Grønne budgetter - høring

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 13. januar 2005

Sager til beslutning

6. Grønne budgetter - høring

SOU 5/2005 J.nr. 35/2005

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender indstillingen som udvalgets høringssvar til Miljø- og Forsyningsudvalget vedrørende indførelse af grønne budgetter

at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler, at de økonomiske konsekvenser af en overgang til at 75 pct. af den mad der serveres i Københavns Kommunes køkkener og kantiner skal være økologiske belyses.

RESUME

Den 26. januar 2004 tiltrådte Miljø- og Forsyningsudvalget (MFU 15/2004), at der udarbejdes et grønt budget for Miljø- og Forsyningsforvaltningen for 2005. Formålet var at udvikle og afprøve en model for grønne budgetter, som kunne anvendes i hele kommunen.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udviklet et forslag til model for grønne budgetter og tiltrådte den 22. november 2004 (MFU 273/2004), at forslaget sendes i høring i de øvrige udvalg. Formålet med grønne budgetter er at sikre, at de enkelte forvaltninger årligt får fastlagt miljømål, som tilsammen sikrer, at kommunens besluttede miljømål nås.

Det foreslås, at forvaltningerne udarbejder grønne budgetmål for indsatsområderne "miljøcertificering" og "økologiske fødevarer" i forbindelse med kommunens budget 2006.

Processen omkring grønne budgetter omfatter tre trin:

Trin 1: Fastlæggelse af miljøindsatsområder og grønne budgetmål

Borgerrepræsentationen udvælger få højt prioriterede miljømål, som meldes ud til forvaltningerne. Efterfølgende fastlægger og konkretisere forvaltningerne de grønne budgetmål på de centralt udmeldte miljømål.

Trin 2: Indarbejdelse af grønne budgetmål i det økonomiske budgetbidrag

Hver forvaltning indarbejder deres grønne budgetmål som resultatkrav i udvalgets budgetbidrag til Økonomiudvalget. Der anvendes et separat skema. De grønne budgetmål kan eventuelt medbringes i resultatkravene for de enkelte institutioner

Trin 3: Afrapportering

De enkelte udvalgs budgetmål indarbejdes i en samlet opgørelse for hele kommunen og præsenteres i Københavns Kommunes Grønne Regnskab.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering at indførelsen af grønne budgetter som skitseret i vedlagte indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget, dels har konsekvenser i relation til bindinger vedrørende de politiske prioriteringer i forbindelse med den almindelige budgetproces, dels finansielle konsekvenser.

Disse mål og resultatkrav vil næppe kunne undgå at få finansielle konsekvenser, herunder som følge af at der ofte vil være tale om nye tiltag. Der er således ikke nogen garanti for, at der efter Sundheds- og Omsorgsudvalget har vedtaget nye miljømålsætninger findes finansiering fra kommunen som sådan eller eksterne kilder. Konsekvensen kan således blive, at Sundhedsforvaltningen selv må finde midler til nye miljøtiltag indenfor rammen via omprioriteringer.

Det skal bemærkes, at Sundheds- og Omsorgsudvalget har mulighed for at undlade at fastsætte miljømålsætninger i forbindelse med den almindelige budgetproces, f.eks. hvis man finder det er for omkostningskrævende. En sådan beslutning vil fremgå af det endelige budget.

Der peges på miljøcertificering af alle forvaltningerne / institutioner samt indførelse af 75 pct. økologisk madvarer (inden 2008) som overordnede målsætninger der skal arbejdes med i budgetår 2006.

Indførelsen af miljøcertificering / miljøledelse må forventes at blive særdeles administrativt ressourcekrævende i forvaltningen og institutioner. Det er således højst usikkert om den forventede tilførsel af midler fra energipuljen vil dække de faktiske omkostninger.

Sundhedsforvaltningen er i et samarbejde med dogmeprojektet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen i gang med at afprøve indførelsen af økologi i en række plejehjemskøkkener som et forsøg. Det har været en klar forudsætning for Sundhedsforvaltningen, at de igangværende projekter om indførelse af økologisk mad var omkostningsneutrale for forvaltningen. Sundhedsforvaltningens omkostninge r har været dækket af det eksisterende puljebudget under Miljø- og Forsyningsudvalget. Der er på nuværende tidspunkt ingen bevilling til at udvide projekterne fra eksterne eller interne kilder fra 2006 og frem.

