Kostpolitik
Kostpolitik
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 13. marts 2003
7. Kostpolitik
SOU 71/2003 J.nr. 46/2002
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forslag til kostpolitik for ældreområdet og sender det i høring.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 20. juni 2002 (SOU 157/2002) den beskrevne ramme for en kostpolitik for ældreområdet, der har reference til ældre-politikkens målsætning 1 samt forslag 3 fra Rådgivende Ældreforum om genindførsel af køkkenfunktioner på plejehjem. Beslutningen om at udarbejde en kostpolitik for ældreområdet er således begrundet i et ønske om at øge opmærksomheden på mad og måltider, som en vigtig del af omsorgen og plejen for at fremme livskvalitet og velvære hos kommunens ældre.
Indstillingen til Sundheds- og Omsorgsudvalget indeholder 14 begrundede målsætninger. Målsætningerne (Bilag 1) er udarbejdet med baggrund i en kortlægning af kostområdet for ældre gennemført efteråret 2002 (Bilag 2), tilbagemeldinger fra kostpolitisk temadag afholdt den 5. december 2002, samt eksisterende viden om mad og måltider for ældre.
Målgruppen for kostpolitikken er ældre i plejebolig, ældre i hjemmeplejen samt ældre der modtager forebyggende hjemmebesøg. I det følgende benævnt "ældre".
Kostpolitikken skal bidrage til øget livskvalitet og flere gode leveår for kommunens ældre. Kostpolitikken skal tydeliggøre, at mad og måltider er en fælles opgave og et fælles ansvar for alle faggrupper på ældreområdet, så ældre oplever, at mad og måltider prioriteres højt i dagligdagen. Samarbejde om mad og måltider skal integreres i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling, dels for at nedbringe antallet af ældre i dårlig ernæringstilstand, dels for at fremme god almentilstand og vedligehold af funktionsevner hos ældre.
Kostpolitikkens mål er tematiseret i følgende tre afsnit:
- Mål for mad og måltider integreret i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling
- Mål for varieret mad og måltidstilbud
- Mål for kvalitet
Mål for mad og måltider integreret i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling
- Mad og måltider prioriteres som et af dagens vigtigste højdepunkter.
- Positive relationer mellem ældre fremmes og støttes ved måltiderne.
- Ældre tilbydes den nødvendige hjælp ved måltiderne samt tilstrækkelig tid og ro til at spise og drikke.
- Der indføres metoder til vurdering af ernæringstilstand ved visitation og årlig revisitation til madservice. Dokumentation herfor føres.
- Ernæringsterapi indføres.
- Ældre kan visiteres til midlertidig hjælp til madlavning i eget hjem eller i tilknytning til spisefællesskaber uden for eget hjem
- Objektiv vurdering af tandsættets funktion og evt. fejlfunktioner i mundhule/svælg foretages ved visitation og revisitation til madservice.
- Ved de forebyggende hjemmebesøg tilbydes vurdering af mad og måltidsvaner. Dette suppleres med relevant information om sundhed og ernæring for ældre.
Mål for varieret mad- og måltidstilbud
Mål for kvalitet
Sundhedsforvaltningen foreslår, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forslaget til kostpolitik og sender den til høring hos relevante parter (Bilag 3).
SAGSBESKRIVELSE
Efter beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget tager kostpolitikken for ældreområdet afsæt i ældrepolitikkens målsætning nr. 1, som lyder: "Ældre er forskellige. Tilbudene til ældre skal derfor være mangfoldige og sammenhængende. Tilbudene skal respektere borgernes forskellige livsformer, og de skal understøttes i at vælge og leve efter den livsform, de foretrækker". Samt forslag 3 fra Rådgivende Ældreforum om genindførelse af køkkenfunktioner på plejehjem.
Målgruppen for kostpolitikken er ældre i plejebolig, ældre i hjemmeplejen samt ældre der modtager forebyggende hjemmebesøg. I det følgende benævnt "ældre".
