X

 

A. Ben Haddou (D)

X

  

Lise Helweg (V)

X

  

Carl Chr. Ebbesen (O)

X

  

Indstillingen blev herefter tiltrådt.

Bente Møller (Ø) ønskede med henvisning til § 9 i Sundheds- og Omsorgsudvalgets forretningsorden, at benytte sig af standsningsretten, hvorefter sagen skal behandles i Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Primo 2004 har Sundhedsforvaltningen nået målet om en fire ugers garanti til en plejebolig. Det er nu muligt at tilbyde en plejehjemsgodkendt borger en bolig på et af kommunens plejehjem senest fire uger efter godkendelsen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog forslag til målsætninger i "Boligpolitik for ældre i København" på mødet den 15. april 2004. Sammen med det opnåede serviceniveau ved fire ugers garantien danner denne politik rammen for udviklingen på plejeboligområdet i de kommende år, hvor der især er to væsentlige udfordringer.

For det første er der et stort behov for modernisering af mange af kommunens plejehjem, som i dag i vid udstrækning ikke opfylder de vejledende anbefalinger i bygningsregulativerne for at være et tidssvarende plejehjem. Og herunder er der også et stort ønske om at få plejehjem, der i højere grad understøtter en bedre trivsel i plejeboligen, f.eks. bedre fællesfaciliteter og træningstilbud.

For det andet bliver der i de kommende år fortsat væsentligt færre ældre i aldersgruppen af de over 80 årige, der er den primære beboergruppe på plejehjemmene.

Sundhedsforvaltningen kan opfylde de pålagte demografibetingede besparelser ved lukning af det nødvendige antal plejeboliger. Udmøntningen af den foreslåede modernisering af de utidssvarende plejeboliger fordrer en egentlig investering. De afledte omkostninger er beskrevet i indstillingen.

Sundhedsforvaltningen beskriver i denne indstilling elementerne i den skitserede langsigtede strategi for moderniseringen af de utidssvarende plejehjem i Københavns Kommune og fremsætter forslag til, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender etableringen af et boligsekretariat til at håndtere den videre planlægning af modernisering af plejehjemmene i den kommende årrække.

Etableringen af et boligsekretariat skal medvirke til at sikre, at plejehjemmene bliver ombygget til moderne og fremtidssikre plejeboliger, samtidig med at der sker en reduktion af antallet af plejeboliger i overensstemmelse med det forventede fald i behovet som følge af de færre ældre.

Derudover indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslaget til at etablere "genhusningsplejehjem".

 

 

 

 

Til top