Hidtidige erfaringer i relation til projekterne viser bl.a., at det er nødvendigt med en relativ stor efteruddannelses indsats og omstruktureringer i relation til den daglige praksis. Omkostninger for økologiske madvare ligger ca. 20 - 25 pct. over de normale fødevareomkostninger. På den baggrund finder Sundhedsforvaltningen det hensigtsmæssigt, at de økonomiske konsekvenser af overgang til 75 pct. økologi belyses nærmere.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 26. januar 2004 tiltrådte Miljø- og Forsyningsudvalget (MFU 15/2004),, at der udarbejdes et grønt budget for Miljø- og Forsyningsforvaltningen for 2005. Formålet var at udvikle og afprøve en model for grønne budgetter, som kunne anvendes i hele kommunen.

Der er i Københavns Kommune politisk besluttet ca. 150 miljømålsætninger. I forslag til Københavns Agenda 21 er nogle af disse mål blevet revideret, og nye er kommet til. Nogle af disse mål kræver en indsats i flere forvaltninger. Efter Miljø- og Forsyningsudvalgets opfattelse er der derfor behov for en model, der kan sikre, at disse mål fastsættes i forvaltningerne årligt, og at de tilsammen sikrer opfyldelsen af kommunens miljømål. Denne model kaldes grønt budget.

Det foreslås, at forvaltningerne udarbejder grønne budgetmål for indsatsområderne "miljøcertificering" og "økologiske fødevarer" i forbindelse med kommunens budget 2006. Flere forvaltninger har gennem de seneste år arbejdet med de to områder, og der foreligger fælles kommunale miljømål. Sundhedsforvaltningen har således i det forløbne år været involveret i forskellige projekter vedrørende indførelse af økologisk mad i produktionskøkkener.

I forslag til Københavns Agenda 21 er miljømålene skærpet således, at inden udgangen af 2008, skal alle forvaltninger være miljøcertificeret og 75 pct. af den mad der serveres i kommunens køkkener og kantiner være økologiske.

Parallelt med at den herværende model for grønne budgetter er i høring i udvalgene etableres en styregruppe med repræsentanter fra samtlige forvaltninger. Styregruppen får til ansvar at sikre en tværgående indsats, så samtlige forvaltninger i foråret 2005 kan præsentere forslag til grønne budgetmål i forbindelse med den almindelige proces for fastlæggelse af kommunens økonomiske budget for det kommende budgetår.

Forslag til model for grønne budgetter
Formålet med de grønne budgetter er at sikre, at de enkelte forvaltninger årligt får fastlagt mål, som tilsammen sikrer, at kommunens fælles miljømål nås. Miljømålene bør primært hentes fra den kommende Københavns Agenda 21 eller Dogme 2000. Dette skal ske ved at følge nedenstående 3-trins model:

Trin 1: Fastlæggelse af miljøindsatsområder og grønne budgetmål

Borgerrepræsentationen udvælger få højt prioriterede miljømål, som meldes ud til forvaltningerne. Efterfølgende fastlægger forvaltningerne de grønne budgetmål på de centralt udmeldte miljømål.

Trin 2: Indarbejdelse af grønne budgetmål i det økonomiske budgetbidrag

Trin 3: Afrapportering

De enkelte udvalgs budgetmål indarbejdes i en samlet opgørelse for hele kommunen og præsenteres i Københavns Kommunes Grønne Regnskab.

I 1. trin fastlægges de højt prioriterede fælles kommunale miljømål enten ud fra de eksisterende politiske beslutninger på miljøområdet eller ud fra nye miljømål. Et højt prioriterede fælles kommunalt miljømål kan i princippet være for et enkelt år, men ofte vil det strække sig over længere tid.

Borgerrepræsentationen udvælger miljøindsatsområder første gang ved forelæggelse af Miljø- og Forsyningsudvalgets vedlagte indstilling om grønne budgetter. De følgende budgetår vil Borgerrepræsentationen udvælge eventuelt nye miljøindsatsområder efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget. Det foregår ved, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejder en indstilling, som sendes i høring i de øvrige udvalg for efterfølgende at blive godkendt i Ø konomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Forvaltningerne vil efterfølgende fastlægge deres grønne budgetmål ud fra de centralt udmeldte indsatsområder. For at koordinere og støtte forvaltningerne i dette arbejde nedsættes en styregruppen med repræsentanter fra samtlige forvaltninger. Der kan hentes faglig hjælp fra Miljøkontrollen. Denne del af trin 1 forløber over vinteren og det tidlige forår, så der kan præsenteres et forslag til grønne budgetmål på det pågældende fagudvalgs budgetseminar, som oftest afholdes i februar/marts måned.

