Mødedato: 13.03.2023, kl. 12:00
Mødested: Skriftlig votering

Skriftlig votering - Godkendelse af regnskab 2022

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger årsregnskab 2022 for Sundheds- og Omsorgsudvalget til godkendelse.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender regnskab 2022 med tilhørende bilag vedrørende regnskabsforklaringer, obligatoriske oversigter samt årsrapportering på balancen.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet regnskab 2022 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område i overensstemmelserne med de retningslinjer, som Økonomiudvalget har besluttet i regnskabscirkulæret. Indstillingen beskriver det overordnede regnskabsresultat fordelt på forvaltningens styringsområder (service, anlæg, overførsler og finansposter). Bilag 1 indeholder uddybende forklaringer.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regnskab 2022 udviser et mindreforbrug på 11,7 mio. kr. på servicerammen som vist i tabel 1. Set i forhold til det samlede budget på servicerammen på 5.051,3 mio. kr., svarer dette til en afvigelse på 0,2 pct.

Tabel 1. Regnskab 2022, service, anlæg, overførsler og finansposter

Bevilling

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse

Beløb i 1.000 kr.

(1)

(2)

(3) = (1)-(2)

Service

5.051.310

5.039.616

11.694

Anlæg

32.554

29.185

3.369

Overførsler

2.043.396

2.045.314

-1.919

Finansposter

2.112

-1.257

3.369

I alt, mio. kr.

7.129.372

7.112.858

16.514

Videre udviser regnskab 2022 et mindreforbrug på anlæg på 3,4 mio. kr., et merforbrug på overførsler på 1,9 mio. kr. og et mindreforbrug på finansposter på 3,4 mio. kr., jf. tabel 1.

Kompensation for COVID-19 på service

Restriktionerne vedrørende COVID-19 blev afviklet i begyndelsen af 2022. Gennem hele året bestod imidlertid en omfattende testindsats på ældreområdet – samtidig med at der fortsat var fokus på hygiejne og smitteforebyggelse. Til dækning af COVID-19 merforbruget fik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2022 tilført midler fra kassen, så udgifterne ikke skulle fortrænge forvaltningens ordinære budget til kommunal velfærd.

Samlet set havde Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2022 nettomerudgifter til COVID-19 på 126,3 mio. kr. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har modtaget tillægsbevillinger på i alt 111,0 mio. kr. til dæknings af COVID-19 merudgifter – og har således selv dækket COVID-19 merudgifter for 15,3 mio. kr. i 2022.

I forbindelse med regnskabsafslutningen korrigeres der teknisk for denne egenfinansiering, ligesom der også sker øvrige tekniske korrektioner, hvormed Sundheds- og Omsorgsforvaltningens overførselsmuligheder fra 2022 til 2023 ikke belastes af merudgifter til COVID-19. Overførselsanmodningerne behandles i særskilt sag (”Overførsler fra regnskab 2022 til budget 2023”). Efter kompensationen for COVID-19 er forvaltningens mindreforbrug på 27,0 mio. kr., jf. tabel 2. De øvrige tekniske korrektioner vedrører mindreforbruget på posten køb af plejehjemspladser. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan ikke disponere over mindreforbruget på denne post og regnskabsresultat bliver derfor fratrukket mindreforbruget på denne post. Efter overførselsanmodningerne og øvrige korrektioner udviser regnskab 2022 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen et mindreforbrug på 12,6 mio. kr., jf. tabel 2. Dette mindreforbrug kan ikke videreføres til budget 2023.

Tabel 2. Regnskab 2022, service – inklusiv COVID-19 kompensation og overførselsanmodninger

Bevilling

Afvigelse, regnskab 2022

Manglende COVID-19 tillægs-bevilling

Afvigelse,
efter
COVID-19 korrektion

Øvrige tekniske korrektioner

Overførsels-anmodninger

Ny
afvigelse, regnskab
2022

Beløb i 1.000 kr.