Kostpolitikken skal bidrage til øget livskvalitet og flere gode leveår for kommunens ældre. Kostpolitikken skal tydeliggøre, at mad og måltider er en fælles opgave og et fælles ansvar for alle faggrupper på ældreområdet, så ældre oplever, at mad og måltider prioriteres højt i dagligdagen. Samarbejde om mad og måltider skal integreres i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling, dels for at nedbringe antallet af ældre i dårlig ernæringstilstand, dels for at fremme god almentilstand og vedligehold af funktionsevner hos ældre.
Kostpolitikken for ældreområdet understøtter således Sundhedsforvaltningens mission om at bidrage til at skabe vilkår for en godt, sundt og langt liv for københavnerne med respekt for det hele menneske. Med kostpolitikken bliver kommunens prioritet af de ældres sundhed og livskvalitet synliggjort både internt i organisationen og eksternt til borgere og samarbejdsparter.
Et centralt fokusområde i kostpolitikken er spisemiljøet forstået som de fysiske rammer og den kultur, der omgiver måltiderne. Dette aspekt er vægtet for at sikre, at der etableres valgmuligheder, som imødekommer de forskellige ønsker og behov, som forskellige ældre har. Når ældre bliver afhængige af hjælp fra andre, øger de ofte fokus på de ting, som de fortsat kan have en mening om og ø ;nske indflydelse på, som fx mad og drikke. Måltidet er således et godt sted at sætte ind for at øge livskvaliteten og livslysten hos kommunens ældre.
Et andet centralt fokus i kostpolitikken er forebyggelse af dårlig ernæringstilstand, det vil sige, når ældre er undervægtige, taber i vægt, er småtspisender eller har påvirket almentilstand. Undersøgelser peger på, at ca. 30% af ældre i plejebolig og i hjemmepleje er i dårlig ernæringstilstand. Generelt er ældre visiteret til hjælp i hjemmet fundet at være i større ernæringsmæssig risiko end ældre, som klarer sig selv i eget hjem. Ernæringsmæssig risiko dækker over en lang række faktorer, der kan påvirke almentilstanden og ernæringstilstanden hos ældre, som fx ensomhed, dårlig tandstatus, tygge- og synkeproblemer, depression, konfusion, demens, nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, stort medicinforbrug, akutte infektioner, kroniske sygdomme og hospitalsophold.
Dårlig ernæringstilstand har alvorlige konsekvenser for ældre. Vægttab, undervægt og lavt energiindtag medfører øget træthed, nedsat fysisk funktionsevne, nedsat hukommelse, depression og øget sygelighed med reduceret livskvalitet og livsmod til følge. Det betyder, at ældre med dårlig ernæringstilstand bliver langt mere plejekrævende end ældre med god ernæringstilstand. Modsat er der fundet positive sammenhænge mellem god ernæring og gode mad- og måltidsvaner og vedligehold af funktionsevne hos ældre; faktorer der for den enkelte bidrager til et mere aktivt liv med bedre trivsel og øget livskvalitet. Og det betyder samtidig, at tidspunktet for behovet for afhængighed af andre og forskellige ressourcekrævende ydelser udskydes.
I det følgende fremlægger Sundhedsforvaltningen forslag til kostpolitik for ældreområdet, der indeholder 14 målsætninger. Begrundelser for de enkelte mål er uddybet i bilag 1 til indstillingen.
Kostpolitikkens mål er tematisk struktureret i tre afsnit:
- Mål for integration af ernæring, mad og måltider i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling
- Mål for varieret mad og måltidstilbud
- Mål for kvalitet
Mål for integration af ernæring, mad og måltider i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling
God ernæring og gode mad- og måltidsvaner kan udsætte funktionstab og bidrage til bedre trivsel og øget livskvalitet for ældre. Øget fokus på ernæring, mad og måltider i ældreplejen og fremme af sunde kostvaner hos ældre forudsætter et tværsektorielt samarbejde, hvor mange faggrupper påtager sig et ansvar. På ældreområdet er de centrale aktører sundhedsfagligt personale i hjemmeplejen, på plejehjemmene, P&O-kontorerne og i træningscentrene, kostfagligt personale i køkkenerne, de praktiserende læger, sundhedsfagligt personale på hospitalerne og omsorgstandplejen.