I 2. trin indarbejder hver forvaltning deres grønne budgetmål som resultatkrav i bidraget til det økonomiske budget. For at synliggøre forvaltningens bidrag anvendes et separat skema, som viser de prioriterede grønne budgetmål for det pågældende år, som dækker hele forvaltningen. Hvis den enkelte forvaltning har fastlagt grønne budgetmål på konkrete bevillinger eller for enkelte institutioner i forvaltningen, kan de grønne budgetmål indplaceres sammen med øvrige resultatkrav for den enkelte bevilling eller institution. Dette trin gennemføres i foråret og frem til aflevering af budgetforslag til Økonomiforvaltningen oftest i begyndelsen af maj måned.

Trin 3 omfatter afrapportering /evaluering af tidligere mål samt præsentation af kommende mål og foregår i forbindelse med udarbejdelse af grønt regnskab.

Sundhedsforvaltningens bemærkninger

Indførelsen af grønne budgetter medfører at der politisk fastsættes bindende overordnede målsætninger på miljøområdet, inden den egentlige budgetproces er igangsat. Sundheds- og Omsorgsudvalget er således efterfølgende til en vis grad bundet til at konkretisere målsætninger med medfølgende resultatkrav i budgettet. Disse mål og resultatkrav vil næppe kunne undgå at få finansielle konsekvenser, herunder som følge af, at der ofte vil være tale om nye tiltag.

Der vil ikke være nogen garanti for, at der efter Sundheds- og Omsorgsudvalget har vedtaget nye miljømålsætninger findes finansiering fra kommunen som sådan eller eksterne kilder. Konsekvensen kan således blive, at Sundhedsforvaltningen selv må finde midler til nye miljøtiltag indenfor rammen via omprioriteringer. Det kan endvidere ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt med egentlige besparelser med henblik på at finde midler som følge af forvaltningens generelt stramme økonomiske situation.

Miljøcertificering

Miljø- og Forsyningsudvalget indstiller på at energipuljen svarende til 5 mio. kr. fremover kan benyttes til miljøcertificering, herunder omkostninger i Sundhedsforvaltningen. Det skal bemærkes, at indførelsen af miljøcertificering / miljøledelse må forventes at blive særdeles administrativt ressourcekrævende i forvaltningen og institutioner. Det er således højst usikkert om den forventede tilførsel af midler vil dække de faktiske omkostninger.

Miljøcertificering eller indførelse af miljøledelse drejer sig om at skabe sig et overblik over ressourceforbrug og miljøpåvirkninger – og sætter nogle mål for, hvad der kan gøres for at reducere miljøpåvirkningerne. Derefter skal der konkret arbejdes på at føre målene ud i livet – og følge op på resultaterne. Miljøledelse består således af en række trin, som sikrer systematik i miljøindsatsen og påvirker således i første omgang det administrative niveau i alle dele af forvaltningen og i anden række kan det blive nødvendigt at inddrage stort set alle medarbejdere i forbindelse med holdnings og adfærds ændringer.

Økologiske projekter

Sundhedsforvaltningen er i et samarbejde med dogmeprojektet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen i gang med at afprøve indførelsen af økologi i en række plejehjemskøkkener som et forsøg. Det har været en klar forudsætning for Sundhedsforvaltningen, at de igangværende projekter om indførelse af økologisk mad var omkostningsneutrale for forvaltningen. Sundhedsforvaltningens omkostninger har været dækket af det eksisterende puljebudget under Miljø- og Forsyningsudvalget. Der er på nuværende tidspunkt ingen bevilling til at udvide projekterne fra eksterne eller interne kilder fra 2006 og frem.

De hidtidige erfaringer i relation til projekterne viser bl.a., at det er nødvendigt med en relativ stor efteruddannelses indsa ts og omstruktureringer i relation til den daglige praksis. Omkostninger for økologiske madvare ligger ca. 20 - 25 pct. over de normale fødevareomkostninger. På den baggrund finder Sundhedsforvaltningen det hensigtsmæssigt, at de økonomiske konsekvenser af overgang til 75 pct. økologi belyses nærmere.

MILJØVURDERING

ØKONOMI

Jf. ovenfor

HØRING

BILAG

- Brev fra MFU vedrørende høring om grønne budgetter fra 30. november 2004

- Indstilling MFU 273/2004 grønne budgetter i Københavns Kommune.

Lau Svendsen-Tune

/ Hanne Baastrup

Til top