Konvertering af energipuljen - høring
Konvertering af energipuljen - høring
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 13. januar 2005
Sager til beslutning
5. Konvertering af energipuljen - høring
SOU 4/2005 J.nr. 34/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller
at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender indstillingen som udvalgets
høringssvar til Miljø- og Forsyningsudvalget om konvertering af energipuljen.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2005
Indstillingen
blev godkendt.
RESUME
Miljø- og Forsyningsudvalget har den 22.
november 2004 godkendt, at Energipuljen på 5 mill. kr. konverteres med henblik
på, at midlerne anvendes til miljø- og
energiledelse i forvaltningerne. Fokusering på energi- og miljøledelse i
kommunens forvaltninger skal ses som en følge af, at Borgerrepræsentationen i
2001 besluttede, at Københavns Kommune
skulle være medlem af Dogme 2000, samt indføre miljøledelse i kommunens
forvaltninger.
Ved øget fokus på miljø- og energiledelse
sikres det, at miljø- og energibesparelser gennemføres, samt at en systematisk
kortlægning og målfastsættelse på
miljøområdet finder sted.
Ved konvertering af Energipuljen etableres en
stilling til miljø- og energiledelse i Sundhedsforvaltningen. Det er
Sundhedsforvaltningens vurdering, at konverteringsmodellen på kortere og
længere sigt vil gavne miljø- og energimæssige tiltag indenfor Sundheds- og
Omsorgsudvalgets område.
Det betyder
·
At der
gennemføres årlige kortlægninger af elektricitet, vand-, og varmeforbrug
·
At der årligt
opstilles nye mål for miljø- og energiforbedringer
·
At
forvaltninger og enheder skal argumentere for manglende implementering af
energibesparende projekter
·
At der er fuld
synlighed i prioriteringsprocessen vedr. miljø- og energitiltag
Som bemærkninger til forslaget i øvrigt skal
anføres, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med de tiltag der
foreslås, mangler en konkretisering af den organisatoriske ramme, hvori
koordinering og erfaringsudveksling kan foregå. Derudover skal Sundheds- og
Omsorgsudvalget gøre opmærksom på, at tiltagene vedr. konvertering af
Energipuljen ikke nødvendigvis kan dækkes af den medfølgende finansiering i en
forvaltning, som Sundhedsforvaltningen, hvor der er mange decentrale enheder.
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal derfor henstille, at der ved kravspecifikation
vedr. miljøledelse og energitiltag ses på antallet af udføreenheder samt
tidligere erfaring med miljø- og energiledelse.
Energipuljen blev etableret i 1999 med det
formål at sikre en målrettet indsats for at nedbringe Københavns Kommunes
energiforbrug.