Mødedato: 13.01.2005, kl. 15:00

Godkendelse af Årsrapport og Revisionsprotokollat vedr. 2003 for 4 stiftelser

Godkendelse af Årsrapport og Revisionsprotokollat vedr. 2003 for 4 stiftelser

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 13. januar 2005

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Godkendelse af Årsrapport og Revisionsprotokollat vedr. 2003 for 4 stiftelser

 

SOU   8/2005  J.nr. 37/2004

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af sin funktion som bestyrelse for de fire ovennævnte stiftelser godkender og underskriver årsrapporter og revisionsprotokollat vedrørende 2003.

 

 

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget udgør bestyrelsen for de fire stiftelser, og skal i den for­bindelse godkende årsrapport og revisionsprotokollater. Årsrapport og protokollat for 2003 er udar­bejdet af stiftelsernes revisor AP Statsautoriserede Revisorer ved statsaut. revisorer Kurt Christensen.

 

I årsrapporten har revisionen redegjort for anvendt regnskabspraksis, udarbejdet resultatopgørelse og balance samt anført revisionspåtegning.

 

Af regnskaberne fremgår fø lgende nøgletal for 2003:

 

                                                                                Resultat      Balance       Egenkapital

 

Martin og Johanne Siersteds Stiftelse                                     - 191.575          6.068.728    4.948.777

Grosserer B. Goldschmidts Stiftelse                                           78.983          4.994.249    3.055.582

H. J. Andersens og Hustrus Stiftelse                                           -  7.388          1.855.659    1.405.895

Det Harboeske Enkefrukloster                               123.528         5.329.790    4.750.131

 

For alle fire stiftelser anfører revisor, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, og at års­rapporten giver et retvisende billede af stiftelsens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. de­cember 2003 samt af resultatet af aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse med årsregn­skabsloven.

 

Revisor erklærer i forhold til alle fire stiftelser, at han i henhold til bekendtgørelse om statsautorise­rede revisorers erklæringer m.v. opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser, og at de under revi­sionen har modtaget alle de op­lysninger de har anmodet om. Revisor påpeger dog, at han ikke fra stiftelsernes administrator har modtaget de ønskede specifikationer og forklaringer på særlige regnskabsposter rettidigt, hvorfor revisionen af regnskabet ikke har kunnet gøres færdigt før i november 2004.

 

SAGSBESKRIVELSE

Se resumé.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Årsrapport for 2003 for Martin og Johanne Siersteds Stiftelse, Grosserer B. Goldschmidts Stiftelse, H. J. Andersens og Hustrus Stiftelse og Det Harboeske Enkefrukloster

Revisionsprotokollat af 17. november 2004 for Martin & Johanne Siersteds Stiftelse, 24. november 2004 for Grosserer B. Goldschmidts Stiftelse, 17. november 2004 for H.J. Andersens og Hustrus Stiftelse og 17. november 2004 for Det Harboeske Enkefrukloster

 

 

Ib Haurum

 

                                                                                       /Lars Matthiesen

 


 


Til top