Undersøgelser har vist, at omkring 30% af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i dårlig ernæringstilstand. Kommunen har i dag ingen generelle fastlagte retningslinier for observation af ældres indtagelse af mad og drikke og behandling af ernæringsproblemer. Mange forskellige kombinationer af metoder praktiseres, men der er kun lidt systematik og videndeling på området. Der er derfor ringe muligheder for at dokumentere, at det man evt. gør, gør en forskel. Ligesom at nuværende arbejde med at følge vægtudviklingen hos ældre og/eller registrere indtagelse af mad og drikke ikke bliver omsat til brugbar og værdifuld information.
Ældres almentilstand og ernæringstilstand påvirkes af en række faktorer, som fx ensomhed, dårlig tandstatus, tygge- og synkeproblemer, depression, konfusion, demens, nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, forkerte diæter, stort medicinforbrug, akutte
infektioner, kroniske sygdomme og hospitalsophold. Der findes allerede en række validerede redskaber til at vurdere ernæringstilstand og identificere ældre i ernæringsmæssig risiko. Fødevaredirektoratet og Ernæringsrådet anbefaler "Kostskema til ældre" og "Minivurdering af ernæringstilstand" (MNA). Begge redskaber (korte spørgeskemaer) kan umiddelbart tages i anvendelse både på plejehjem og i hjemmeplejen og med fordel implementeres som en integreret del af KOS.Målene for integration af ernæring, mad og måltider i forebyggelse, omsorg, pleje og behandling er derfor:
- Mad og måltider prioriteres som et af dagens vigtigste højdepunkter.
- Positive relationer mellem ældre fremmes og støttes ved måltiderne.
- Ældre tilbydes den nødvendige hjælp ved måltiderne samt tilstrækkelig tid og ro til at spise og drikke.
- Der indføres metoder til vurdering af ernæringstilstand ved visitation og årlig revisitation til madservice. Dokumentation herfor føres.
- Ernæringsterapi indføres.
- Ældre kan visiteres til midlertidig hjælp til madlavning i eget hjem eller i tilknytning til spisefællesskaber uden for eget hjem.
- Objektiv vurdering af tandsættets funktion og evt. fejlfunktioner i mundhule/svælg foretages ved visitation og revisitation til madservice.
- Ved de forebyggende hjemmebesøg tilbydes vurdering af mad og måltidsvaner. Dette suppleres med relevant information om sundhed og ernæring for ældre.
- Mad- og måltidstilbudet afspejler samfundsudviklingen og er tilpasset brugerønsker, traditioner, kultur og højtider. Dette gælder også indretning af spisemiljøer, spisetidspunkter og menusammensætning.
- Mad- og måltidstilbudet rummer relevante muligheder for valg og inddragelse.
- Ældre tilbydes mulighed for at spise uden for egen bolig for at understøtte vedligehold af sociale, mentale og fysiske funktionsevner.
- Maden skal i energi- og næringsindhold følge retningslinierne for Kost til ældre jvf. anbefalinger fra Fødevaredirektoratet. Dokumentation herfor føres.
- Maden skal ved serveringen se indbydende ud, dufte godt, være velsmagende og have den rigtige konsistens og temperatur. Dokumentation herfor føres.
- Fremstilling, levering og servering af maden skal ske i overensstemmelse med til enhver tid gældende fødevarelovgivning.
Mål for varieret mad- og måltidstilbud
Ældre er forskellige og har derfor også forskellige ønsker og behov for spisetid og -sted, menusammensætning, for spisefællesskab eller ej etc. Mad- og måltidstilbudet skal rumme muligheder for at imødekomme såvel fællesskabets som individuelle behov og ønsker.
