Borgerrettet forebyggelse i København 2020-2025

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at udvalget godkender ramme og retning for næste fase af arbejdet med borgerrettet forebyggelse i København 2020-2025

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i april 2016 at omlægge den borgerrettede forebyggelse fra en individrettet tilgang til en strukturel tilgang med Sundhedspolitikken "Nyd livet, københavner" som fortsat fundament.

Beslutningen tog udgangspunkt i, at social ulighed i sundhed bedst reduceres med løsninger, der påvirker og ændrer rammerne for borgernes liv og adfærd. Når løsningen ændrer rammerne for borgernes liv og adfærd, er der tale om en strukturel løsning. Strukturelle løsninger er en effektiv måde at påvirke mange borgeres hverdagsliv i en sundere retning, uden at hver enkelt borger skal opsøge et tilbud.

Beslutningen indebar prioritering af børn og unge (0-24 år) samt kortuddannede voksne som målgrupper, samt risikofaktorerne rygning, alkohol og psykisk sundhed.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har derfor siden 2016 arbejdet systematisk med den strukturelle tilgang – bl.a. gennem "Partnerskaber for bedre sundhed og trivsel blandt unge", "Sundhed og trivsel på arbejdspladsen" og implementering af "Røgfri Skoletid" på skoler over hele byen.

På baggrund af politiske beslutninger og bevillinger siden 2016 samt med afsæt i forvaltningens erfaringer i perioden, er der behov for at konsolidere ramme og retning for de næste fem års forebyggelsesarbejde i København, frem til sundhedspolitikkens udløb i 2025.

Ramme og retning er her til udvalgets godkendelse.

Løsning

Forvaltningen foreslår, at næste fase af arbejdet med borgerrettet forebyggelse i København, med fortsat udgangspunkt i Sundhedspolitikken "Nyd livet, københavner", har følgende ramme og retning: 

• Arbejdet vil stadig tage udgangspunkt i en strukturel tilgang med henblik på at reducere social ulighed i sundhed og øge københavnernes livskvalitet og gøre det sunde valg til det lette valg.

• Arbejdet vil derudover tage afsæt i, at København er en metropol med tilvækst af borgere og med en række udfordringer, der hører med til det urbane liv. Det drejer sig fx om adgang til ro og fordybelse i byens rum, sundhedskonsekvenser af luftforurening og mulighed for fysisk udfoldelse og socialt samvær.

• Målgruppen vil fortsat være børn og unge (0-24 år) samt kortuddannede voksne. Forvaltningen foreslår, at målgruppen fremover også inkluderer ledige voksne.

På den baggrund foreslår forvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forebyggelsesarbejde funderes på tre overordnede temaområder med udgangspunkt i viden og data om risikofaktorer for københavnernes sundhed, jf. bilag 1:

• Sundhedsfremmende og bæredygtige byrum, som kan invitere alle københavnere til bevægelse, røgfrihed og mental ro i en metropol i udvikling. Arbejdet vil flugte med Kommuneplan 2019 og kan være orienteret mod byudvikling og byrumsdesign herunder Røgfrit København, natur og luftforurening, samarbejde med foreningsliv samt tilgængelighed af sunde fødevarer. Arbejdet vil sigte på at bidrage til at udvikle byrummets kvaliteter med nye løsninger, standarder og funktioner til fremme af fysisk og mental sundhed for københavnerne.

• Bedre sundhed og livskvalitet for københavnere, der lever med social ulighed i sundhed. Det kan ske ved at skabe større sammenhæng mellem eksisterende og nye sundhedstilbud og ved at skabe endnu bedre sundhedsfremmende rammer. Arbejdet kan være orienteret mod rygestop, arbejdspladser, udsatte byområder, stress-, angst- og depressionstilbud, samt tilbud til borgere med fx KOL, hjertesygdom, kræft og diabetes.

• København skal være et godt og sundt sted at vokse op, og de københavnske børn og unge skal have mulighed for at være en del af sunde og inkluderende fællesskaber. På børneområdet kan arbejdet orienteres mod et bredt, sundhedsfremmende arbejde og en tidlig forebyggende indsats. For unge kan arbejdet i højere grad rettes mod konkrete risikofaktorer, der kan forme og sætte retning på konkrete initiativer og indsatser. Fokus kan være røgfri skoletid, mental sundhed, digitale vaner, brug af rusmidler samt seksuel sundhed.

Samarbejde er en forudsætning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er blot én ud af mange aktører med mulighed for at sætte præg på rammerne for københavnernes hverdagsliv. Ulighed i sundhed er et komplekst problem, som bl.a. handler om sociale vilkår, uddannelse, arbejdsmarked og fysisk indretning af byen. Strukturelle løsninger, der påvirker borgernes adfærd, skal derfor skabes på tværs af de aktører, som har mulighed for at påvirke københavnerne i forskellige livsfaser og arenaer.

Forudsætningen for en strukturel tilgang er derfor et tværgående samarbejde og samspil med alle forvaltninger i kommunen og andre centrale aktører fx DGI og patientforeninger. Hvis forvaltningen i næste fase skal lykkes med at skabe sunde rammer i byen, kræver det parløb med fx Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. På samme måde kræver det tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen at skabe sunde fællesskaber og rammer på skoler for børn og unge i København.

Når målet er at integrere et sundhedsperspektiv i andre forvaltningers opgavevaretagelse, kræver det en stor grad af koordination og vidensudveksling, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har vidensfunktion og en rådgivende rolle.

Effekt af strukturel forebyggelse

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil i næste fase arbejde videre med at dokumentere, hvordan strukturel forebyggelse virker og reducerer social ulighed i sundhed. I første omgang handler det om at etablere et relevant og velfunderet datagrundlag. Samtidig vil forvaltningen løbende gennemgå og justere indsatser for at sikre, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt, og så der skabes mest mulig effekt for borgerne.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender indstillingen, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejde videre med ramme og retning for den borgerrettede forebyggelse.