(1)

(2)

(3)
= (1)+(2)

(4)

(5)

(6)
=(3)+(4)+(5)

Administration

-338

 

-338

 

 

-338

Sundhed

23.469

452

23.921

 

-5.907

18.014

Ældre

-11.437

14.829

3.392

-11.559

3.104

-5.063

I alt, mio. kr.

11.694

15.281

26.975

-11.559

-2.803

12.613

Service

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regnskab på service fordelt på bevillinger fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Regnskab 2022, service – inklusiv COVID-19 kompensation og overførselsanmodninger

Bevilling

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse

Korrektioner og overførsler

Ny
afvigelse

Beløb i 1.000 kr.

(1)

(2)

(3) = (1)-(2)

(4)

(5) = (4)+(5)

Administration

166.247

166.585

-338

0

-338

Sundhed

680.704

657.235

23.469

-5.455

18.014

Ældre

4.204.359

4.215.796

-11.437

6.374

-5.063

I alt, mio. kr.

5.051.310

5.039.616

11.694

919

12.613

Administration udviser et merforbrug på 0,3 mio. kr. efter COVID-19 kompensationen. Merforbruget kan henføres til indkøb af inventar i forbindelse med indretningen af Telehuset, som Centralforvaltningen tog i brug i foråret 2022.

Sundhed udviser et samlet mindreforbrug på 23,9 mio. kr. efter COVID-19 kompensationen. Mindreforbruget skyldes bl.a. følgende forhold:

  • Mindreforbrug på forebyggelsesområdet som følge af lavere aktivitet og vakante stillinger på de bydækkende sundhedscentre.
  • Mindreforbrug på forskellige sundhedsprojekter og indsatser som følge af forsinkelser på udførelse af projekter. Disse mindreforbrug søges overført til 2023 i Overførselssagen for 2022/2023.
  • Mindreforbrug på området færdigbehandlede patienter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har haft stor fokus på rettidig hjemtagelse af patienter, hvilket har resulteret i mindreforbruget.

Efter overførsler og korrektioner udviser sundhedsbevillingen et mindreforbrug på 18,0 mio. kr.

Ældre udviser et samlet mindreforbrug på 3,4 mio. kr. efter COVID-19 kompensationen.

Mindreforbruget kan primært henføres til køb og salg af pladser, hvor der i løbet af 2022 skete en stigning i antallet af solgte plejeboligpladser til andre kommuner. Mindreforbruget på køb og salg af pladser modsvares af merforbrug på områderne midlertidige døgnophold, sygepleje og hjemmepleje. Merforbrugene på disse områder skyldes forhold som øget sygefravær, øget personaleomsætning og øget vikarforbrug.

Efter overførsler og korrektioner udviser ældrebevillingen et merforbrug på 5,1 mio. kr.

Anlæg

Anlæg udviser et samlet mindreforbrug på 3,4 mio. kr., der er sammensat af mindreudgifter på 4,6 mio. kr. og mindreindtægter på 1,2 mio. kr. Mindreforbrugene skyldes forsinkelser på flere anlægsprojekter, mens mindreindtægterne skyldes en manglende modtagelse af statstilskud på et anlægsprojekt.

Overførsler

Overførsler udviser et merforbrug på 1,9 mio. kr., som skyldes øgede udgifter til tomgangshusleje i ledige ældreboliger.

Finansposter

Finansposter udviser et mindreforbrug på 3,4 mio. kr., som primært skyldes øgede refusioner for hjemme- og sygepleje leveret til udenlandske statsborgere og øgede tilbagebetalinger af beboerindskudslån.

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Når fagudvalgenes regnskaber er godkendt af de respektive fagudvalg, behandles kommunens samlede regnskab i Økonomiudvalget den 25. april 2023 og i Borgerrepræsentationen den 4. maj 2023.

Per Lindberg Bennetsen

 

/ Morten Sten Andersen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt ved skriftlig votering
Til top