Vaner og traditioner i forbindelse med mad og måltider er en vigtig del af den enkeltes identitet. Samtidig er maden og måltiderne noget, de fleste ældre stadig kan have en mening om og ønske indflydelse på. Forskning i måltidets betydning viser, at ældre nyder maden og måltidet mere, når de spiser sammen med nogle, de kender og synes om. På plejehjemmene i dag er der gode muligheder for at etablere spisefællesskaber. Inddragelse af de ældres egne ressourcer og ønsker blandt andet i forhold til indretning af spisemiljø, spisetider og spisefællesskaber er udviklingsområder, som kan fremme den gode måltidsoplevelse for ældre i plejebolig.
For hjemmeboende visiteret til madservice findes ikke samme oplagte muligheder for spisefællesskaber. Ikke desto mindre er tætte personlige kontakter og sociale relationer fundet at hænge sammen med vellykket aldring og livskvalitet. Tilbud om spisefællesskab for hjemmeboende kan etableres i samarbejde med frivilllige i tilknytning til de ældres nærmiljøer, kobles til træningstilbud i træningscentrene, ligesom det kan bestå i formidling af allerede eksisterende muligheder, som de er præsenteret i pjecen: "Spisesteder for ældre i København".
Vigtigst er det, at kommunens mad- og måltidstilbud rummer relevante valgmuligheder, som den enkelte ældre kan forholde sig til og ønske indflydelse på. Mulighederne for til- og fravalg, inddragelse og medbestemmelse skal derfor opleves som relevante og vedkommende i indhold, tid og sted.
Målene for varieret mad- og måltidstilbud er derfor:
Mål for kvalitet
Energibehovet falder med alderen som følge af ændret kropssammensætning og nedsat fysisk aktivitetsniveau, men næringsbehovet er uændret. Det stiller øgede krav til næringsindholdet af mad og drikke. Langt de fleste ældre i plejebolig er i ernæringsmæssig risiko – enten ved at være underernærede og/eller småtspisende samt præget af kroniske sygdomme og akutte sygdomsperioder. Nedsat eller manglende appetit, tygge-/synkeproblemer, nedsat fysisk funktionsevne er faktorer, der kræver tilpasning af mad og drikke i volumen og konsistens for, at individuelle behov kan imødekommes.
Mad og drikke til ældre skal appellere til sanserne, så appetitten kan skærpes. Maden og måltidet skal komponeres, så det bliver en smuk, afbalanceret oplevelse, uanset om det er hverdag eller fest.
Alle tilbud skal være energi- og næringsberegnede som dokumentation for, om maden opfylder den ernæringsmæssige kvalitet. Den hygiejniske kvalitet er reguleret via lovgivningen på området.
Målene for kvalitet er derfor:
( Her henvises til "Anbefalinger for den danske institutionskost." Udgivet af Fødevaredirektoratet, 2000 og "Uden mad og drikke ..." Udgivet af Fødevaredirektoratet, 2002.)
Det videre forløb med kostpolitikken
Udgangspunktet for projektet med kostpolitik for ældreområdet er en to-delt fase, hvor målformuleringen udgør første fase, som afsluttes med politisk godkendelse af en kostpolitik for ældreområdet. I anden fase skal udarbejdes en plan for implementering.
Tidsforløbet herfor kan skitseres som følger:
13. marts 2003 drøftes forslag til kostpolitik for ældreområdet på udvalgsmøde i Sundheds- og Omsorgsudvalget
Forslaget sendes herefter i høring fra den 17. marts til den 17. april 2003, hvorefter forslag til kostpolitik for ældreområdet fremsendes til fornyet drøftelse i udvalget på baggrund af indkomne høringssvar.
Plan for implementering af kostpolitik for ældreområdet kan forventes forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget ultimo 2003.
MILJØVURDERING
-
ØKONOMI
-
HØRING
Sundhedsforvaltningen foreslår at Sundheds- og Omsorgsudvalget sender forslag til kostpolitik for ældreområdet i høring hos høringsparter listet i bilag 3.
BILAG
Bilag 1 Forslag til kostpolitik for ældreområdet
Bilag 2 Sammendrag af kortlægning
Bilag 3 Høringsparter
Ib Haurum
/Jens Egsgaard